Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
24. april. 2026

Blikkenslagerne: Vi kræver en rød regering – nu

Rør og Blikkenslagernes Fagforening af 1873 kræver, at Mette Frederiksen handler efter valgløfterne og danner en rød regering. Derfor vedtog de denne udtalelse på deres generalforsamling 21. april

Foto: Rør og Blikkenslagernes Fagforening af 1873

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Kongelig undersøger og fungerende statsminister Mette Frederiksen må tage ansvar og danne en rød regering. Det er den eneste logiske og nødvendige politiske konsekvens, hvis valgløfterne om mindre ulighed, en værdig tilbagetrækning, bedre pensionsmuligheder og en konsekvent kamp mod arbejdskriminalitet skal indfries.

Under valgkampen søgte Socialdemokratiet tæt dialog med fagbevægelsen. Smilene var brede og løfterne mange – ikke mindst om en mere retfærdig pension. Nu er tiden kommet til handling. Ord skal omsættes til konkret politik.

En regering hen over midten eller med den sortblå blok vil ikke levere de nødvendige forandringer. Erfaringen viser det tydeligt: Uligheden er vokset, pensionsalderen er steget, og indsatsen mod social dumping har været utilstrækkelig. Samtidig presses vores natur, og de geopolitiske udfordringer mod rigsfællesskabet kræver politisk handlekraft og solidariske løsninger.

Vi accepterer ikke længere lukkede døre og taktiske forhandlinger uden retning. Danmark har brug for en solidarisk og visionær regering, der tør handle – og handle nu. Derfor må en rød regering dannes hurtigst muligt, med støtte fra midten hos Moderaterne og Radikale Venstre, så en progressiv politisk kurs kan sikres.

I Rør og Blikkenslagernes Fagforening af 1873 er vi ikke i tvivl: En fair og retfærdig samfundsudvikling kræver en rød regering. Behovet er presserende, og indsatsen skal især styrkes på følgende områder:

  • Kampen mod ulighed
  • En konsekvent indsats mod arbejdskriminalitet og social dumping
  • En værdig tilbagetrækningsreform med stop for stigningen i pensionsalderen
  • Styrkelse og udvikling af erhvervsuddannelserne
  • En retfærdig og socialt balanceret grøn omstilling

Tiden for tøven er forbi. Arbejdstagerne forventer handling, og samfundet har brug for en regering, der sætter fællesskabet før særinteresser.

Danmark har brug for en rød regering – og vi har brug for den nu.

Om skribenten

Rør og Blikkenslagernes Fagforening af 1873

Rør og Blikkenslagernes Fagforening af 1873

Fagforbund under Fagbevægelsens Hovedorganisation. Organiserer blandt andet VVS-branchen. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER