Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
12. marts. 2021

Boganmeldelse: Klassekamp, fascisme og international solidaritet

Ny bog fortæller historien om de 35.000 mennesker, der drog til Spanien for at hjælpe i kampen mod fascismen i 1930’erne.

Tusinder af mennesker tog i mellemkrigstiden til Spanien for at kæmpe i De Internationale Brigader, der endda havde deres eget flag (billedet).
Artiklen tager cirka 3 minutter at læse.

Der har i Norge været en betydelig interesse for norske deltagere på den demokratiske side i den Spanske Borgerkrig i 1936-38, hvilket har resulteret i både bøger, monumenter og arrangerede rejser til slagmarken. Nu foreligger der også et monumentalt værk, en samlet vurdering af de internationale brigader, der i alt omfattede 35.000 soldater og hjælpepersonale.

Giles Tremlett: The International Brigades. Bloomsbury 2020.

Forfatteren Giles Tremlett har i The International Brigades: Fascism, Freedom and The Spanish Civil War. London, Bloomsbury, 2020 suppleret tidligere litteratur med materiale fra arkiver, der har været anvendt i ringe grad, heraf flere fra Polen og Rusland. Han formidler også personlige beretninger på en række sprog.

Hermed kan han tegne et mere fuldstændigt billede – både af drivkræfterne bag rekrutteringen og selve kamphandlingerne, hvor krigen nok har kostet hver femte deltager livet. Det gennemgående tema er, at mange rejste til Spanien som en del af den internationale kamp mod den fascisme, der voksede frem overalt i Europa. Det var en bevægelse, som borgerlige og konservative kredse generelt enten undervurderede eller sympatiserede med.

I sin grundige gennemgang af brigadisterne understreger Tremlett, hvor mange – ikke mindst med jødisk baggrund – som allerede var i eksil, enten som minoriteter eller som flygtninge fra den heksejagt, der satte ind mod deltagere i de mislykkede revolutionsforsøg lige efter 1. Verdenskrig. Ikke så få af dem kom fra det østlige eller sydøstlige Europa. Det supplerer tidligere fremstillinger, der mest lægger vægt på spontan idealisme eller rekruttering fra Komintern.

I det hele taget bliver den kolde krigs propaganda om, at kampen stort set blev styret af Stalin, kraftigt tilbagevist. Alligevel har forfatteren et vågent blik for forskellige strømninger, tragisk rivalisering og Moskvas interesser. Han viser også, hvor forankret i deres klasse brigadisterne var – noget der undertiden bliver undervurderet, fordi der er kommet så mange beretninger fra intellektuelle og forfattere, med George Orwell, Ernest Hemingway og W.W. Auden i spidsen. En central pointe er i stedet, hvordan klasser, ideologier, køn og hudfarve blev underordnet den fælles kamp – det var der få, tidligere erfaringer med. F.eks. inden for Abraham Lincoln Brigaden – hvor sorte og hvide fra USA for første gang kæmpede side om side i samme militære enhed.

Fascismens organiserede reaktion

Når det blev en reel international historie, var det, fordi den spanske republiks modstandere som bekendt hentede fly, våben og aktive militærstyrker fra Hitler og Mussolini – der sendte dobbelt så mange soldater som det samlede antal kæmpende i brigaderne. Men Tremlett påviser også, at Frankrig og Storbritannien spillede en lige vigtig rolle for, at demokratiet blev knust, da deres selvudråbte ikke-intervention hindrede dem, der bekæmpede fascismen, i at skaffe sig våben. Hermed kan man nemmere forstå, at det snarere var den historiske modstand mod tysk omrokering af magtforholdene – frem for en kamp mod fascismen – der besjælede Churchill og andre britiske politikere ved udbruddet af 2. Verdenskrig.

Det er en mangfoldig historie, med mange forskellige strømninger, ideologiske retninger og faghistoriske tolkninger, der adskiller sig indbyrdes. Men Tremlett har uden tvivl med sit righoldige værk leveret en suveræn fortælling, som alle nu må bruge som udgangspunkt. Heldigvis er det ikke bare sådan – at sejrherrerne altid skriver historien.

Oversat af Stig Hegn fra norsk


Om skribenten

Tore Linné Eriksen

Tore Linné Eriksen

Tidligere professor i udviklingsstudier ved Høgskolen i Oslo og bogredaktør på Gnist. Har skrevet en række artikler på Leksikon.org om bl.a. liberalisme og kolonialisme. Læs mere