Hug på vej til venstrefløjen i USA?

Midt i glæden over, at Trump tabte (mere end, at Biden vandt), skal vi ikke glemme, at resultaterne af de amerikanske valg var nogle sviende nederlag til Demokraterne.

Ikke blot blev kampen om præsidentposten mere tæt, end mange havde forventet. Den såkaldte ‘blå bølge’, der skulle have givet Demokraterne et endnu større flertal i Repræsentanternes Hus – og måske endda et spinkelt flertal i Senatet – udeblev totalt. Uafgjort i Senatet er dog stadig en mulighed, afhængigt af udfaldet i de to særlige valg i Atlanta i 2020.

I stedet vandt republikanerne samlet set 5 pladser fra Demokraterne i Huset. Et resultat, der er bemærkelsesværdigt; ikke blot fordi det står i kontrast til meningsmålingerne, men også fordi der var mange flere republikanske pladser på valg i Senatet, og fordi demokraterne mange steder havde dobbelt så mange penge at føre valgkamp for.

Blandt de 11 guvernører, der var på valg, er den eneste ændring, at Demokraterne tabte Montana. På venstrefløjen i Danmark kan man se, at folk glæder sig over, at medlemmerne af ”the Squad”, med Alexandria Ocasio-Cortez i spidsen, alle genvandt deres pladser. Men i betragtning af at de alle er opstillede i kredse, hvor demokraterne traditionelt får over 75 % af stemmerne, skulle det også være mærkeligt andet.

Tilbageslag for venstrefløjen

Resultatet vil givet betyde et tilbageslag for venstrefløjen i det demokratiske parti. Selvransagelsen er begyndt hos demokraterne, og ét af de punkter, de fokuserer på, er – egentlig fornuftigt nok – deres politik. Slogans som ”defund the police”, og snak om socialisme skræmte de midtsøgende republikanere til stemmeurnerne. Endda på trods af Trump.

Demokratiske kandidater – hvad enten de har tabt eller vundet – er allerede begyndt at klage over, at det er den liberale venstrefløj, der har fået lov til at dominere med deres budskaber.

De klager også over, at deres meningsmålere ikke er dygtige nok, og nogle er endda begyndt at antyde, at man skal opbygge partiapparatet lokalt, i stedet for bare at satse hele butikken på kampagner på enkeltpersoner – hvilket jo kan lyde som en fornuftig satsning!

“Ekstrem venstredrejning”

Direktøren for Republikanernes nationale kampagne for kongresvalg, Parker Poling giver en række eksempler i et interview med CNN. Han bliver spurgt om der var et enkelt angreb, der i særlig grad skadede Demokraterne, og svarer: ”Hvis man putter alle budskaberne i en enkelt bred kategori, vil det være demokraternes ekstreme venstredrejning”.

De målrettede budskaber afhang af, hvad der var mest upopulært i de enkelte områder. I New York handlede det om kautions-systemet for varetægtsfængslede og ”defund the police”, nogle områder angreb man ”Healthcare for All” med dens medfølgende tab af private forsikringer. I Floridas sydlige områder [med mange cubanere og flygtede venezuelanere] kørte man på generel socialisme-fobi. Andre ”hade-temaer” var ”Green New Deal” og skatteforhøjelser.

Strategien virkede åbenbart fremragende uden for de områder, der ikke allerede var demokratiske højborge. Hverken Biden eller Harris er specielt venstreorienterede, og vi må forvente, at de progressive personer, grupper og standpunkter – der har vundet frem hos Demokraterne efter Bernie Sanders’ kampagne i 2016 – kommer under stærkt pres i den kommende tid.

Udkants-USA

Vi skal nok være forsigtige med at drage for mange paralleller. Forskellen på ‘bystater’ og ‘landstater’ er enorm i USA, både når det kommer til et socialt, økonomisk og politisk perspektiv. Også meget større end  forskellen på København og selv den yderste udkantskommune i Danmark. Vi har talt mest om svingstaterne, men i de stater, der ikke svinger, er det ikke ualmindeligt, at den førende kandidat får op mod 66 % af stemmerne.

“Forskellen på ‘bystater’ og ‘landstater’ er enorm i USA, både når det kommer til et socialt, økonomisk og politisk perspektiv. Også meget større end forskellen på København og selv den yderste udkantskommune i Danmark.”

Der er dog også lighedspunkter: De borgerlige stemmer er koncentreret i provinsen, mens venstrefløjen scorer mest i storbyerne, nøjagtig som i Danmark. Ved Folketingsvalget i 2015 blev store dele af Danmark pludselig malet gult, efter DF var blevet det største parti i mange områder i blandt andet Sønderjylland, men også generelt i områder med mange lavtlønnede og kortuddannede. Det ville have været typisk ”Trump-land”, hvis Danmark havde været en amerikansk delstat.

Måske vil Socialdemokraterne og Mette Frederiksen drage den konklusion på det amerikanske valg, at man skal lade være med at gå for langt til venstre. En passende lektion for eks. Enhedslisten kunne derimod være, at hvis man vil føre progressiv politik, er man nødt til at kunne sælge den til helt almindelige mennesker – med lave lønninger og korte uddannelser.