David Downings “Masaryk-banegården” er udkommet
Forlaget Solidaritet udgiver sjette bog i David Downings populære Banegårdsserie
Europa 1948. Endnu engang er kontinentet blevet opsplittet, denne gang i et sovjet-kontrolleret øst og et amerikansk domineret vest.
John Russell og hans gamle kammerat i spionfaget, Sjtjepkin, skal finde en måde at komme ud af den farlige og moralsk mudrede verden, de begge alt for længe har været en del af. Men de kan ikke bare sådan lige gå deres vej. Hvis de vil slippe ud med livet i behold, skal de opdage en hemmelighed, der – hvis den afsløres – er så ødelæggende, at de kan købe deres sikkerhed med tavshed.
I denne blændende fortælling, der oprindeligt var tænkt som seriens afslutning, skruer Downing op for spændingen med et fremragende plot, som omfatter psykopatiske massemordere og en pornofilm med et virkeligt mord, der fører frem til de øverste cirkler i sovjetmagten – og til Russells og hans kæreste Effis forsøg på i sidste øjeblik at gøre sig fri.
Serien fortsætter med endnu to bind: ”Wedding Bahnhof”, der handler om John Russells tid lige efter nazisternes magtovertagelse i 1933 og – som rosinen i pølseenden – ”Union Station”, hvor Russsell og Effi Koenen er udvandret til McCarthy-tidens USA. De to bøger er planlagt til udgivelse i efteråret 2025 og foråret 2026.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
