Demokratisk socialisme – kort og godt

Demokratisk socialisme omfatter både forestillinger om et kommende socialistisk samfund og en demokratisk vej til socialismen, der baserer sig på en kritisk analyse af kapitalismen.

Den åbne marxisme er en inspirerende tradition med fokus på analyse af det kapitalistiske samfund med dets stadig blinde jagt efter profit og den deraf bestemte udbytning.

Marxismens afgørende tilgang er at fastholde, at mennesker selv skaber historien, men at de som aktører er i samspil med de samfundsstrukturer, der danner rammerne for deres ageren.

Det kritiske blik på kapitalismen

Det er et vigtigt kendetegn ved marxismen, at den er udviklet som en del af den socialistiske bevægelse. Marxismen har understøttet arbejderbevægelsens historiske mål om ”det store flertals rejsning i det store flertals interesse” og arbejderklassens frigørelse som dens eget værk.

Mange af Marx’ analyser, og ikke mindst forudsigelser, har vist sig ikke at være rigtige eller tilstrækkelige. Men det er ikke og har aldrig været afgørende.

Det centrale er fokus på de kapitalistiske produktions-, magt- og klasseforhold, som de udspiller sig økonomisk, politisk og ideologisk i samfundet. Marxismen er en analytisk metode, ikke en facitliste.

Der må ske en løbende udvikling af samfundskritiske analyser for at afstemme en socialistisk strategi i spændingsfeltet mellem analyse af den aktuelle kapitalisme og den socialistiske vision.

Den marxistiske tradition er båret videre af efterkommere, der – i øvrigt ofte med indbyrdes modstridende synspunkter – har bidraget til en løbende kritisk teori og samfundsanalyse med henblik på at etablere og organisere et nyt samfund, hvor udbytning og undertrykkelse er erstattet af fællesskab og frigørelse.

Den kapitalistiske produktionsmåde

Den kapitalistiske produktionsmåde er karakteriseret ved:

• at de vigtigste produktionsmidler er privatejede
  
• at arbejdskraften er en vare
  
• at produktionens organisering og tilrettelæggelse udelukkende styres af private profitinteresser
  
• at kapitalen er underlagt et permanent akkumulationsbehov, der fører til en bestandig udvidelse af varemarkederne og en jagt på nye muligheder for at underlægge menneskelige og naturmæssige resurser med henblik på at afkaste stadig mere profit.

Kapitalismekritikken er mere relevant end nogensinde

Den kapitalistiske dominans i samfundet er taget til i både bredde og dybde.  Kapitalismen betyder:

• at samfundet baserer sig på udbytning, udstødelse og fremmedgørelse af arbejdskraften
  
• at demokratiet er særdeles mangelfuldt, så længe kontrollen over de økonomiske resurser og beslutninger er baseret på den private ejendomsret
  
• at solidariteten hele tiden er truet, da ønsket om privat profit og gevinst står i modsætning til at opfylde behovet hos de svageste grupper
  
• at kapitalismens akkumulations- og væksttvang fremtvinger livstruende skade på samfundets klima og naturgrundlag 
  
• at kapitalismen påtvinger alle befolkningsgrupper på globalt plan det kapitalistiske produktionssystem
  
• at kapitalismen fremmer sociale relationer, hvor konkurrence og et umætteligt forbrugsræs er i højsædet, samtidig med at store grupper udstødes af indførsel af kunstig intelligens og robotteknologi
  
• at kapitalismen har skabt en kolossal udvikling af produktivkræfterne (teknologi, råvarer og arbejdskraft) og rigdom samtidig med, at der skabes ulighed, fattigdom og udstødelse
  
• at kapitalismen har en altgennemtrængende kraft, hvor stadig flere dele af den menneskelige tilværelse invaderes af kapitalen og den egoistiske beregnings iskolde vand, således at profittænkning og markedskræfter trænger ind i privatsfæren og kommercialiserer, nedbryder og modvirker sunde menneskelige relationer.

Socialismen er først og fremmest et frigørelsesprojekt

Menneskehedens frigørelse handler ikke kun om økonomiens dominans og udbytning, men frigørelse fra enhver form for undertrykkelse. Der vil være tale om frihed i fællesskab, hvor den enkeltes frie udvikling er forudsætningen for fællesskabets frie og alsidige udvikling. Socialisme, demokrati, humanisme og frihed er forbundet som både middel og mål.

Socialistiske, humanistiske værdier skal løbende drøftes og udvikles under indtryk af samfundets udvikling.

Nogle væsentlige værdier, som er blevet modvirket eller forhindret af kapitalismen, er: Frihed, lighed, solidaritet, bæredygtighed, demokrati, fællesskab, retfærdighed, sikkerhed, tryghed, ansvarlighed, selvbestemmelse, individuel og fælles livsudfoldelse, mangfoldighed, tolerance, fred, værdighed og myndiggørelse.

Et brud med kapitalismen

Der skal skabes et helt nyt socialistisk samfund, hvor der er fælleseje til de vigtigste produktionsmidler baseret på demokratisk selvforvaltning og en demokratisk overordnet, samfundsmæssig styring.

Der vil være plads til forskellige konkrete ejerskabsformer som stats-, kommunalt-, kollektivt-, andels- og privatejede virksomheder.

En klar dominans af fælleseje er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for socialisme. Et socialistisk samfund forudsætter en dybtgående demokratisering på alle samfundslivets områder, hvor der er helt nye og radikalt anderledes demokratiske ledelsesformer.

Det socialistiske demokrati

Socialistisk demokrati er på én og samme tid en konsekvent videreførelse af det borgerlige demokrati og et radikalt brud med dette, da det parlamentariske demokrati på afgørende vis udbygges og sammenføjes med et vidt udstrakt deltagerdemokrati på hele det økonomiske og produktionsmæssige område.

I det socialistiske folkestyre vil Folketinget være den helt afgørende faktor for den generelle samfundsmæssige udvikling. Det er således de fælles valgte mål, der sætter rammerne for samfundets udvikling sammenholdt med demokratiske processer på alle niveauer i samfundet.

Statens funktioner bliver grundlæggende demokratiseret og forvandlet til hele folkets stat. Dens administrative og koordinerede funktioner vil medføre, at grænserne mellem staten og samfundet nedbrydes. Samtidig vil det civile samfund styrkes med selvstyrende fællesskaber.

Socialistisk planlægning

En overordnet demokratisk planlægning vil være omdrejningspunkt for samfundets økonomiske og resursemæssige udvikling, hvor der tages højde for forskellige gruppers ønsker, interesser og behov.

I en åben, pragmatisk og socialistisk blandingsøkonomi skal der bl.a. fastlægges balancer mellem centrale og decentrale beslutninger og mellem plan og marked.

Inden for centralt overordnede, fastlagte politiske rammer og reguleringer vil det være hensigtsmæssigt at udvikle en socialistisk økonomi, hvor markedets evne til at sikre en effektiv fordeling af resurser og informationer udnyttes i forhold til almindelig vareproduktion og forbrug.

De enkelte virksomheder har inden for de generelle rammer, og virksomhedens funktion i samfundet, frihed til at indgå i forskellige former for samarbejde og fællesskaber med andre virksomheder. Det primære afsæt er virksomhedens medarbejdere, brugere af produkter og repræsentanter for lokalsamfundet.

Socialisme bygger på fælles ansvar og solidaritet

Omgangen med naturen skal være nænsom og bæredygtig i modsætning til kapitalismens blinde materielle vækstlogik. Den menneskelige udvikling vil basere sig på nye menneskelige relationer, hvor den afgørende livsudfoldelse vil være baseret på ikke-materiel vækst. Målet er mere fri tid og mindre materielt forbrug.

Der skal udvises global ansvarlighed: Mod imperialisme og ulige varebytte, fred og fredelige konfliktløsninger, en international retsorden med en forpligtende holdning til verdenssamfundet med demokratiske rettigheder og solidariske løsninger.

Den demokratiske vej til socialismen

Analysen af de kapitalistiske magtforhold, sammenholdt med en socialistisk målsætning, demokratiske og humanistiske værdier samt refleksion over indvundne politiske erfaringer, er grundlaget for den socialistiske strategi.

Den demokratiske, parlamentariske, fredelige, målrettede, levende og gradvise vej til socialismen er baseret på, at det er ønskeligt og muligt for et aktivt befolkningsflertal på længere sigt at gennemføre en grundlæggende, revolutionær ændring af samfundet.

Det bliver ikke en nem og gnidningsløs udvikling. Der vil til enhver tid være borgerlige kræfter, som vil bekæmpe ændringerne, fordi en socialistisk udvikling truer deres interesser og privilegier.

Forandringsprocessen vil være båret af stadig mere gennemgribende reformer og politiske modsætninger, hvis langsigtede konsekvens er en egentlig afskaffelse af den kapitalistiske magtstruktur.

Kampen om bevidstheden – den ideologiske kamp i bredeste forstand – er helt afgørende. Vejen til socialismen er en langvarig proces, og magtspørgsmålet må udvikles over en lang periode og foregribes gennem reformer i det nuværende kapitalistiske samfund.

En demokratisk overgang til socialismen finder ikke sted fra dag til dag, men vil snarere være resultatet af en forudgående revolutionær modnings- og forberedelsesproces.

En demokratisk socialistisk omformning vil ske inden for en europæisk/nordisk ramme og kan ikke fuldføres og fastholdes isoleret i Danmark. De konkrete former for internationalt venstrefløjs-samarbejde kan selvfølgelig ikke i detaljer fastlægges på forhånd.

Nedenfor skitseres fire strategiske hovedopgaver.

Udvidelse af demokratiet

Vejen til demokratisk socialisme forudsætter en markant opbakning fra det altovervejende befolkningsflertal. Det vigtigste redskab i opgøret med den herskende klasses magtpositioner er det aktive folkeflertals politiske bevidsthed og dets vilje til at tage magten over samfundsudviklingen.

I alle faser og på alle samfundslivets områder er udvidelsen af demokratiet en afgørende strategisk ledetråd. Det parlamentariske arbejde skal kombineres og sammentænkes med den udenomsparlamentariske kamp. Det er den samlede indsats og styrken heri, der befordrer en socialistisk udviklingsretning. 

Når styrkeforholdene muliggør det, vil der blive igangsat en målrettet og dybtgående demokratisering både i den private og offentlige sektor. Styrkelse af selvforvaltningsprincipper og dannelse af nye decentrale beslutningscentre samt etablering af nye sociale fællesskaber vil blive udfoldet.

Offensive reformer

Der bør være en tæt og klar forbindelse mellem kampen for de umiddelbare interesser og den offensive kamp for et nyt samfund.

Den daglige her-og-nu-politik er vigtig, men kampen for socialismen springer ikke automatisk ud af hverdagens daglige kampe og reformer. Det er derfor en særlig opgave at udvikle en reformpolitik, der også indeholder samfundsforandrende perspektiver. Det er nødvendigt at gå på to ben.

Den socialistiske bevægelse må vise, hvad socialismen betyder i positiv forstand, hvilke problemer den løser, og hvordan målet afspejler sig i her-og-nu-politikken.

En bred og mangfoldig alliancepolitik

Det er afgørende at skabe en bred alliance i befolkningen, som støtter aktivt op om en progressiv samfundsudvikling.

En alliancepolitik skal ikke udelukkende være knyttet til traditionelle klasseinteresser og klassekamp i snæver forstand. Alliancepolitikken skal tage højde for en mangfoldighed af politiske, kulturelle, klimamæssige, miljømæssige og sociale brudflader, der findes i samfundet.

Kampen for socialistiske og demokratiske værdier har stor betydning for at skabe opbakning og alliancer. Kampen for socialismen er baseret på både materielle klassebestemte interesser (bl.a. løn-, bolig-, sociale- og uddannelsesforhold) og etiske fordringer.

En ægte rød-grøn regering

For socialister, der ønsker en grundlæggende omdannelse af det kapitalistiske samfund, er parlamentarisk kamp helt afgørende.

Det er simpelthen ikke muligt at forestille sig en gennemgribende revolutionær proces uden, at den er båret frem af en regering og et regeringsprogram, der på et veltilrettelagt grundlag gennemfører afgørende reformer, som ikke blot varetager flertallets interesser på kort sigt, men også påbegynder en grundlæggende ændring af de kapitalistiske magtstrukturer.

Der skal iværksættes en blanding af almindelige sociale reformer og samfundsforandrende reformer. Det vil betyde en radikal økonomisk omfordeling, en demokratisering og humanisering af arbejdslivet i både den private og offentlige sektor, en 30 timers arbejdsuge, en vidtgående grøn omstilling i forhold til klima, miljø og biodiversitet, en demokratisk styret og samfundsnyttig finanssektor og en sikker, bæredygtig freds- og forsvarspolitik.

Der vil set med et demokratisk, socialistisk perspektiv være tale om påbegyndelse af en første etape på vej til socialismen, der i bedste fald vil bevæge samfundet mod et grundlæggende andet samfund – et socialistisk demokrati.

Efter fornyet opbakning og forstærket aktivitet følger anden etape, hvor socialismen stabiliseres. En ny socialistisk grundlov er grundlaget for det socialistiske demokrati, der sikrer almenvellets interesser.

Afslutning – venstrefløjen skal op i gear

Venstrefløjen har brug for et samlet og sammenhængende svar på alle samfundslivets områder. Specielt vil det være godt at drøfte sammenhængen mellem en kortsigtet her-og-nu-politik og de langsigtede perspektiver. Det vil styrke venstrefløjens afklarethed og bidrage positivt til, at venstrefløjen bliver mere synlig og tydelig i den ideologiske samfundsdebat.

Regeringsspørgsmålet er både på kort og langt sigt helt afgørende for den politiske udvikling. Den kortsigtede og langsigtede kamp skal hænge sammen. Der er tale om en langvarig og vanskelig vej til socialismen.

Socialdemokratiets politiske udvikling de seneste cirka 30 år – med satsning på klassesamarbejdet og tilpasning til den neoliberale udvikling og tænkning – gør det utænkeligt, at Socialdemokratiet på nogen måde tilslutter sig et regeringsgrundlag, der er målrettet afgørende samfundsforandringer.

Venstrefløjen må op i gear og ikke begrænse sig til et defensivt forsvar for de nuværende velfærdsgoder, men må skitsere et offensivt politisk bud på – hvordan nye politiske styrkeforhold kan blive et gennembrud for socialistiske, demokratiske værdier, der er attraktive for det store befolkningsflertal.

Der skal være noget at kæmpe for.