Demokrati under pres: Når Folketingets Præsidium censurerer skolevalget

Skolevalgets formål er at lære elever at deltage i en demokratisk proces – at diskutere, argumentere og tage stilling til forskellige politiske dilemmaer. Alligevel har Folketingets Præsidium, som ellers normalt har en mere tilbagetrukket rolle, under ledelse af Søren Gade (V) valgt at fjerne Palæstina som emne med den begrundelse, at det er “for komplekst” og “følsomt”.

Men hvornår har kompleksitet nogensinde været gyldig grund til at undgå en politisk debat? Nogle forsvarer beslutningen med, at elever ikke har tid til at forstå konflikten på få uger. Men netop derfor er skolevalg perfekt: Det er en øvelse i at navigere i komplekse emner, ikke en eksamen i fuld forståelse.

Den virkelige årsag er tydelig: Den danske politiske elite ønsker ikke at risikere, at elever stiller kritiske spørgsmål til Israels besættelse af Palæstina og massedrab og folkemord i Gaza. I stedet for at lade unge fordybe sig i en af vor tids mest presserende internationale konflikter og humanitære katastrofer, vælger man at lukke ned for samtalen.

Det er ikke bare hyklerisk; det er direkte underminering af skolevalgets kerneformål.
Beslutningen er ikke bare problematisk; den er et tydeligt tegn på, at demokratiet langsomt undermineres af den magtfulde politiske elite, der systematisk begrænser ytringsfriheden og opdrager en ny generation til at acceptere censur som norm.

Bryd tavsheden

Forbudet mod Palæstina ved skolevalget er ikke en isoleret hændelse, men en del af et mønster, hvor magthaverne gradvist indskrænker danskernes demokratiske rettigheder.

• Overvågningslovforslaget giver staten ubegrænset adgang til at spore borgerne.
• Afpresning af DR og andre medier sikrer, at kritisk journalistik tones ned.

Det er tid til at sige, at nok er nok. Det er tid til at kræve et fuldstændigt stop for politisk censur, overvågningsstat og medieafpresning. For hvis vi tier nu, hvad bliver så forbudt i morgen?

Om den politiske elites frygt for befolkningens modstand kan man med rette stille det samme spørgsmål, som Bertolt Brecht engang formulerede:

Ville det ikke være enklere,
hvis regeringen
opløste folket
og valgte et nyt?