Belarus: Demokrati, diktatur eller russisk lydstat?

Da Sovjetunionen gik i opløsning, indledte nogle af de tidligere sovjetstater og østeuropæiske lande en demokratisk proces.

Men den demokratiske proces i den tidligere Sovjetstat Belarus blev hurtigt stoppet af en stadig mere enerådig præsident. Præsidentvalget i 1994, som Lukashenko vandt, blev det eneste og sidste frie valg.

De efterfølgende valg blev præget af valgsvindel og fængsling af Lukashenkos rivaler til præsidentposten. Samtidig blev politiske partier, fagforeninger og menneskerettighedsorganisationer mere og mere chikanerede, og deres medlemmer i stort tal fængslet.

Efter præsidentvalget i 2020 erklærede Lukashenko, at han havde fået 82 procent af stemmerne, selvom meget tydede på, at oppositionskandidaten Svetlana Tikhanovskaja havde vundet valget. Efterfølgende protesterede befolkningen massivt, og 40.000 – 50.000 demonstranter blev anholdt.

Der er nu omkring 1500 politiske fanger, som lever under usle vilkår med strafarbejde og begrænset kontakt til pårørende. De bliver støttet af parlamentarikere i Danmark og andre europæiske lande gennem den europæiske menneskerettighedsorganisation LIBERECO. Parlamentarikerne støtter hver især en fange ved at skrive til fangen og fortælle, at nogen har sympati for vedkommende og hermed lægger pres på regimet.

Foreningen TALAKA – venner af Belarus i Danmark – opfordrer danske parlamentarikere til at støtte hver sin politiske fange. For eksempel er de fleste af SF’s folketingsmedlemmer med i projektet.

Belaruserne og ukrainernes kamp mod Putins aggressioner

Belarusere og ukrainere kæmper en fælles kamp mod det russiske regime. Mens ukrainerne forberedte sig på modstandskamp mod invasionen, udførte belarusere jernbanesabotage mod de russiske invasionstropper, som Lukashenko lod passere gennem Belarus. Belarusere er taget til Ukraine for at kæmpe frivilligt i den fælles modstandskamp.

Putin har anmodet sin gode ven Lukashenko om at sende belarusiske soldater til Ukraine, men det tør Lukashenko vist ikke. Der er risiko for, at de belarusiske soldater ikke vil bruge våben mod ukrainere – og man risikerer, at soldaterne slutter sig til de frivillige og bruger våbnene mod Rusland.

Russificeringen af Belarus

Rusland infiltrerer Belarus mere og mere. Russiske journalister har erstattet belarusiske journalister, som i massevis har sagt op i protest mod Lukashenkos styring af de statslige medier. I skolerne er flere og flere af lærerne russiske.

Det belarusiske sprog underkendes – og der undervises nu meget i russisk og næsten ikke i belarusisk.

Putin-regeringen udstationerer nu atomvåben i Belarus. De skal afskrække det Europa, som forsvarer Ukraines suverænitet og støtter et demokratisk Belarus. Men Belarus afleverede under Sovjetunionens opløsning sine atomvåben til Rusland, og belaruserne ønsker stadig ikke atomvåben.

Rusland og Belarus har et intensivt civilt og militært samarbejde – og nu taler kræfter i Kreml om slet og ret at indlemme Belarus i Rusland.

Dekret fra Lukashenko giver belarusiske statsborgere i udlandet pasproblemer

I september 2023 indførte præsident Lukashenko et dekret om, at belarusere i udlandet ikke længere skal kunne forny deres pas på en belarusisk ambassade. I stedet skal de rejse til Belarus for at få det fornyet.

Men mange eksil-belarusere kan ikke rejse til Belarus, fordi de har været med i demokratisk politisk arbejde, og fordi de har kritiseret valgsvindel, politiske fængslinger og undertrykkelse af organisations- og ytringsfrihed.

Det er ikke ufarligt at være en del af Belarus’ demokratiske opposition. Især efter præsidentvalget 2020 er mange blevet fængslet, og derfor er mange belarusiske dissidenter gået i politisk eksil.

FN opfordrer derfor medlemslandene til at sikre, at belarusiske statsborgere ikke tvinges til at rejse til Belarus for at forny deres pas – når dette kan føre til politiske fængslinger.

Den belarusiske diaspora

Op mod en million belarusere er flygtet, og der er dannet en eksilregering i Vilnius under ledelse af den formodede vinder af præsidentvalget i 2020, Svetlana Tikhanovskaja. Tikhanovskaja var for nylig i Danmark, hvor hun mødtes med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Danmark og andre nordiske lande støtter – ligesom mange andre lande – EU´s sanktioner mod Belarus, herunder udelukkelse af Belarus fra internationale sportsbegivenheder.

Foreningen TALAKA – venner af Belarus i Danmark – støtter et demokratisk Belarus med frie valg.