Debat: Er politiet hævet over kritik?

To betjente presser en liggende mand ned mod asfalten, mens knippelslagene hamrer mod hans krop. 14 slag i alt. Betjentene konstaterer, at manden er livløs og giver ham hjertemassage, hvorefter han hentes af en ambulance. Episoden, der skete i Aalborg i januar 2020, har i år modtaget kritik fra den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). I en pressemeddelelse efter hændelsen havde Nordjyllands Politi ellers forsvaret betjentenes adfærd med, at manden spontant havde slået den ene betjent i hovedet og derefter gjort modstand mod at blive anholdt.

“Der er meget lidt at komme efter ved at klage over politiet. Det er betjentenes ord, der er lov, og man må tilmed frygte selv at få en sag på nakken.”

Politiet skrev videre, at ”den psykisk syge mand blot fik nogle knubs under anholdelsen, men ellers ikke kom til skade”. Efter nu at have modtaget kritik fra DUP, lyder kommentaren fra politiinspektør ved Nordjyllands Politi, Claus Danø, til DR: ”Jeg er ærgerlig over, at vi ender ud i sådan en situation her, hvor vi er nødt til at bruge den form for magt. Og jeg er selvfølgelig også ærgerlig over, at der bliver rettet kritik mod os”.

Det er selvsagt en voldsom situation, hvis en betjent ud af det blå bliver slået i hovedet. Det begrunder dog ikke den vold, politiet benyttede i situationen. Det, der omtales som knubs, er reelt livstruende vold mod en person, der ligger ned. Som journalist Bo Elkjær forklarer på Twitter, har manden sandsynligvis fået et hjertestop på grund af presset mod asfalten. Kommentarerne fra politiet viser, at betjentene forsvares for enhver pris, mens alvoren af overgrebet ikke er sivet ind. Politiet forsvarer politivold som ’nødvendig’, selv når der gives kritik fra DUP.

Uafhængig politiklagemyndighed?

Mange sager når dog aldrig til det punkt. DUP er indrettet sådan, at der meget sjældent gives medhold i klager. I de seneste tre år er der kun udtalt kritik i 11 ud af 553 realitetsbehandlede adfærdsklagesager om politiets anvendelse af magt. Næsten 3 ud af 4 er utilfredse med behandlingen af deres sag.

Klager mod politiet ender ofte i skraldespanden

• Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) blev oprettet i 2012. Tidligere var det statsadvokatens opgave at undersøge og træffe afgørelse i klager over politiets opførsel.

• DUP har siden været genstand for kritik i en række sager. I 2017 slog Tibetkommissionen fast, at Grundloven blev tilsidesat under det kinesiske statsbesøg i 2012. Alligevel afviste politiklagemyndigheden at efterforske sagen yderligere.

• I 2020 blev der sat ny rekord for antallet af klagesager mod politiet: 2.268. Af disse var 534 straffesager. Kun i 18 af sagerne blev der rejst tiltale, og blot halvdelen af disse medførte kritik.

+

I DR-dokumentaren ’I politiets vold’ kritiserer en række advokater DUP’s sagsbehandling for, at der sjældent indhentes overvågningsmateriale eller indkaldes uvildige vidner. Ofte slipper anklagede betjente afsted med at give et skriftligt vidnesbyrd uden at skulle svare på kritiske spørgsmål. Sagerne ender derfor ofte med at være politiets ord mod klagerens ord, og i de tilfælde får klageren ikke medhold. Forsvarsadvokaten Rasmus Amandusson fortæller til Nordjyske, at han ofte opfordrer personer, der har oplevet politiet opføre sig voldsomt, til ikke at klage. Man er for det første næsten sikker på at tabe sagen, og ofte gør politiet gengæld ved at anklage klageren efter straffelovens paragraf 119 om vold eller trusler mod personer i offentlig tjeneste.

Klagemyndigheden lever ikke op til at være uafhængig. Medarbejderne er overvejende rekrutteret fra politiet selv og fra Justitsministeriet. Reelt er det altså fortsat politibetjente, der sættes til at undersøge politiet. Derudover bliver en hel gruppe af sager, nemlig klager over anholdelse og detention, slet ikke behandlet af DUP, men af politiet selv.

Der er altså meget lidt at komme efter ved at klage over politiet. Det er betjentenes ord, der er lov, og man må tilmed frygte selv at få en sag på nakken.

Etnisk profilering

Selvom klager i stort omfang afvises, er der dokumentation for magtmisbrug i politiet. Personer med etnisk minoritetsbaggrund beretter om at blive vilkårligt stoppet af politiet og udsat for voldelig og krænkende adfærd. I Institut for Menneskerettigheders rapport om etnisk profilering fra marts i år dokumenteres det, at personer med etnisk minoritetsbaggrund oftere sigtes eller anholdes af politiet, uden at det ender med en fældende afgørelse. Når der er taget højde for en række faktorer, såsom alder og køn, er der stadig 27 % højere sandsynlighed for at blive sigtet uden fældende afgørelse for sigtede indvandrere end for sigtede personer med dansk oprindelse og 45 % større sandsynlighed for sigtede efterkommere af indvandrere. Det peger altså på etnisk profilering, hvor mistænkte udpeges på baggrund af deres etnicitet.

I rapporten er der vidnesbyrd fra mænd med etnisk minoritetsbaggrund, der jævnligt stoppes af politiet. De har oplevet racisme, vold og ydmygelser. For eksempel fortæller én om at blive beordret til at smide alt tøjet på åben gade.

Rigspolitiet har reageret på rapporten med en afvisning af problemet med etnisk profilering. ”De (politiets medarbejdere) udfører deres arbejde ud fra saglige kriterier, og vi er meget opmærksomme på at forebygge forskelsbehandling”, siger Lene Vejrum, HR-direktør i Rigspolitiet til Politiken. Rigspolitiet afviser endda at undersøge nærmere, hvad der ligger bag, at etniske minoriteter oftere sigtes uden at dømmes. Det er en hån mod de mennesker, der har stået frem og fortalt om deres oplevelser med overgreb. Det viser også, at selv når politiet konfronteres med tal og fakta, bliver det fejet af banen.

Alt i alt tegner der sig et billede af en korpsånd, hvor betjentes overgreb skal beskyttes mod offentlighedens søgelys. Politiet skærmer sig fra offentlig debat, og klager behandles i et system, hvor politiets ord er lov.

Læs også: Hip-hop kunstner og social aktivist i nyt borgerforslag: Gør kropskameraer lovpligtige for gadebetjente