Carsten Jensen i demonstration for retfærdig asylpolitik: Luk lejrene – red menneskeligheden

Jeg er dagens sidste taler, så jeg vil starte med at takke de talere før mig, som kommer fra udrejsecentre og asyllejre. Deres ord går lige til hjertet, og de minder os om al den menneskelighed, vi går glip af, fordi de nedbrydes med langvarige, meningsløse ophold i klaustrofobiske lejre, hvor det i bedste fald ender med midlertidige opholdstilladelser, i værste fald med hjemsendelse til en usikker skæbne. Deres tab er også vores.

Udlændingeminister Rasmus Stoklund har skrevet en bog, hvis titel betyder det modsatte af det, den siger. “Ingen over domstolen” hedder den, og Stoklund mener helt bestemt, at der skal være nogen, der står over domstolen – nemlig ham selv og den regering, han sidder i.

Det er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, Stoklund tænker på, som ofte blokerer for udsendingen af kriminelle til lande, hvor deres retssikkerhed ikke kan garanteres. Det mener Stoklund og med ham regeringen, at vi skal skide på.

De skal hjem til Iran, Irak, Afghanistan Somalia, eller hvor de nu er flygtet fra, og hvor de med stor sandsynlighed vil blive afhentet i lufthavnen for derpå at forsvinde sporløst. Men det er ikke vores problem, det er deres, også selv om de kun har fået en dom på et år og har familie i Danmark. Og skulle det af en eller anden grund være umuligt at slippe af med dem, skal deres fængselsdomme ifølge Stoklund forlænges til livstid, så de kan kukkelure i et dansk fængsel til deres dages fortjente ende.

Lige nu må både afviste asylansøgere og tidligere kriminelle tilbringe deres liv på de såkaldte udrejsecentre – som er opdaterede udgaver af koncentrationslejre, hvor der ganske vist ikke opereres med gasovne eller stærkt nedsatte madrationer til de indsatte; men ellers gøres et ihærdigt arbejde på at nedbryde dem psykologisk, så de i selvopgivelse ender med at lade sig sætte på et fly med deres egen undergang som sikker destination.

Stoklund og med ham regeringen vil gerne forvandle det kommende folketingsvalg til en uofficiel konkurrence om dødsstraf til udvisningsdømte straffede. Skal de sendes til et land, hvor en modtagelseskomité udrustet med knive, knipler og skydevåben venter på at afgøre deres skæbne?

Hvis du stemmer på Socialdemokratiet, stemmer du ja.

I sidste ende er det en folkeafstemning for og imod menneskerettighederne, vi om nogle måneder kommer til at stå overfor. De samme internationale konventioner, som er vores sidste beskyttelse mod Donald Trump, ser Socialdemokratiet gerne afskaffet.

Udrejsecentrene gør allerede stor skade på mennesker, både afviste asylansøgere og kriminelle, der har udstået deres straf. 

“Hvad?!”, vil nogen udbryde. “Skal kriminelle nu også regnes for mennesker!” Ja, det skal de. De er mennesker, der som alle andre fortjener en chance til, når deres straf er udstået. Vores straffesystem kaldte sig Kriminalforsorgen indtil for kort tid siden, og ordet handlede om netop det: En chance til. Nu er det omdøbt til Danmarks Fængsler. Brutaliteten i nationalismen står nøgent frem.

“Vi hjælper folk videre til et liv uden kriminalitet”, står der på fængslernes hjemmeside. Men altså bare ikke i Danmark, hvis du er udlænding. Så kan du leve et liv uden kriminalitet i en grav i Iran, Somalia eller Afghanistan.

I nationens misbrugte navn bliver vores menneskesyn mere og mere afstumpet.

Det er derfor, vi står her i dag. Fordi vi tror, at der findes et bedre Danmark end det, der eksisterer i hovederne, der ikke har andet perspektiv på fremtiden end at appellere til det værste i mennesker.

Vi skal ikke være en nation, hvis sammenhængskraft er baseret på racisme, had og frygt, men på åbenhed, omsorg og generøsitet. Vi står her på Kongens Nytorv og stirrer på facaden til et prangende hotel. Så lad Hotel d´Angleterre være stedet, hvor den næste asylansøger bydes velkommen.

Og lad os så lukke de fucking lejre!