Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
21. marts. 2021

Boganmeldelse: Satire gør op med woke-bevægelsen

Bog af den irske komiker Andrew Doyle kritiserer identitetspolitik gennem satire. Den har et bagvedliggende budskab om at vende tilbage til mere konventionel klassebevidsthed, mener Per Nielsen.

Andrew Doyle (tv.) med kollegaen Tom Walker, som han har lavet karakteren “Jonathan Pie” sammen med. Doyle ser sig selv som venstreorienteret, men ønsker at gøre op med dét, han ser som “en identitetspolitisk kultur”. Til det formål har han også opfundet et alter ego til sig selv, nemlig den ‘woke’ blogger, Titania McGrath. Foto fra Twitter.
Artiklen tager cirka 6 minutter at læse.

Den britiske komiker Andrew Doyle har skrevet bogen WOKE i kampen imod den identitetspolitiske bevægelse, som han mener tyranniserer verden. Andrew Doyle har skrevet en bog, der til tider er uforståelig, til tider hylemorsom og andre gange temmelig plat. Han er gået til kamp imod den identitetspolitiske bevægelse med humor.

Avisen The Times afslørede i 2019 Andrew Doyle som manden bag rollen ‘Titania McGrath’, der er forfatter til bogen WOKE. Titania McGrath er Andrew Doyles satiriske person, på 24 år. Da Titania McGrath gik ind i WOKE bevægelsen i 2018 på Twitter, havde Andrew Doyle ikke ventet den store popularitet, hun fik.

Andrew Doyle (Titania McGrath): Woke – En guide til social retfærdighed. 160 sider. Udgivet af Herreværelset.

Følelser trumfer videnskab

Titania McGraths opslag på Twitter handler om den identitetspolitiske kamp drevet helt ud i det platte. Men de mange følgere kunne ikke gennemskue, at det var parodier. Nogle citater fra bogen understreger den pointe:

“At bede en overvægtig person om at tabe sig er som at bede en farvet person om at blege huden. Det er ikke okay at udslette en persons identitet på den måde.” “Vi bør give alle nyfødte babyer tal i stedet for navne, indtil de er klar til at bestemme deres egen kønsidentitet”. “Nogle “eksperter” fastholder stadig, at der er to køn. Tanken om, at viden er vigtigere end følelser, er alt dét, der er galt med moderne videnskab.” “Følelser er ligeglade med dine fakta. Sådan fungerer social retfærdighed. Hvis du FØLER, at noget er sandt, så ER det sandt.”

Titania McGrath er glad for, at det moderne, oplyste samfund nu er på vej væk fra de forældede kategorier som mand og kvinde, og indser, at køn er flydende.

Hård konkurrence for satiren

Bogen er hele vejen igennem krydret med citater fra virkelige personer. Det er ikke svært at forstå, når mange ikke kan gennemskue, at Titania McGrath er en satirisk person, når man læser, hvad de virkelige personer udtaler.

Flere gange under læsningen tænkte jeg selv: “Det her kan ingen da have sagt”. En Google-søgning på personen bekræfter dog, at den er god nok. Så selv om Titania McGrath er en satirisk person, får hun hård konkurrence fra virkelige personer.

Hvorfor egentlig beskæftige sig med den identitetspolitiske bevægelse, som ofte kaldes woke-bevægelsen, eller – mere polemisk – krænkelses-bevægelsen?

Ganske enkelt fordi den griber ind i næsten alt, hvad vi foretager os. Skal vi have kønsneutrale lyskryds i Aarhus? Kvindemuseet i Aarhus må ikke længere have ordet kvinde i navnet. Og hvilken person må egentlig oversætte den sorte digter Amanda Gormans digt, som hun læste op ved Præsident Joe Bidens indsættelse?

Det største problem med woke-bevægelsen er at forlag, mediehuse, journalister, og politiske venstrefløjs-partier uden kompas i klassekampen bøjer sig for presset. Nogle vil påstå, at det er en venstreorienteret bevægelse. Det er det ikke, tværtimod. Woke-bevægelsen er snarere racistisk, især over for hvide mænd. Den er ødelæggende for kvindekampen. Den presser ytringsfriheden og debatten i det hele taget, og den kæmper for den personlige kamp i modsætning til kollektiv kamp. Under WOKE bevægelsen har vi ingen fælles værdier. Det er kun mig, mig, mig.

Er du uenig skal du fyres

Det er jo egentlig sjovt, at den identitetspolitiske bevægelse råber op om accept og inkluderende handlinger. Men hvis andre ikke er enige med dem, så skal man forfølges, udskammes og fyres fra sit arbejde.

Talspersonen for LGBT+ Danmark, var i DR2 Deadline for et halvt år siden. Her støttede hun op om, at personer, der holder fast i, at der er to køn, en mand og en kvinde, skal kunne blive fyret fra jobbet. Med WOKE i hånden kan man ikke finde et fælles værdisæt. Der er altid nogen, der er mere undertrykte end dig. Det beskriver Titania McGrath sådan her:

“Woke-bevægelsen er snarere racistisk, især over for hvide mænd. Den er ødelæggende for kvindekampen. Den presser ytringsfriheden og debatten i det hele taget, og den kæmper for den personlige kamp i modsætning til kollektiv kamp.”

“Tænk på det som et hierarki. For eksempel er en kvinde undertrykt, fordi vi lever i et patriarkat, men ikke så undertrykt som en spansktalende kvinde, der igen ikke er lige så undertrykt som en spansktalende , lesbisk kvinde, som igen ikke er lige så undertrykt som en spansktalende, transseksuel, lesbisk kvinde med helvedsild og så videre”. Lidt plat, men Andrew Doyle er jo komiker.

Bagvedliggende budskab om ‘traditionel’ klassekamp

Titania McGrath mener, at klassespørgsmål distraherer fra de virkelige problemer. Hvis bevægelsen for social retfærdighed har lært os noget, er det at seksualitet, køn og race, betyder meget mere end klassespørgsmål, påpeger hun, og forklarer det således i bogen: “Derfor var det så vigtigt, at Barack Obama blev præsident for USA, for selv om fattige sorte menneskers liv ikke blev bedre i hans embedsperiode, kunne de i det mindste trøste sig med det faktum, at der i otte år trods alt ikke sad en dum redneck i det ovale kontor”.

Bogen WOKE – En Guide til social retfærdighed, kan være svær at læse. Jeg er her i omtalen gået helt uden om alle de begreber, der bliver brugt, så snart man bevæger sig ind omkring WOKE bevægelsen.

Jeg har siddet med google ved hånden for at oversætte eller for at få en forklaring på, hvad Titania McGrath mener med forskellige begreber. Eller hvad de virkelige personer, der bliver citeret, mener. Det har også været sjovt. Andrew Doyle er komiker og laver stand-up-shows. Men der er mening med galskaben. Andrew Doyle opfordrer nemlig den gamle venstrefløj til at vende tilbage til klassebevidstheden, og at vende sig væk fra den identitetspolitiske fælde. Han er ligesom kollegaen Tom Walker (Jonathan Pie) opsat på, at få venstrefløjen til i stedet at fokusere på klassepolitik. Det perspektiv er dog gået mange af hans kritikeres næse forbi, når de kalder ham en “typisk priviligeret, hvid, heteroseksuel overklasse-mand”. I interviews har han forklaret, at han støtter Jeremy Corbyn, stemte for Brexit mod EU, og selv kommer fra arbejderklassen. Og så er han i øvrigt også homoseksuel.

Om skribenten

Per Nielsen

Per Nielsen

Ufaglært buschauffør i Midtjylland. Bosat i Aarhus. Læs mere