Danmark sidder fast i det binære kønssystem
I en verden, hvor det går den forkerte vej for ikke-binæres rettigheder, vil Danmark kunne vise sig som et foregangsland, hvis vi afskaffer de juridiske køn. Det skriver Jesper Dyhrberg fra SFU og Astrid Bang Therkildsen fra SUF
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
I Trumps USA bruges de juridiske binære køn lige nu til at undertrykke de dele af befolkningen, som er interkønnede og transkønnede. Det kan være svært at gøre noget ved for os danskere, men vi har til gengæld magten over vores eget land. I Danmark er der ved lov også kun to køn, og det er tydeligt, at det ikke længere afspejler befolkningen.
Ideen om at alle i Danmark skal kunne passe ned i ét ud af to juridiske køn, har aldrig givet mening. Det er kun blevet mere utidssvarende i takt med, at flere og flere sætter ord på ikke at føle sig tilpas i det binære kønssystem.
Vi kritiserer, at der kun er to juridiske køn – og ingen valgmuligheder; lige CPR-numre for kvinder og ulige CPR-numre for mænd. Det nuværende system tager hverken hensyn til dem, der er født interkønnede, eller til de mennesker, der hverken identificerer sig som mand eller som kvinde.
Ens juridiske køn påvirker i høj grad, hvordan man mødes af det offentlige f.eks hos læger, borgerservice og uddannelsessteder. Det er bestemt ikke alle, der er komfortable med at blive anskuet som mand eller kvinde, særligt hvis ens udseende ikke reflekterer det CPR-nummer, man har fået tildelt.
Indfør kønsneutrale CPR-numre
Danmark bør derfor indføre kønsneutrale CPR-numre og anerkende andre kønsidentiteter end to. Dette betyder, at man f.eks. ville kunne have et X i ens pas i stedet for et M eller F.
Det ville også være en fantastisk mulighed for at vise omverden, at man som nation ikke behøver gå ned ad den samme hadefulde vej som Trump, der indskrænker transpersoners rettigheder og prøver at trække verden tilbage til en ultrakonservativ forståelse af køn og kønsroller.
Mange i Danmark bliver forargede over Trumps tilgang til spørgsmålet om kønsidentitet, når han ved lov dikterer, at der kun findes to køn. Det virker så ondsindet at gå efter en bestemt befolkningsgruppe og tryne dem, der i forvejen er i en udsat position.
De, der står ved deres identitet som ikke-binær i USA, gør det ikke, fordi det gør livet lettere eller hverdagen tryggere for dem. De står ved dem, fordi de ikke ville kunne leve med sig selv, hvis ikke de gjorde. Derfor er det så modbydeligt, når Trump angriber ikke-binære og interkønnede som minoriteter.
Men hvordan adskiller Danmarks politik sig egentlig fra USA’s? I Danmark er der også kun to juridisk anerkendte køn. Hvis vi som danskere er forargede over, hvor galt det kan gå i USA, bør vi vise vores tolerance og forståelse ved at afskaffe de juridisk binære køn. Det ville gøre Danmark tryggere og friere for alle.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
