De fattige findes ikke i regeringens bevidsthed

Problemet ved at gevinsten er størst i toppen er, at der bliver længere ned til bunden. Uligheden vil stige, når den nye finanslov sætter endnu flere trin på den efterhånden lange trappe mellem rige og fattige. Det er altså et problem.

For uligheden behøver ikke trælse finanslove for at stige – det gør den faktisk helt af sig selv i disse år. Desværre. Allerede sidste år kunne det konstateres, at uligheden i Danmark er nu steget til det højeste niveau, siden Danmarks Statistik begyndte at opgøre den i 1987.

Det er en trist kurs at sætte for et land, der tidligere havde lighed som et pejlemærke. Eller “Hos dansken dog findes det daglige brød ej mindre i fattigmands hytte. Og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt”, som Grundtvig nok ville udtrykke det.

Finansministeriets egne tal viser, hvordan forskellige befolkningsgrupper bliver begunstiget af finansoven. En enlig kontanthjælpsmodtager får 1.300 kr. mere om året. En arbejderfamilie med to børn får 7.150 kr. mere om året. Men direktørfamilien har tilsyneladende brug for 9.300 kr. mere om året. Dem i toppen skal åbenbart have mest. Igen.

Flere hjemløse – flere fattige

Kontanthjælpsreformen betyder, at en række udsatte mennesker mister flere tusinde kroner om måneden. Huslejetilskuddet forsvinder, mens boligpriserne vokser markant, særligt i de store byer, og fødevarepriserne hamrer derudad og er nu omkring 30 procent højere, end de var for bare fire år siden. 

Sammenlignet med før den nuværende regering trådte til, er flere mennesker nu i hjemløshed og fattigdom. 

Den seneste rapport fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) viser, at antallet af hjemløse i Danmark er steget med 200 mennesker siden sidste år. Knap 6.000 mennesker er uden et hjem nu. Samtidig er antallet af børn i familier under fattigdomsgrænsen for første gang i fem år steget. Tallet er nu snublende tæt på 60.000.

Den ulighed får nu endnu et nøk i vejret med denne finanslov.

Ulighed skader

Der er da også fine ting i finansloven. Bevares. Bare ikke så meget for dem, der lever på bunden af samfundet – under den middelklasse, som nu kan få mere chokolade og endnu en bog til reolen.

Ulighed skader. Særligt dem, der lever på bunden af samfundet med de trælse sidegevinster, der medfølger – i form af færre muligheder i livet, dårligere helbred og mistrivsel.

Men også resten af samfundet. Ifølge professor Bent Greve fra Roskilde Universitet viser undersøgelser, at lande med høj økonomisk ulighed også har en høj grad af ulykkelige borgere, mindre tryghed og dårligere sammenhængskraft.

Nogen burde stikke regeringen et kompas – den er jo faret vild.