Bagsiden af andelsmedaljen – Anmeldelse af “Andelsbevægelsens Natur”

I disse år blomstrer en fornyet interesse for andelsselskaber og kooperativer op over landet. Flere af venstrefløjens fremmeste stemmer stimler sammen om at hylde den danske tradition for demokratiske virksomheder. I bøger som Pelle Dragsteds Nordisk socialisme (2021) og Lisbeth Bech-Nielsens og Peter Westermanns Oprør for fremtiden (2018) er andelstanken ikke kun et levn fra fortiden, men et fundament for etableringen af et socialistisk samfund.

Interessen for demokratiske ejerformer er dog langt fra et venstrefløjsfænomen. På få år er det lykkedes blandt andre Tænketanken Demokratisk Erhverv at skabe så meget opmærksomhed omkring medarbejderejede eller -styrede virksomheder, at et enigt Folketing i 2023 vedtog at forbedre vilkårene for demokratiske virksomheder.

Sideløbende med denne positive historie gennemlever andelsbevægelsens oprindelige ophavsmænd i landbruget en krise af potentiel eksistentiel karakter. Døde fjorde og åer, forurenet grundvand og kummerlige dyreforhold er nu en væsentlig del af landbrugs-Danmarks image. Spørger man en tilfældig dansker, vil vedkommende nok putte landmændenes varer i indkøbskurven, men næppe se med stolthed på deres bedrifter over de senere år.

En forfriskende bog

De to historier om demokratisk vækkelse og økologisk krise lever paradoksalt nok hver deres liv i offentligheden. Det er derfor yderst forfriskende, at Aarhus Universitetsforlag – som led i forlagets serie af ”100 Danmarkshistorier” – for nyligt har udsendt bogen Andelsbevægelsens natur.

Den er skrevet af historikeren Esben Bøgh Sørensen, som er museumsinspektør på Det Grønne Museum og en skarp stemme i den offentlige debat om miljø og landbrug. I sin nye bog udlægger han på de små hundrede sider netop andelsbevægelsens historie som en dobbelt fortælling om en særlig demokratisk organisationsform og en kultur, der underlagde sig dansk natur og forandrede landet markant.

Sørensen formidler andelsbevægelsens historie – fra de første gårdejere med hastige skridt etablerede en bevægelse til nutidens krise, hvor få store mejeri- og slagteri-konglomerater dominerer landskabet. Vi får den for mange danskere velkendte historie om landmænd, der i slutningen af 1880-tallet med inspiration fra udlandet i fællesskab skabte mejerier, slagterier og brugsforeninger for at styrke deres indflydelse og øge handlen med omverdenen.

Men vi får også belyst den intime sammenhæng mellem andelsbevægelsens succes og opdyrkningen af landet samt intensiveringen af dyrebesætningerne. Netop denne fremhævelse af de ubekvemme og mindre kendte sider af dansk landbrugs- og andelshistorie er bogens væsentligste bedrift.

Fra storhedstid til statsstøtte

Bogens titel er velvalgt. Danmarks natur blev fra slutningen af 1800-tallet i overvejende grad til andelsbevægelsens ejendom. De mange små og mellemstore bønder forvandlede derved naturen til landbrug, hvilket bidrog til danskernes velstandsstigning. I perioden fra 1860’erne til første kvartal af det 20. århundrede femdobledes antallet af svin. Samtidig voksede arealet, hvorpå der dyrkes foder fra et par procent til 25 procent.

De økologiske og miljømæssige kriser, vi står med i dag, er opstået på bagkant af andelsbevægelsens succes med ikke bare at opdyrke store dele af det danske land, men også at fremavle mere produktive og eksportegnede kvæg- og svineracer. Oprindelsen til det Danmark, vi kender – med intenst dyrket jord og enorme dyrebesætninger – kan groft sagt spores tilbage til etableringen af de første andelsmejerier i 1880’erne.

Andelsbevægelsens storhedstid strakte sig frem til 1960’erne. I den periode etablerede landbruget sig som en væsentlig del af økonomien med en betydningsfuld del af eksporten og velstandsudvikling. Hele vejen ned fra gårdejere til den enkelte medejer prægede andelsorganisering landbokulturen. Næsten hver landsby havde et forsamlingshus og en brugsforening.

Kulturen understøttedes af selvstændige medier, aftenskoler, teater og et netværk af gårdejerne, der for manges vedkommende havde samme højskolebaggrund. På tværs af Venstre-lokalforeninger, sparekasse- og forsikringsforenings-bestyrelser mødtes de og organiserede vilkårene for en væsentlig del af den danske befolkning.

Men fra slutningen af 1950’erne underminerede urbaniseringen, konkurrence fra udlandet og ny teknologi den kultur og livsform, som havde præget bevægelsens virke. Især fik de stigende lønninger de ellers ideologisk liberale landmænd til at søge mod staten for kompensation.

Ideen om at landmændene skulle kompenseres af staten for de stigende omkostninger var, som Sørensen skriver, nu plantet og frem til i dag en realitet med en lang række af støtteordninger, som allerede i 1968 udgjorde en tredjedel af landbrugets indkomst.

De store producenter overtager

Foruden statsstøtten klarede andelsbevægelsen sig over i en ny æra ved at rationalisere, sammenlægge og intensivere både svine- og mælkeproduktionen markant. Hvor andelsbevægelsen i slutningen af 1800-tallet fik succes med at omstille landbruget til animalsk produktion, lykkedes den fra 1960’erne med at industrialisere dansk landbrug.

Konsekvensen blev en udpræget specialisering og centralisering, som foregik sideløbende med de store kommunesammenlægninger, der udvidede og udviklede den offentlige sektor. Mange danskere havde en oplevelse af at miste deres lokalsamfund. Det hænger også sammen med andelsbevægelsens forvandling.

I perioden 1960 – 2000 gik antallet af landbrugsejendomme fra 200.000 til 46.000, hvor 22.000 af dem sad på langt størstedelen af jorden. Går vi frem til i dag, er landbrugsjorden samlet på så få hænder, at vi ifølge Sørensen skal tilbage til tiden før 1700-tallets landbrugsreformer for at finde et lige så genkendeligt billede af få meget store jordejere.

Dermed er andelsbevægelsen i dag langt fra den kollektive organisering af små og mellemstore andelshavere, som prægede livet på landet i de første mange årtier.

En introduktion til andelsbevægelsen

Som de andre bøger i serien 100 Danmarkshistorier fungerer Andelsbevægelsens natur som en introduktion og ikke en tilbundsgående undersøgelse. Læseren får indblik i andelsbevægelsens ansvar for og rolle i en af vor tids vigtigste samfundsudviklinger. Sørensen beskæftiger sig primært med mejerierne og slagterierne frem for hele andelsbevægelsen, der strækker sig over flere sektorer og særskilte historier.

Han fokuserer i overvejende grad på produktion, landbrugets forvandling og forvaltning af naturen. Derved finder man knap så meget om den livsform, som i storhedstiden prægede andelsbevægelsen, og hvordan den i dag genkaldes i vor tids diskussioner om land og by. Det er en skam, for det havde været oplagt at diskutere betydningen af andelsbevægelsens afblomstring som kulturelt fænomen for det såkaldte oprør fra udkanten, flere politikere taler om.

Et andet aspekt, som får en lidt hurtig overflyvning, er andelsbevægelsens demokrati. På dette punkt er Sørensen mere kritisk end de sædvanlige skåltaler, som ser det danske folkestyres vugge i andelsprincipperne. Således påpeger han nøgternt, at andelsdemokratiet var domineret af de mere velstillede gårdmænd, og at medbestemmelse ikke strakte sig til de mange landarbejdere eller ansatte på mejerier og slagterier.

Denne berettigede kritik er skarp, men kunne have været fulgt op af en mere udfoldet refleksion over andelsbevægelses betydning for den demokratiske opdragelse og landbefolkningens generelle opbakning til det demokratiske system.

Oplagt læsning for at forstå landbruget og miljøkrisen

Disse indvendinger til trods er bogen oplagt læsning for enhver, der spekulerer over dansk landbrug og den miljøkrise, vi befinder os i. Alt i alt klæder Sørensen læseren på til at reflektere over fremtiden for dansk landbrug og miljø med to vigtige erkendelser.

For det første har påvirkningen af naturen altid stået centralt i andelsbevægelsens virke. Vi kommer ikke uden om andelsbevægelsens ansvar for, at den intense udnyttelse og effektivisering af natur og dyr nu har nået et destruktivt niveau.

For det andet er store dele af Danmarks areal nu kommet på så få hænder, at utroligt få mennesker har afgørende indflydelse på vores fælles natur. Hvordan vi kommer videre fra disse erkendelser, vil være afgørende for dansk landbrugs fremtid.

Hvad enten man ønsker at følge denne udvikling eller tage del i den ved at søsætte nye andelsorganisationer, kan man få udbytte af Esben Bøgh Sørensens kritiske og tankevækkende historiske gennemgang.

Esben Bøgh Sørensen: Andelsbevægelsens natur. Aarhus Universitetsforlag, 2025. 100 sider. Vejledende pris: 125 kr.