Debat: At sammenligne Støjbergs udelukkelse med Erdogans metoder er en spytklat i ansigtet på flygtninge

I EU behøver imperialistiske lande ikke at sætte deres egne væbnede styrker til at fordrive og udrense særlige folkefærd. De kan nemlig indhegne sig med deres tyvekoster bag et kæmpe fort, og udlicitere den mest beskidte del af ansvaret for migrations- og grænsekontrol til 3. verdenslande.

Ved at dingle gulerødder for næsen af dem, såsom økonomisk bistand, handelsaftaler og visum-liberalisering, kan de lokke flygtninges oprindelses- eller transitlande til at skyde, fængsle og torturere bestemte mennesker på deres vegne. Vel at mærke mennesker, som bliver tvunget til at bevæge sig i dén retning, som deres livsfornødenheder bliver røvet og opsamlet i.

Herfra sendes der skræk-flyers til Mellemøsten, pigtråd til Litauen, “hjælp til nærområderne”, flygtningelejre til Rwanda og fængselsceller til Kosova. Det hænder også, at det er danskere, der f.eks. skyder somaliere i deres egne farvande, men efter flere årtiers racistisk hadpropaganda har man formået at gøre det meste af befolkningen følelseskold over for de fremmedes lidelser – især dem, der er langt væk. Så den fiasko er hurtigt glemt igen.

Mere paven end paven selv

I egne lande kan imperialisterne “nøjes” med at rive guldet af halsen på de få, der slipper igennem hegnene og havene, tvangsadskille dem og smide dem i krigstelte – og fejre det med kage, når de synes, antallet af genistreger har nået et flot, rundt tal. Men bare fordi det har sine strategiske fordele at holde det barbari, man skaber, langt væk fra egne grænser, betyder det ikke, at man skal gå glip af al morskaben herhjemme.

“Når det kommer til latterlig, formalistisk tænkning, overgår venstrefløjens parlamentarikere selv de borgerlige, i et forsøg på at være mere pave end paven selv.”

Mishandlingen af udlændinge skal gøre det tydeligt for alle og enhver, at man i det imperialistiske system ikke bare kan flygte fra sin undertrykkelse og tage del i kernelandenes privilegier. Vi, der har foretaget “rejsen” fra fremrullende tanks til Danmarks kaserner og krigstelte, er udmærket i stand til at se, at vores fjender i vores oprindelseslande og i Danmark spiller den samme historiske rolle.

Men for Rosa Lund svarer det at udelukke en dømt menneskerettighedsforbryder fra Folketinget åbenbart til, at man er ligesom menneskerettighedsforbryderen Erdogan. Det føles som en kæmpe spytklat i ansigtet, når man har mærket begge typer af menneskerettigheds-forbrydere på egen krop. Især når man tænker på, at den tyrkiske politik er direkte forbundet til EUs egen racistiske kurs. Unionen lovede i 2015 Tyrkiet 22. mia. kr. for at holde flygtninge væk fra Europa. På den måde kan man sige, at begge typer af menneskerettighedsforbrydere endda er i ledtog med hinanden, når det kommer til flygtningepolitik.

Æbler og pærer, massemordere og modstandere, forbrydere og ofre: Alt kan sammenlignes med alt i alle retninger på den yderste venstrefløj i Folketinget. Når det kommer til latterlig, formalistisk tænkning, overgår venstrefløjens parlamentarikere selv de borgerlige, i et forsøg på at være mere pave end paven selv. Demokrati handler ikke om menneskelig lidelse eller velvære, det handler kun om nogle regler i nogle papirer.