‘Bliv på gaderne:’ lederne af den sudanske opstand afviser militærstyre
Efter mange måneders fredelig opstand, ser det sudanske folk ud til langt om længe at have fået afsat landets 30-årige diktator, Omar Al-Bashir. Et paladskup truer dog den folkelige opstand.

Efter mange måneders fredelig opstand, ser det sudanske folk ud til langt om længe at have fået afsat landets 30-årige diktator, Omar Al-Bashir. Et paladskup truer dog den folkelige opstand.
Oversat af Peter Saxtrup Nielsen
Sudanese Professionals Association (SPA), der har været den centrale organiserende kraft bag den tre måneder lange, folkelige opstand i Sudan, har afvist forsøget på magtovertagelse “i en overgangsperiode” fra den øverste militærledelse.

Diktatoren Omar al-Bashirs styre fik en officiel afslutning d. 11. april, efter forsvarsministeren Awad Ibn Awf annoncerede, at han var blevet fjernet fra magten og arresteret. SPA, der repræsenterer en bred vifte af professioner, inklusive læger, lærere og journalister, opfordrede imidlertid de protesterende udenfor Forsvarsministeriet til at blive på gaderne.
“Vores revolution fortsætter. Kun fuldstændig accept af folkets og de revolutionæres vilje vil stoppe vores sit-in og protester. Det betyder overdragelse af statsmagten til en demokratisk, civil overgangsautoritet, der har til opgave at implementere virkelig demokratisk omstilling. Vores sit-ins og demonstrationer fortsætter i dag, og vores folk vil komme ud for at beskytte revolutionen og rette dens kurs.”

Den samme besked blev gentaget af underskriverne af Friheds- og Forandringserklæringen, en samling af krav, der i januar 2019 blev vedtaget af en bred vifte af grupper i opposition til Bashirs diktatur. Erklæringen kræver afslutning af Sudans borgerkrige, retfærdighed for de fortrængte, afmontering af et-partis regimet, styrkelse af de sudanske kvinder, og et større offentligt forbrug på sundhed, uddannelse og miljø.
Beskeden fra underskriverne lyder som følger: “Vi, kræfterne bag Friheds- og Forandringserklæringen, afviser kategorisk indholdet i erklæringen fra kupkræfterne internt i regimet. Vi opfordrer vores modstandsdygtige og ressourcestærke folk til at fortsætte revolutionen ved at fastholde deres sit-in positioner ved hærens hovedkvarter i Khartoum og andre centrale SAF-poster (Sudan Armed Forces – hæren) i de sudanske provinser og til at blive på gaderne i alle Sudans byer. Vi vil holde vores position på de offentlige pladser og veje, som vi har befriet med vores magt, vi vil fortsætte den folkelige kap indtil statsmagten er genindsat i hænderne på en civil overgangsregering, der repræsenterer revolutionens egne kræfter. Dette er vores klare og uigenkaldelige position: Gaderne forråder ikke, og det er hvor vi vil mødes.”
• Vedtag en resolution der støtter de sudanske protesterendes krav om reelt demokrati, ikke militærstyre, i din fagforeningsklub eller -afdeling.
• Spred viden på de sociale medier – print et solidaritetsskilt til brug i billeder.

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)