Bombemanualer og fraktionsdannelse: Om solidaritetsarbejdet med Chile i 1970’erne

I 1972 rejste min gode ven Jan Birket-Smith (1945-2020) til Chile. Han var da færdiguddannet arkitekt og håbede på at kunne få arbejde i Santiago. Jan var interesseret i den politiske udvikling i landet, efter Salvador Allende i 1970 var blevet præsident for venstrefløjsregeringen Unidad Popular (UP).

Der var mange modsætninger i UP mellem socialdemokrater, kommunister og socialister. Uden for UP stod MIR, den venstrerevolutionære bevægelse, som havde været en guerillabevægelse. I den tid, Jan var i Chile, kom det til flere forvarsler om det, som blev til kuppet 11. september 1973. Han skrev til mig, at han var blevet en del af MIR, og at det handlede om at skabe modstand – folkelig modstand mod højrekræfterne og hæren.

Kogebogen

På et tidspunkt skrev han til mig, at det alt sammen var meget løst og kaotisk. Men var der ikke noget med, at min far i modstandsbevægelsen havde haft en håndbog i, hvordan man lavede bomber? Min far havde været aktiv i gruppen BOPA under krigen, og her havde de haft en maskinskrevet bog, kaldet Kogebogen, hvor der var samlet relativt enkle opskrifter på bomber og andre ting, man burde vide om væbnet kamp.

Min fars kopi af Kogebogen lå på Frihedsmuseet, og Jan og jeg blev enige om, at jeg skulle forsøge at skaffe en kopi. Jeg var ret sikker på, at min far ville have bifaldet, at jeg sendte den videre til Chile. Han havde selv været medlem af Anti-Apartheidkomiteen, og her havde han foreslået, at man fik Kogebogen oversat til engelsk, så den sydafrikanske modstandsbevægelse kunne bruge den.

Jeg fik en kopi og kopierede den. Jeg fik så en adresse i Santiago, som jeg skulle sende den til, så vidt jeg husker i mindre dele. Så skulle Jan oversætte den til spansk, så MIR kunne bruge den. Jeg fik den sendt afsted, og den ankom som planlagt, men det blev ikke til noget med at oversætte den.

Der skete det, at Jan og de to danskere, han boede hos, blev arresteret efter kuppet. Det var 27. september. De blev ført til Stadion i Santiago, hvor de blev underkastet voldsomme forhør, som blandt andet omfattede en fingeret henrettelse. Den danske chargé d’affaires på ambassaden i Santiago, Ole Philipson, greb hurtigt ind og fik de tre danskere udleveret. De skulle underskrive en erklæring om, at de var terrorister, og 30. september satte Philipson dem på et fly til København.

“UP var en dårlig regering”

Dagen efter, 1. oktober 1973, interviewede jeg Jan til Politisk Revy. Det blev bragt i Politisk Revy nr. 231, 9. november 1973. Jeg spurgte ham blandt andet om, hvorfor det gik galt 11. september? Jan svarede:

”Selv under de givne omstændigheder kan man sige, at UP var en dårlig regering. Den kunne ikke regere. Den var faktisk med til at bringe landet ud i et økonomisk og socialt kaos uden at kunne opstille nogen strategi for at kunne komme videre. Landet var bankerot, inflationen galoperende, produktiviteten faldende.

Der var tre årsager hertil: for det første udenlandsk pres i form af blokade. For det andet klassekampens øjeblikkelige betingelser og modsætningen mellem UP og oppositionen, og for det tredje den manglende inkorporering af proletariatet i udviklingsprocessen.

Det første punkt er sikkert det, I har hørt mest om. Hvad angår det andet, søgte oppositionen med alle til rådighed stående midler at sabotere udviklingen. Man gjorde det ad parlamentarisk vej: man obstruerede lovforslag, syltede forhandlinger, afsatte ministre. Man brugte sit greb om statsapparatet (administrationen) til at sabotere den vedtagne politik.

Men herudover brugte man osse udenomsparlamentariske metoder. De kristelige demokrater (PDC) har udover sin basis i borgerskab og småborgerskab en kraftig arbejderbasis. Herigennem søgte man en massiv opsplitning af arbejderklassen, som i mange katolske lande.”

Kort tid efter dannedes Chilekomiteen, hvor både Jan og jeg var ret aktive. Men det kom hurtigt til gnidninger mellem en DKP-fløj og en fløj, som repræsenterede den uafhængige venstrefløj. Det førte til dannelsen af to Chilekomiteer, hvor DKP dannede Komiteen Salvador Allende.

Til alt held er hele denne historie beskrevet detaljeret af Morten Lassen i bogen Kuppet i Chile og den danske venstrefløj, Information 2015. Politisk Revy udgav allerede i 1974 bogen Chile – om den fredelige overgang til socialismen. Den var redigeret af Elna Bering, Jan Birket-Smith og Mette Knudsen. Den indeholder mange dokumenter om perioden op til kuppet – og også mit interview med Jan, som jeg citerede ovenfor. Forordet slutter således: ”Overskuddet går til Chile-komiteen.”