Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
5. september. 2022

Chiles vælgere afviser ny progressiv forfatning

Den banebrydende progressive forfatning i Chile blev søndag afvist med et overvældende flertal. Opgøret med den tidligere diktator Pinochets forfatning er dog ikke afblæst, og resultatet må snarere ses som et ‘bump på vejen’, forklarer Christine Lundgaard, der har fulgt situationen i landet i mange år.

Slukørede tilhængere af den nye forfatning i Santiago måtte søndag erkende deres nederlag. Foto: Javier Torres / Getty.

Der var lagt op til det endelige opgør med fortiden: Chiles nye venstreorienterede præsident, Gabriel Boric havde kastet sin politiske støtte bag afstemningen om en ny forfatning for Chile, der skulle gøre op med landets fortid under den nyliberale diktator, Augosto Pinochet. Men sådan skulle det ikke gå.

Med et overvældende flertal på 62 % valgte de chilenske vælgere i går at sige klart nej til den nye forfatning. For to år siden havde 80 % af vælgerne ellers stemt for at afskaffe landets gamle forfatning, der blev indført i 1980 under militærdiktauret.

Forud for afstemningen havde store folkelige protester i oktober 2019 lagt pres på det politiske system for netop at få afviklet den gamle forfatning, som blandt mange ansås for at være udemokratisk. Den blev i sin tid udarbejdet af en kommission, der var blevet håndplukket af diktatoren Pinochet, og er blevet kritiseret for ikke at afspejle Chiles befolkning.

Forsøg på radikalt opgør med fortiden

Den nye forfatning, som nu er blevet afvist af vælgerne, rummede en række store ændringer af landets lovgrundlag, og ville ifølge internationale kommentatorer have omdannet Chile fra et af Latinamerikas mest konservative lande, til et af verdens mest progressive – i hvert fald på papiret.

Blandt de mange foreslåede ændringer til forfatningen var en total legalisering af abort. Ifølge den nuværende lovgivning er abort kun tilladt i Chile, hvis moderens liv er i fare, hvis fostret med garanti vil blive dødfødt, eller hvis graviditeten skyldes voldtægt. Frem til 2017 var abort dog ulovligt uanset baggrunden, så kvindekampen har trods gårsdagens afstemning rykket sig en smule i landet.

Også en række andre tiltag i det nye forfatningsudkast lagde op til, at at Chile kunne tage en række radikale, progressive skridt. Den indeholdt blandt andet bestemmelser om, at alle borgere skulle sikres retten til et hjem, gratis undervisning og ren luft, samt at menneskelige behov som drikkevand, pension, internetadgang og mad skulle defineres som “grundlæggende rettigheder”.

Endelig ville den nye forfatning også have omstruktureret det politiske landskab i Chile. Der var således lagt op til at afskaffe Senatet, som er landets ene lovgivende kammer, skabt mere kønsmæssig lighed i den politiske repræsentation, og givet oprindelige folk mere lokal selvbestemmelse.

Chiles præsident Gabriel Boric måtte søndag 4. september acceptere valgnederlag i afstemningen om en ny, radikalt progressiv forfatning til Chile. Foto: Martin Bernetti

Massiv skræmmekampagne i de chilenske medier

De mange tiltag lader til alligevel at have været for radikale for den chilenske befolkning, der trods et overvældende ønske om en ny forfatning altså endte med at stemme nej til udkastet fra den grundlovgivende forsamling.

For Christine Lundgaard, der er folketingskandidat for Enhedslisten, og i mange år har fulgt situationen i landet, kommer nyheden som et trist, men ikke uventet resultat.

“Det er et bump på vejen for den progressive kamp, men arbejdet for en ny forfatning er ikke tabt.”

“Hvis man har fulgt meningsmålinger op til valget, var det nok desværre forventet, selvom det store nej var overraskende. Det er et bump på vejen for den progressive kamp, men arbejdet for en ny forfatning er ikke tabt”, siger hun til Solidaritet.

En del af forklaringen på afstemningsresultatet skal ifølge Christine Lundgaard også findes i de chilenske mediers dækning af den nye forfatning. “De chilenske medier har kørt en massiv skræmmekampagne op til valget, og har formået at skræmme folk. Det ændrer dog ikke på, at der stadig er et stort ønske om forandring i landet”, forklarer hun.

For Lundgaard, der også har arbejdet sammen med chilenere bosat i Danmark op til valget, er der grund til at bevare optimismen. Hun påpeger, at beslutningen fra 2020 om at vedtage en ny forfatning stadig står ved magt, og at Gabriel Boric og resten af den progressive fløj nu må gå i tænkeboks på spørgsmålet om, hvordan opgøret med Pinochet-forfatningen skal tages.

“En interessant og måske opløftende parallel kan man se i Colombia, hvor den fredsaftale, der blev aftalt i 2016, også i første omgang blev forkastet ved en folkeafstemning, men alligevel har banet vejen for en ny politisk retning for landet”, siger hun. I Chiles nabo mod nord blev den tidligere guerilla-soldat Gustavo Petro i sidste måned valgt som landets første venstreorienterede præsident, mens hans vicepræsident, Francia Marquez både blev landets første kvinde og afrocolombianer på den post.

Arbejdet med at få gjort op med Pinochet-diktaturets forfatning forventes at fortsætte under ledelse af Boric, der i 2022 blev valgt som verdens yngste statsoverhoved. Præsidenten meddelte efter resultatet, at han allerede i løbet af mandag vil indkalde lederne af de øvrige politiske partier til drøftelser af, hvordan arbejdet med en ny forfatning kan fortsætte.


Om skribenten

Morten Hammeken

Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og europastudier. Ansvarshavende redaktør på Solidaritet. Læs mere