Brint – klimaløsning eller milliarder til de fossile selskaber?

Brint kræver enorme mængder energi at producere, energi som i mange tilfælde kommer fra fossile brændstoffer eller bioenergi. Som EU-kommisær for energi og boliger er Dan Jørgensen den eneste kommissær med brint fremhævet i jobbeskrivelsen og det er derfor problematisk, når han jævnligt mødes med brintlobbyister og fremhæver det som en klimaløsning på trods af de urealistisk høje forventninger.

Der er ingen tvivl om, at EU anser brint for at være en del af fremtidens energisystem. Dan Jørgensen udtalte således i maj, at han anser det for umuligt for EU at dekarbonisere EU uden brint. Men brinten lader vente på sig. Der produceres cirka 8 millioner tons brint i EU, hvoraf kun 0,3 millioner tons produceres med el. Resten produceres med fossil gas.

EU har et mål om at producere 10 millioner tons elbaseret brint (såkaldt grøn brint) i 2030. Skal det mål nås, bliver det dyrt. Generelt forventes de samlede investeringer, som er nødvendige for at producere, transportere og forbruge 10 millioner tons grøn brint, at ligge i størrelsesordenen 335-471 milliarder euro, hvilket svarer til i omegnen af 100 nye Øresundsbroer.

Flere kilder, herunder EU’s revisionsret, vurderer en sådan stigning som helt urealistisk, men industrien glæder sig.

Hvem bestemmer, hvor meget brint EU vil have?

Der er mange interesser på spil når EU’s klimapolitik skabes. Således er en af grundene til, at Kommissionen har sat et så håbløst højt mål for brint, at den er forpligtet til at inddrage operatørerne af gas i sin planlægning. Sammenslutningen af gasrørsoperatører i EU udarbejder hvert andet år en plan for de kommende 10 år for at vejlede EU’s embedsmænd og politikere i at føre energipolitik.

Disse 10-årsplaner har dog vist sig at være notorisk optimistiske. Det har tidligere ført til et alt for stort europæisk rørnet til fossilgas, og nu er man godt i gang med at bygge en overdimensioneret infrastruktur til brint.

DannyWatch har erfaret, at der er en tæt kontakt mellem Dan Jørgensen og lobbyister fra brintindustrien. Han holder således jævnligt møder med brintlobbyister, hvoraf ét efterlod Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen “...betrygget i bevidstheden om, at [brint] er på toppen af både kommissærens og Kommissionens dagsorden”.

DannyWatchs lobbyisttæller viser, at Dan Jørgensen har holdt flere møder med brintindustrien end han har med alle grønne organisationer i hans tid som kommissær.

Det er måske ikke så mærkeligt at lobbyister fra industrien mødes oftere med Dan Jørgensen og andre politikere end borgere og NGO’er, eftersom de har gigantiske mængder af ressourcer.  Alene brintindustrien bruges således mere end 75 millioner euro om året, på at influere EU’s beslutningstagere.

Også de fossile selskaber ønsker brint

Brintindustrien er ikke de eneste, der gerne vil have EU-støtte til brint. Der er historisk set tæt kontakt mellem EU-kommissionen og lobbyister fra kul-, olie- og gasindustrien, og de presser også på for at øge støtten til brint.

De vil fremme såkaldt blå brint, som er produceret af fossile brændstoffer, hvor noget af udledningen af CO₂ bliver indfanget og brugt til at producere kulstofholdige brændstoffer eller lagret i undergrunden. De vil have det til at se ud som om, at løsningen på klimakrisen er lige om hjørnet, mens de fortsætter business as usual, selvom blå brint kan udlede 20–50 procent flere drivhusgasser end hvis man brænder gassen af, som man plejer.

Budskabet om, at fossilindustrien er en del af klimaløsningen, går klart ind hos EU-Kommissionen. EU’s såkaldte grønne omstilling planlægges til dels på møder bag lukkede døre mellem kommissionens formand Ursula von der Leyen og fossilindustrien, som hun takker på X for deres støtte til omstilling mod renere energi.

Og på et møde om brændstofteknologien Power to X og fangst og lagring af CO₂ udtalte Dan Jørgensens forgænger som kommissær på energiområdet, Kadri Simson, at hun anser det som en mulighed for EU’s olie- og gasproducenter, at blive en del af klimaløsningen finansieret gennem offentlige støttekroner fra EU.

Hvem betaler og hvem vinder?

Dan Jørgensen er overbevist om, at brint er en del af løsningen på klimakrisen, men han erkender, at det er en umoden teknologi, der ikke for nuværende kan stå på egne ben. Derfor mener han, at det er en politisk beslutning at udvikle området, og at der er behov for subsidier fra EU.

Og han indgår i et tæt samarbejde med firmaer som Shell og TotalEnergies, der igennem mange år igennem den ene skandale efter den anden  har bevist deres foragt for mennesker og natur. Et samarbejde, det så sent som i januar 2025 blev besluttet at fortsætte og udvide. 

DannyWatch frygter, at fortalerne for brint-hypen lidt efter lidt når det mål, de altid har stræbt efter: grønt lys for gamle og nye forurenende fossile projekter, som vil forlænge vores afhængighed af fossile brændstoffer i årtier, samtidig med at de nyder godt af praktisk talt ubegrænsede beløb fra EU og nationale offentlige midler og med klimamål, der kun er nået på papiret. Bakket op af den danske energi- og boligkommisær Dan Jørgensen.

Fordi der er sådan et tæt samarbejde mellem EU-toppen og industrien, tages der store beslutninger om vores alles fremtid bag lukkede døre, uden at befolkningen oplyses eller høres. Det er ikke i orden!

Derfor vil vi her hos DannyWatch fortsat  holde godt øje med hvad der foregår. Og husk nu du kan skrive til Dan på den her mail: [email protected] og mind ham om at han arbejder for folket, ikke industrien.  Lad os sammen presse Dan Jørgensen til at fokusere på reelle, grønne løsninger på klimakrisen.

Dannywatch er en føljeton, hvor Miljøorganisationen NOAH holder øje med Dan Jørgensens virke som energi- og boligkommissær. Læs mere om Dannywatch her.

Artiklen er først udgivet hos NOAH. Læs originalen her.