3 min. læsetid

Kirsten Gullmaj Nielsen fra Bedsteforældrenes Klimaaktion skulle have skrevet en alternativ åbningstale til Mette Frederiksen. Læs, hvad hun i stedet sagde her.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du lyst til at besvare dette eller et andet indlæg bragt på siden? Så skriv en Replik til Solidaritet


Af Kirsten Gullmaj Nielsen

Min opgave har været at skrive og holde den tale, vi ville have ønsket, at statsministeren skulle holde i dag ved Folketingets åbning 6. oktober. Men jeg kunne ikke komme frem til det. Kunne ikke komme forbi den skuffelse og frustration, jeg sammen med jer her i dag har følt gennem det sidste år.

Så jeg starter en tale til regeringen i stedet. Om vores afmagt, vores vrede, vores skuffede forventninger. Om klima-nøl, om klima-svigt, om en stædig og blind holden fast i status quo – at intet må koste nogen noget, at vi bare kan rejse, spise og købe ind, som vi plejer, at forskningen nok kan klare et CO2 quickfix, hvis vi venter næsten 10 år mere; at økonomisk vækst er en naturlov, at vores vækst overforbruger op til 4-5 jordkloder – det forholder man sig slet ikke til.

Tålmodigheden er opbrugt

At regeringen fastholder “rød før grøn”, at regeringen ikke hører efter sit eget klimaråd, men åbenbart er klogere end eksperter og forskere – og nedgør deres arbejde ved at kalde CO2-afgifter for Georg Gearløs-løsninger. Det er vanvittigt. De gambler med vores børns fremtid, og det er SÅ deprimerende.

Og når man kan finde  300 hundrede milliarder i forbindelse med Corona-krise, må man også kunne finde mindst lige så mange til løsninger af klimakrisen.

Regeringen har opført sig som en genstridig krikke, der med skyklapper på ikke vil trækkes fra en overgræsset og udtørret græsmark hen til en eng, der strutter af lækre græsser, træer og vandløb, masser af insekter og kildevæld med rent vand. For den er rædselsslagen for det nye og kan ikke se nogen bedre mark, end den() man kender. Regeringen er et hestemulehår fra at have opbrugt vores kvote for tålmodighed.

Lad os her på pladsen love hinanden, at vi aldrig giver op. En stor gruppe forfattere har for nyligt støttet op om Extinction Rebellion. De skriver, at der ingen vej er uden om en grøn revolution – det KAN jo blive nødvendigt, at vi mobiliserer til den, selvom vi skal ud af vores komfort-zone. Lad os samle vores kræfter og skabe en farverig og grøn fremtid, hvor vi kender vores plads i naturens forunderlige og fantastiske sammenhæng. Vi skal arbejde og samarbejde på alle planer, og så bliver vi nok nødt til at være revolutionære. Om det er muligt? Vi har ikke noget valg. Det SKAL være muligt.

Læs også: Mette Frederiksens alternative åbningstale

Kom så Mette – med en troværdig åbningstale.


Kirsten Gullmaj Nielsen

Tidligere folkeskolelærer pensioneret i 2015. Bedstemor til 5 “håbefulde dynamitbomber af en flok børnebørn.” Medlem af GreenPeace, Danmarks Naturfredningsforening, Verdens Skove, SOS Børnebyerne og Oxfam Ibis.
Læs mere af Kirsten Gullmaj Nielsen