Joe Biden har vundet valget over Donald Trump. Men det blev en tæt affære, hvilket ikke mindst skyldes en stærk højredrejning af det amerikanske samfund, mener Andrea Bikes. Foto: Kevin Lamarque / Solidaritet.
7 min. læsetid

Amerikanerne mangler klassebevidsthed, og det kræver tålmodighed, før de er klar til at sætte deres kryds længere til venstre, skriver Andrea Bikes i et svar til Morten Hammeken.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du lyst til at besvare dette eller et andet indlæg bragt på siden? Så skriv en Replik til Solidaritet


Af Andrea Hektor

Selvom der er nogle af pointerne i Morten Hammekens leder om det amerikanske valg, jeg er enig med, er der også nogle punkter, jeg tror ikke bare er forkerte, men også lidt farlige. Konklusionen i artiklen fra start til slut er, at det er Biden og Demokraterne selv, man skal give skylden for det tætte resultat, ikke “dumme racister”. Hammeken peger bl.a. på latinostemmer som et eksempel på, hvordan Demokraterne har haft svært ved at vinde tilhængere, og siger, at Joe Bidens “Jeg-er-ikke-Trump” argument ikke tilbød den amerikanske arbejderklasse nok.

De argumenter dækker over nogle tendenser i USA, som både landets venstrefløj og resten af venstrefløjen, bliver nødt til at lægge mærke til. Det gør det for nemt at slippe afsted med holdninger, som er racistiske.

Latinostemmer

Det er forkert at gruppere alle latinoer- eller andre minoriteter- sammen. Bare fordi man er af mexicansk afstamning, eller kommer fra et andet latinx land, betyder det ikke, man politisk set ligger til venstre. Det er selvfølgelig sandt, at Trump “har omtalt mexicanske migranter som voldtægtsforbrydere, spærret børn inde i bure, og vil have rejst en mur, for at holde latinamerikanere ude af landet”. Men det er også sandt, at Trumps Republikanere representærer ‘økonomisk frihed’, ‘America First’, konservativ anti-abort lov, og den religiøse højrefløj. Endvidere støtter nogle latinoer den republikanske politik ift. Mexico og grænsemure.

I Florida, hvor mange har peget på en latinx-stemme, som understøttede Trump, er der latinogrupper, som er flygtet fra uro i deres hjemlande, såsom Venezuela, Cuba, og Nicaragua. De er flygtet fra venstreorienterede regeringer, og man kunne antage, at personer som er flygtet på den baggrund, har holdninger som ligger til højre, eller at de er personer som komme fra en middel- eller højere socialklasse. Mange af disse vælgere kan godt lide de sanktioner imod deres socialistiske hjemlande, som var en del af John Bolton’s udenrigspolitik.

Republikanerne har ganske vist taget nogle skridt for at please latinx vælgere i Texas og Nevada. Men også eks. dominikanere i New York City har forskellige politiske interesser, og har andre prioriteter end mexicansk-amerikanere i det sydvestlige USA.

Demokraterne kunne godt have gjort mere at få flere latinx stemmer. Men jeg mener ikke, Demokraterne nødvendigvis havde fået en kæmpe opbakning blandt latinx-stemmer af den grund.

Som Alexandria Ocasio-Cortez siger i et interview med Politico, er det at pege fingre af latinx-vælgere en undskyldning for andre grunde til, Trump fik så mange stemmer, og at valgkampen var så tæt. Hvad angår latinx-stemmerne i Florida, udgør de kun 17% af de registerede vælgere. Hvis vi gerne vil pege på en del af vælgerne, som var skyld i valgkampen blev så tæt, bør man i stedet pege på det store antal hvide vælgere, som igen satte deres kryds ved Trump. Selvom der var flere vælgere ved dette valg end nogensinde før i USA’s historie, har antallet af hvide vælger ikke ændret sig meget, mens andelen af latinx- og vælgere med asiatisk baggrund steg markant.

Man bør ikke give latinoer skylden for Trumps sejr, selvom mange af disse i eks. Florida stemte på Trump. Snarere bør man addressere problemet med en stadig mere rabiat højrefløj, mener Andrea Bikes.Foto: Carlo Allegri

Havde Bernie vundet?

Det leder til spørgsmålet: Hvorfor fik republikanerne så mange stemmer? Og hvorfor stemte flere hvide kvinder på Trump i år end i 2016? Er det fordi Biden ikke er attraktiv for den hvide arbejderklasse i USA, og fordi hans kampagne ikke tilbød dem noget? Eller er det fordi, der faktisk er en racistisk, nationalistisk fløj blandt de hvide vælgere? Man kunne have håbet, at en kandidat som Bernie Sanders, som havde en klar platform baseret på offentligt sundhedsvæsen, en mindsteløn på 15 $/timen, en Green New Deal etc. kunne have fået flere stemmer end Biden. Men indtil vi har muligheden for at afprøve en kandidat såsom Bernie, kan vi ikke vide det. Det kan sagtens være, at én som Bernie kunne have resulteret i flere stemmer til Republikanerne. Vi ved ikke, om størstedelen af de amerikanske vælgerne i USA havde foretrukket ham.

Som revolutionær socialist ville jeg hellere have haft én som Bernie ved magten, men vi skal ikke være blinde for, at der er en stor og voksende radikal højrefløj i USA. Den er det farligt at ignorere, og med Trumps støtte er den blevet forstærket de seneste 4 år. 

Hammeken omtaler Alexandria Ocasio-Cortez og resten af “The Squad”, som fik flere nye medlemmer. Det er, sammen med andre resultater i særligt New York State – selvfølgelig vigtigt at pege på. Men det er ikke i modsætning til argumenterne over for. De kandidater, som blev støttet af Democratic Socialists of America (DSA) vandt mange steder i byer eller distrikter, som historisk har ligget til venstre. Disse distrikter er også meget blandede ift. etnicitet, og repræsenterer ikke hele USA.

USA’s venstrefløj halter stadig efter

Politisk bevidsthed, og særligt klassebevidsthed, er en meget blandet størrelse i USA. Samtidig med, at 70 millioner stemte på Trump og en lang række andre Republikanere i Senatet og Repræsentanternes Hus, blev initiativer som en kommende mindsteløn på $15/timen stemt igennem i Florida og Maine, og stoffer blev i en række forskellige delstater legaliseret og afkriminaliseret, herunder også psykedeliske stoffer i Washington, D.C.

Den blandede klassebevidsthed kan ikke komme som en overraskelse i et så opdelt samfund som det amerikanske, som generelt ligger til højre på det politiske spektrum, som bygger på racisme og slaveri, som har ikke en stærk arbejder- eller fagforeningsbevægelse, og som stort set ikke har en socialistisk fløj.

“Den blandede klassebevidsthed kan ikke komme som en overraskelse i et så opdelt samfund som det amerikanske, som generelt ligger til højre på det politiske spektrum, som bygger på racisme og slaveri, som har ikke en stærk arbejder- eller fagforeningsbevægelse, og som stort set ikke har en socialistisk fløj”

Derfor er det meget, meget sværere at forstå, hvordan venstrefløjen egentlig kan gøre en forskel, når det kommer til den landsdækkende lovgivning. Man kan godt foreslå en $15- $20- eller $30 $ mindsteløn og et offentligt sundhedsvæsen, men hvis man stiller det tilbud over for én, som tænker “America First”, som elsker amerikansk imperialisme, som ikke kan lide Kina, og som er imod fri abort – hvad er resultatet så? En stemme til Republikanerne eller Demokraterne? 

At overvinde denne forvirring i klassebevidstheden vil tage lang tid, og vil kræve en stærkere venstrefløj. USA halter efter Europa – og Danmark- når det kommer til at udvikle et mere lige samfund. Derfor skal der udvikles gode analyser af USA, så vi kan kritisere landet på den rigtige måde. Og det er vigtigt, vi som udlændinge kritiserer og presser USA. Biden skal nødigt føle sig for godt til rette i Det Hvide Hus, men skal presses fra venstre, både internt og eksternt.


Andrea Hektor

Amerikansk aktivist og socialist, aktiv i en række venstrefløjs- og socialistbevægelser i USA i mere end 15 år. Har skrevet for Socialist Worker og været redaktør på et nummer af Science for the People.

Læs mere af Andrea Hektor