Carsten Jensen i tale mod dansk våbeneksport til Israel: “Folkemord er godt for betalingsbalancen”

Folkemord er godt for betalingsbalancen. Måske finder I sætningen provokerende. Men det er ikke mig, der er provokerende. Det er flertallet af danske politikere.

For det er sådan, de tænker, når de nægter at stoppe for eksporten af våben til Israels krig i Gaza, hvad enten det er Termas fabrikation af vigtige dele til de F35-fly, der kaster 2000 punds bomber over boligblokke i Gaza. Eller det er Mærsks transport af militært udstyr, der går direkte fra havnen i Haifa til folkemordets gerningssteder i Gaza.

Otte borgere besluttede 8. oktober sidste år at vække politikerne med et borgerforslag, der kræver stop for al våbenhandel med Israel. Hvis der bliver indsamlet 50.000 underskrifter inden for en tidsfrist på 180 dage, er alle partiers ordførere forpligtet til at drøfte forslaget i Folketinget. Underskriftsindsamlingen nåede sit mål. På de sidste ni dage kom der over 22.000 underskrifter.

Et lys blev tændt – men en meget lille lys må jeg desværre tilføje. Dødstallet i Gaza var på 40.000, da forslaget blev stillet. Nu – syv måneder og 19 dage senere – er det steget til 54.000.

Drab og lemlæstelser på børn

Israel, et såkaldt demokrati, har siden 7. oktober 2023 med sin ubarmhjertige krig mod Gazas indbyggere stået bag drabet på over 18.000 børn. Det svarer til 30 børn om dagen eller et barn hvert 45. minut. Så er der de over 122.000 sårede. Voksne og børn, hvoraf mange kun overlever efter amputationer uden bedøvelse i ødelagte hospitaler, hvor læger dagligt sætter livet på spil under de uafladelige bombardementer.

Gazas børn er blevet skudt i hovedet, begravet under murbrokker, har fået amputeret lemmer uden bedøvelse, mistet synet og i mange tilfælde også forstanden i dybe, lammende traumer. Dagligt er de øjenvidner til deres søskendes og forældres brutale endeligt.

Deres barndomshjem er forvandlet til ruiner. De er hjemløse, udsultede og fejlernærede med fatale følger for deres senere udvikling. Deres skoler er bombede. De uddannelsesinstitutioner, hvor de skulle have erhvervet sig de færdigheder, der skal til for at yde et bidrag til samfundet, er jævnet med jorden. Gazas børn har fået stjålet deres fremtid. Tilbage er der blot et spinkelt håb om at overleve fra dag til dag på hastigt svindende rationer af kogt ukrudt og muggent brød. Den tro på det gode i livet, som alle børn har, er for altid blevet taget fra dem.

End ikke børnenes skæbne gør noget indtryk på det danske folketing. Da et lovforslag om stop for våbeneksporten til Israel var til afstemning i begyndelsen af marts, fik det et rungende nej fra det morderiske Israels stolte forsvarere. Kun Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre stemte for et stop. SF undlod at stemme, idet Holdningsløse Folkeparti følger en ny definition på socialisme: de hængende hænders solidaritet. 

“Uden retlig interesse”

Med enkelte undtagelser sagde politikerne ikke nej med begejstring. De så bekymrede ud. De udtrykte beklagelse over den såkaldte humanitære katastrofe, som de foretrækker at kalde det – som om folkemordet i Gaza var en naturkatastrofe uden gerningsmænd. Men ifølge folketingets flertal er der andre, større hensyn at tage end dem, der gælder menneskeliv. Det er det frie marked og Danmarks økonomi, det handler om, når vi taler våbeneksport. Folkemord er godt for betalingsbalancen.

Nej, det sidste siger de ikke. De vil alle sammen synes, det er en usmagelig, grænseoverskridende sætning. Men det er dem, der er usmagelige og grænseoverskridende.

Ord kan ligesom billeder være uafrystelige. Og her et udtryk, jeg aldrig kommer til at ryste af mig igen. “Uden retlig interesse.”

Det var de ord, Østre Landsret brugte, da retten afviste en sag anlagt af Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam og den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq, der alle forlangte et stop for dansk våbeneksport til Israel.

Hvad betyder så dette tørre, bureaukratiske udtryk “uden retlig interesse”?

Det betyder, at de fire organisationer ikke har ret til at få deres sag om stop for våbeneksport til et folkemord bragt for retten, da de “udelukkende har en moralsk eller følelsesmæssig interesse i sagen.”

Her udstiller Østre Landsret med sit juridiske spilfægteri ikke blot en moralsk og følelsesmæssig afstumpethed, der burde gøre landsdommerne uegnede som dommere i et demokratisk land. De gør sig også til villige medskyldige i et folkemord, der foreløbig har kostet 54.000 mennesker livet, og som i de kommende måneder og år vil koste titusinder flere livet, indtil Gaza ligger øde hen.

Støjberg vil lade Israel “gøre arbejdet færdigt”

Vi kan ikke anerkende en palæstinensisk stat, før vi er sikre på. at den vil være demokratisk og respektere Israel, siger statsminister Mette Frederiksen, som åbenbart mener, at ruiner og titusinder af lig er den bedste vej til demokratiet.

Tror statsministeren virkelig, at det er betingelserne for demokrati, bomberne skaber i Gaza, hvor der for tiden dræbes mindst 100 mennesker om dagen Den eneste gode palæstinenser er en død palæstinenser?  Det er sådan, Netanyahu-regeringen ser det. Er det også sandheden om den danske regerings holdning til Gaza?  Eller er regeringen bare, som så ofte før i lignende situationer, opportunistisk og følgagtig?

Fulgte du en smule med i Folketingets afslutningsdebat i sidste uge? Nå ikke? Du gik ellers glip af to af de absolutte lavpunkter i dansk demokrati-historie.

Det ene kom fra Inger Støjberg, der har rigsrettens ord for at være storleverandør, når det kommer til lavpunkter i demokratiet. “Verden ville blive et meget bedre sted at være, hvis israelerne fik lov at gøre deres arbejde færdigt,” sagde hun.

Læg mærke til ordvalget: At gøre arbejdet færdigt. Og hvad er så israelernes arbejde ifølge den omsorgsfulde Støjberg? At myrde palæstinensere i et antal, der nu får et stigende antal historikere, herunder også jødiske, til at beskrive Israels angreb på Gaza som et folkemord.

Inger Støjberg heroiserer ikke Israels folkemord på Gazas palæstinenserne. Det ville hun også have svært ved. Hun trivialiserer i stedet folkemordet.

Folkemord er ifølge den tidligere indehaverske af en fodlænke et ganske almindeligt job på linje med andre, f.eks. rørlæggeres, lastbilchaufførers og bønders agtværdige arbejde, og det skal selvfølgelig respekteres. Folkedrab er nu engang det, israelerne er bedst til, og derfor skal vi lade dem udføre deres massemord på kvinder og børn, unge og gamle i fred og ro. “Må ikke forstyrres” står der på den seddel, Inger Støjberg har hængt op på døren til Gaza.

Noget klarere udtryk for racisme og menneskeforagt finder vi næppe i Danmarkshistorien.

Medførte denne opbakning til massemord fra Folketingets talerstol nogen reprimande fra Folketingets formand, Søren Gade, der ellers har travlt med at forbyde landets skolebørn at nævne Gaza?

Selvfølgelig ikke.

Er der nogen forargelse at spore i landets massemedier?

Selvfølgelig ikke.

Uden for det gode selskab – det bedste sted at være

Det andet lavpunkt kom fra en rasende socialdemokrat, Christian Rabjerg Madsen, der blev såret helt ind i det inderste af sin røde arbejdersjæl, da Trine Pertou Mach fra Enhedslisten sarkastisk kritiserede regeringens samtykkende passivitet, når det kommer til Gaza.

Rabjerg Madsen følte sig med et fint fremmedord “dehumaniseret” af kritikken, og Pertou Mach var desuden ”fuldstændig uden for nummer”.  Hvis der er nogen, der dehumaniserer i dansk politik, må det vist være de politikere, inklusive Rabjerg Madsen selv, der aktivt støtter en fortsat dansk våbeneksport til Israel.

Rabjerg Madsen sagde også, at Pertou Mach var “uden for nummer”, en lidt tåget formulering, der dog betyder så meget som, at hun nu er uden for det gode selskab. Og det er, hvis jeg må være så fri, det bedste sted man kan være lige nu, hvis det gode selskab udgøres af Folketingets pinligt samvittighedsløse flertal.

Lad os være uden for nummer. Lad os være så mange, at de politiske og moralske analfabeter i Folketinget opgiver at tælle os. 

Lad os vise, at vi hører til et bedre sted end Folketingets indbildt gode selskab.

Lad os vise, at vi i modsætning til dem mener, at palæstinensere også er mennesker og derfor fortjener samme rettigheder som alle andre, herunder retten til en fri, uafhængig palæstinensisk stat.

STOP VÅBENEKSPORTEN TIL ISRAEL!

STOP FOLKEMORDET PÅ DET PALÆSTINENSISKE FOLK!