Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
21. marts. 2019

Dagpengeret for EU-borgere? Ja, selvfølgelig!

Er EUs nye regler for dagpenge en ‘bombe’ under a-kasserne? Overhovedet ikke, hvis man spørger Bjarke Friborg.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

En tilsyneladende samlet front, der består af partier fra højre til venstre samt Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), ser EUs nye beslutning om dagpengeret til EU-borgere som en bombe under det danske dagpengesystem. Realiteten er snarere en marginal forbedring for en lille gruppe borgere – i 2017 var det f.eks. kun 41 personer – der dels har fået godkendt dagpengeret, og dels har fået dagpenge via optjening i et andet EU/EØS-land. Så hvor kommer al virakken fra?

Følg EP-valget på Solidaritet.

I årevis har EU-borgere kunnet optjene dagpengeret i et andet EU/EØS-land og søge om godkendelse i Danmark. Der er faste procedurer med ansøgningsfrister, krav om et års medlemskab af en a-kasse eller tilsvarende samt et beskæftigelseskrav, hvor man i løbet af tre måneder har skullet arbejde mindst 296 timer eller godt to måneder. Der har aldrig været nogen smutvej til dagpenge – hverken for danskere eller udlændinge – og det er der da heller ikke lagt op til med den seneste lovrevision.

Nationalt snæversyn

Fælles for kritikerne, lige fra DF og Venstre til dele af Enhedslisten, er frygten for udnyttelse af et særegent dansk system, herunder frygten for større udgifter og såkaldt “velfærdsturisme”. Kigger man nærmere på tallene, er der reelt forsvindende lidt, der tyder på, at der er en fare for udnyttelse i et masseomfang. I forvejen er antallet af dagpengeberettigede på EU-niveau få, og der er med beslutningen i EU-systemet tale om en marginal forbedring, der f.eks. vil gøre det lettere for de forsikrede at kritisere forhold på arbejdet med risiko for en fyring. Altså en forbedret social beskyttelse af udlændinge, der også vil komme lønarbejdere i Danmark til gode. Det sker ikke hver gang, men i denne sag er det faktisk en fin ting, der kom ud af EU-systemet – omend begrænset i både omfang og konsekvenser.

Stadig krav om et års ledighedsforsikring

Med beslutningen i EU ændres der kort sagt ikke på kravet om et års ledighedsforsikring, men alene på beskæftigelseskravet, der nedsættes fra tre måneder til én måned. Fremover skal man altså arbejde en måned i Danmark, før man kan få godkendt sin dagpengeret fra et andet sted i EU/EØS. Det er ikke så nemt at få godkendelse, bl.a. fordi kun få andre lande har a-kasser, mens de fleste andre har offentlige eller private forsikringsordninger, der ikke uden videre fører til dagpengeret i Danmark. Antallet af godkendelser har da også været lavt hidtil, og de fleste er typisk fra Norden, Tyskland eller Storbritannien. Vil et mindre beskæftigelseskrav give flere personer adgang til deres dagpengeret? Formentlig. Men vil det blive dramatisk flere? Næppe. Der vil endvidere stadig kun være tale om en endnu mindre delmængde, når vi kigger på mængden af arbejdstagere i Danmark, der faktisk vil tage sin dagpengeret med ud af landet igen – fremover i op til seks måneder, frem for tre måneder i dag.

En storm i et glas vand?

En del af kritikerne ser desværre ud til at forveksle kravet om en måneds beskæftigelse med kravet om den forudgående forsikringsperiode. Men det stemmer simpelthen ikke, at der fremover kun er krav om en måneds opsparing for at få dagpengeret. Der bliver ingen kortere optjening for udenlandske lønarbejdere end for lønarbejdere, der allerede er i Danmark. Heller ikke indirekte via lempeligere forsikringsordninger i andre lande, jf. det lave antal, der i dag overhovedet får godkendelse.

Men hvad så med firmaer, der kunne finde på at lokke udlændinge til Danmark for en lav løn i en måned – for til gengæld at kunne tage danske dagpenge med hjem i seks måneder bagefter, som f.eks. FH har talt om? For det første skal man stadigvæk have været forsikret i et år og på en måde, så det kan blive godkendt i Danmark. Og disse krav er der som nævnt ikke ændret ved med EU-beslutningen, dvs. at der stadig er tale om en meget lille gruppe i EU-sammenhæng. For det andet kan man allerede i dag tage sine berettigede dagpenge med ud i tre måneder. Spørgsmålet er, om tre yderligere måneder vil betyde særlig meget.

Der er kort sagt intet, der tyder på en ’bombe’ under det danske dagpengesystem. Til gengæld har det altid været ren gift for arbejderbevægelsen, når myter om favorisering af udenlandske arbejdere på bekostning af danskere får lov til at stå uimodsagt. Det bliver særligt problematisk, når disse fortællinger endda bliver direkte fremmet af ledende personer i fagbevægelsen eller på venstrefløjen. Der er heldigvis tid frem til EU-valget i maj til at få aflivet myterne. I stedet kunne en idé være at fremme en positiv dagsorden om behovet for netop flere rettigheder til lønarbejdere på tværs af EU, frem for færre.


Om skribenten

Bjarke Friborg

Bjarke Friborg

Cand.mag i komparativ politik, master i socialt entreprenørskab og fagligt aktiv i DM. Skriver om arbejderbevægelsen, venstrefløjen og kollektiv organisering. Arbejder til daglig i PROSA – Forbundet af IT-professionelle.  Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER