Brugen af droner ændrer krigens karakter

Brugen af droner har ændret krigen i Ukraine markant. Faktisk har de skabt noget nær en revolution. Det fastslås i en interessant analyse fra det polske ugeskrift “Sieci”. Systemet med droner er ti gange billigere et det traditionelle.

Krigen blev i det første år næsten udkæmpet som under 1. og 2. verdenskrig, i skyttegrave, men i dag, skriver Financial Times, står den ukrainske drone-hær bag omkring 80 procent af de russiske tab af soldater og 66 procent af ødelæggelserne.

Ukraine kan takket være brug af droner og kunstig intelligens bedre svare igen på de russiske angreb. Brugen af droner har betydet at artilleri, kampvogne og pansrede køretøjer slet ikke udnyttes så intensivt, som vi har set tidligere. Ifølge The Times er 20 ud af 30 russiske strategiske baser helt eller delvist ødelagt af ukrainske langdistance-droner.

I 2022 kunne Ukraine producere op til fem langtrækkende droner om måneden – i dag har antallet passeret 500. Rusland har fået større problemer med at angribe fra luften, da ukrainerne i langt større omfang end før kan ødelægge russernes flybaser. Taktikken for krigsførelse må derfor ændres.

Robotterne dominerer slagmarken

I dag skal Ukraine være i stand til selv at producere 33-34 procent af de våben der benyttes ved fronten. Resten bliver leveret fra Europa (ca. 30 procent) og fra USA (ca. 40 procent indtil nu).

Det indebærer, at Ukraine ikke er interesseret i betingelsesløst at give efter for krav om våbenhvile og indrømmelser til Rusland. Holdningen har været, at Rusland især takket være droneangreb kan presses til indrømmelser ved forhandlingsbordet. Måske kan præsident Zelenskijs “sejrsplan” stort set gennemføres. 

I stedet for kampvogne og pansrede køretøjer lægges vægten på at føre krig via radioelektronik og antiluftskyts. Også russerne er gået over til i langt højere grad at bruge våbensystemer, som ikke styres af mennesker. Indtil 2030 planlægger Rusland at uddanne 210.000 soldater og skabe 277 militære enheder med det formål for øje. USA har bevæget sig i samme retning i forberedelserne til en mulig krig med Kina.

Droner til lands, til vands og i luften

Takket være brugen af Magura-havdroner har Ukraine formået at etablere en sikker korridor i Sortehavet, som muliggør eksport af ukrainsk korn. Disse droner har en imponerende rækkevidde på op til 1.200 kilometer.

Produktionen af langtrækkende droner blev næsten startet fra bunden, da 90 procent af de involverede virksomheder er etableret efter 2014. I dag foregår produktionen hos omkring 500 virksomheder.

Derudover er den hjemlige produktion af ubemandede militære enheder øget markant. Droner spiller også en vigtig rolle i evakueringen af sårede soldater til hospitaler. Både Rusland og Ukraine har naturligt investeret massivt i anti-droneforsvar og rapporterer løbende, at de har skudt et stort antal af fjendens droner ned.

En ny krig

Kort sagt, krige ændrer karakter. Det vil vi selv mærke, skulle vi komme i regulær krig med Rusland. Vi slipper ikke for skyttegravene, men vi må også regne med droneangreb i stort omfang.

Vi er inde i en rustningsspiral. En krig mod Rusland forekommer mere sandsynlig end før. Foreløbig lever vi i en “komfort-tid”, forbereder krigen og lever ellers som vi plejer at gøre det; rejser på ferier i udlandet og nyder livet på cafeer og hos venner.

Forhandlinger om en eller anden form for fred eller snare ikke-krig er på dagsordenen – og er også foreslået fra ukrainsk side. Og som bekendt også af Trump. På hjemmesiden Responsible Statecraft bliver emnet debatteret seriøst blandt diplomater og forskere. Lige nu handler det om at få opfyldt betingelserne for, at forhandlingerne kan begynde. Let er det ikke. Europa er som bekendt splittet. 

Spørgsmålet om fred er ikke let, men vi har lov at håbe.