Debat: Det katastrofale svenske valg viste styrken ved fladpandet had

Vi er nok mange børneforældre, der godt kan sætte os ind i ubehaget, angsten og følelsen af, at nu må noget ske overfor den stigende bandekriminalitet og gadevold. Det er ikke en opvækst og hverdag, nogen uanset etnicitet og kultur ønsker, børn skal vokse op i.

Mod det har seriøse og rigtige sociologiske forklaringer om økonomisk ulighed, klasse, strukturel racisme og en forfejlet forbudspolitiks skabelse af et lukrativt narkomarked tydeligvis ikke hjulpet stort. Formentlig alle andre end gadebanderne – og måske de rigeste langt væk i deres trygge palæer og villaer oppe i Stockholm – har i årevis været ved at brække sig over at se deres lokalsamfunds hastige forandring fra forholdsvis fredeligt folkhem, til hvad der minder om en amerikansk gangsterfilm. Folk vil ikke finde sig i det længere.

Men her stopper forståelsen så også. At hver femte svensker kan være så naiv at tro, at man får et bedre samfund ved at stemme et post-nazistisk parti til magten, er uforståeligt. Svensk politik vil med søndagens valgresultat  med SD i regering eller ‘blot’ som et magtfuldt støtteparti rykke kilometer til højre. Det forstærker et i forvejen dybt skadeligt “os og dem”. Det er potentielt en trussel mod selve demokratiet.

Højreorienteret hjernebæ

Et andet spørgsmål skriger til himlen: Når folk – med rette – er skræmte af skydegale gangstere, hvorfor i alverden er de så ikke tilsvarende skræmte af den langt værre eksistentielle trussel i form af klimakrisen?!

“Tid, som vi ikke har til at bekæmpe klimakrisen, er spildt på racistisk og yderligere økonomisk ulighedsskabende, hvid magt-ideologisk hjernebæ.”

Den tragiske konklusion må være, at for en stor del af vælgerne i både Sverige og Danmark er det kun indvandrere og kriminalitet, der kalder på det mest radikale og handlekraftige. Når det handler om brune kriminelle (eller bare deres almindelige, fredelige muslimske medborgere), kan det tilsyneladende bare ikke blive hardcore nok. Så er man klar til at give magten til frådende racistiske enkeltsagspolitikere fra et parti, der indtil for ikke så længe siden rendte rundt i uniformer og fejrede Hitlers fødselsdag.

Men så får vælgerne også, hvad de har stemt på: Had. Ikke et magisk stop for volden og kriminaliteten. Ikke en genopretning af social ulighed. Ikke et opgør med arbejdsløshed og nedskæringer. Ikke en dedikeret klimakamp. Bare had omsat i en lov & orden-politik, som alle studier viser ikke virker, og som vil forværre den racisme, der allerede eksisterer i store dele af politikorpset – og forstærke hadet i de mest ekstreme asociale bandemiljøer.

Man vil indføre samme idiotiske ‘ghetto’-politik’ som i Danmark, hvor man tror, man løser sociale problemer ved at rive almennyttige boliger ned og indføre lovgivning, der diskriminerer mellem borgerne på baggrund af deres etnicitet og oprindelse. Og når der er gået fire, otte, tolv år, er der stadig kriminelle, der skyder hinanden, mens tid, som vi ikke har til at bekæmpe klimakrisen, er spildt på racistisk og yderligere økonomisk ulighedsskabende, hvid magt-ideologisk hjernebæ.

Brunskorter står klar i kulissen

Det er intet mindre end en katastrofe, at venstrefløjen ikke magter at vinde argumenterne for et andet og bedre samfund, mens højrenationalisters fladpandede had og falske løsninger har så stort et publikum. Det er skræmmende for perspektiverne for at klare den suverænt største krise i vort århundrede. For uden en omgående og altomfattende radikal omstilling af økonomi, produktion og forbrug, står ‘de fordømte her jorden’ fra Det globale Syd og banker på døren inden for få år. Og med de højrenationale og racistiske strømninger i disse år kan dét blive et meget grimt scenarie.

Medfølelse og solidaritet med almindelige svenskere af alle farver, der nu kan se frem til veritabel revanchisme fra disse pænskurede brunskjorter. Ikke mindst med flygtninge og svenskere med mørk hud, der skal til at se sig over skulderen. Nu ikke kun for vildfarne projektiler, men sandelig også for de voldelige racister og nazister, der hver eneste gang, højreekstreme vinder valg i diverse lande, motiveres til at brænde asylcentre af og overfalde etniske, religiøse og seksuelle minoritetspersoner fysisk og verbalt.

Hvil i fred, du gamle humanistiske stormagt hinsidan.