Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
10. september. 2022

Greta Thunberg: Det er ikke ‘bæredygtigt’ at brænde skove ned for energi. Det bliver EU nødt til at indse

Når EU bliver ved med at kalde træbrændsel ‘vedvarende energi’, er det med til at forstærke klimakrisen. Det kan blive ændret ved en afstemning i næste uge, skriver Greta Thunberg og en række andre klimaaktivister.

Illustration: Solidaritet.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Af Greta Thunberg, Lina Burnelius (Protect the Forest Sweden), Sommer Ackerman (Europe Beyond Burning); Sofia Jannok (samisk klimaaktivist), Ida Korhonen (Luonto-Liitto), Janne Hirvasvuopio, (samisk klimaaktivist), Jan Saijets, (samisk klimaaktivist), Fenna Swart (Comite Schone Lucht) og Anne-Sofie Sadolin Henningsen (Forests of the World, Denmark)


I næste uge bliver fremtiden afgjort for mange af verdens skove. Her skal EU-parlamentet nemlig stemme om vedvarende energis rolle i det ændrede energidirektiv. Hvis Parlamentet ikke ændrer EU’s skadelige politik på området, kommer de europæiske skatteborgeres penge til fortsat at finansiere afbrændingen af skove overalt på kloden.

“Det er afgørende, at vi udfaser fossile brændstoffer, men det er lige så vigtigt, hvad vi erstatter dem med.”

Europas folkevalgte står overfor et valg: Vil man redde EU’s ‘klimamål’ med alle dens juridiske smuthuller – eller vil man begynde at redde klimaet? Med de nuværende klimamål ser EU ikke ud til at tage det seriøst.

Stadig større mængder træpiller og andre former for træbrændsel bliver importeret i EU, for at mætte Europas voksende sult efter at brænde skove ned, og bruge dem som energi. Den europæiske appetit bliver endda tilskyndet af de nuværende regler i EU’s direktiv om vedvarende energi. Her bliver skovenes biomasse nemlig betegnet som et nuludlednings-foretagende, selv om afbrænding af skove i virkeligheden kommer til at betyde en højere udledning end fossile brændstoffer i de kommende, afgørende årtier.

Myten om de bæredygtige skovbrug

Fødevarekrise, krig og energikrise hænger sammen, og understreger behovet for hurtigst muligt at få gjort energibesparelse og effektivisering til en del af lovgivningen. Det er i den forbindelse afgørende, at EU’s energisektor gøres fri af CO2-udledning. Det burde være indlysende, at den afvænning fra CO2 kun kan lade sig gøre ved at bruge energikilder uden CO2. Det er afgørende, at vi udfaser fossile brændstoffer, men det er lige så vigtigt, hvad vi erstatter dem med.

Fakta: Skovbrug i EU

• Omtrent 5 % af verdens skove ligger i EU. Skovbrug udgør kun 0,2 % af Unionens BNP, men beskæftiger mere end 517.000 mennesker

• I 2009 vedtog EU ‘Direktiv 2009/28’. Det bestemmer, hvor store dele af medlemslandenes energi, der skal komme fra vedvarende energi, og varierer fra land til land. Mens målet for 2020 var 30 % i Danmark, var det blot 13 % i Tjekkiet. Island topper listen med 72 %

• Danmark nåede i 2017 sin foreløbige målsætning. 48 % af den danske vedvarende energi kommer dog fra skov-biobrændsel. Ifølge Verdensnaturfonden er brugen af biomasse fra skove til stor skade for klimaet, og producerer flere drivhusgasser end kul, olie og naturgas

Kilder: Eurostat, WWF

+

EU-direktivet om vedvarende energi burde kun dreje sig om faktisk vedvarende energityper – og skove er ikke en fornyelig ressource. Skove er derimod økosystemer skabt af naturen, der ikke bare kan genplantes. FN’s klimapanel (IPCC) understreger, at vi bliver nødt til at genoprette og beskytte langt flere skoves økosystemer – men som en lang række internationalt anerkendte forskere har advaret os om, belønner EU-direktivet om vedvarende energi ødelæggelse af uerstattelige skov-økosystemer, for på skadelig vis at erstatte disse med nye træer.

Der er ikke tid til at plante træer, og lade dem vokse sig store, hvis vi skal nå målene i Parisaftalen. Biomasse fra skove tager få minutter om at brænde af, mens det tager årtier eller endda århundreder at suge CO2 nok ud for de miljøskadelige nye træplantager. Det vil bebyrde os med flere årtiers CO2-gæld, som vi ikke har tid til at betale tilbage.

Det samme gælder afbrænding af det, der i branchen bliver kaldt ‘skovrester’. Det dækker fx over trætoppe og grene. Men al afbrænding af træer betyder udledning. Når skovresterne kommer fra et 80 år gammelt træ, vil det tage lige så lang tid for et nyt træ at erstatte det. Det er tid, vi ikke har.

Hvis skovrester skal blive et bæredygtigt produkt, bliver skovbrug først nødt til at være en bæredygtig branche. Sådan forholder det sig ikke i dag. De fleste tager nogle ting for givet: Først og fremmest, at Europa har et stort antal beskyttede skove, og at beskyttelsen går i den rigtige retning, selv om det ikke går helt så hurtigt, som EU har lovet. En anden udbredt misforståelse er, at skovbrug er bæredygtig, at der hovedsageligt bliver fremstillet klimavenlige produkter, og at det kun er skovresterne, som bliver brugt i energiafbrænding.

I virkeligheden holder ingen af de ting stik i de nuværende EU-lande. Beskyttede skove bliver fældet på daglig basis, og halvdelen af alt fældet tømmer bliver brugt til brændstof. Såkaldt bæredygtigt skovbrug fører til stigende udledninger, tab af biodiversitet og en systematisk overtrædelse af oprindelige folks rettigheder i Europas arktiske områder.

Træplantager ødelægger naturen

Den politisk motiverede omdannelse af skove til miljøskadelige træplantager truer de oprindelige samerfolks samfundsindretning. Deres rensdyr har overlevet det barske klima i umindelige tider, men efter bare 60 års ‘bæredygtigt’ skovbrug, er 71 % af alle de lavskove, der er afgørende for rensdyrenes overlevelse, forsvundet i Sverige. De samiske lokalsamfund har allerede slået alarm, og advaret os om, at rensdyrene sulter.

Skove forringet af rydninger er også mere antændelige, hvilket under den voksende klimakrise udgør en kæmpe risiko. Det blev understreget af de seneste løbske skovbrande, der hærgede Europa under sommerens hedebølge, og førte til endnu mere CO2-udledning og en forstærkning af klimakollapset.

“Der er brug for at reducere alle former for drivhusgasser drastisk – ikke bare dem, der bliver udledt af fossile brændstoffer.”

Der er brug for at reducere alle former for drivhusgasser drastisk – ikke bare dem, der bliver udledt af fossile brændstoffer. Vi bliver nødt til også at fjerne kuldioxid fra atomsfæren. Til det formål kan vi ikke sætte vores lid til ikke-eksisterende, upålidelige og dyre tekniske løsninger som carbon capture-teknologi. Den bedste måde at gøre det på er ved at beskytte og genopbygge vores skove. Hvis vi bliver ved med at fælde træerne, kommer der altid til at være mere kulstof i atmosfæren, end hvis vi havde ladet dem blive stående. EU’s lovgivning, der tilskynder til mere fældning, har allerede betydet, at de kulstofoptagende skove i lande som Finland og Estland er begyndt at kollapse.

Vi bliver derfor nødt til at lægge os fast på et skovbrug i fremtiden, der respekterer økosystemer frem for den nuværende model, der tynder ud i de oprindelige skove, og planter industrielle træer i deres sted.

Et sådan skifte kan også resultere i flere bæredygtige jobs, og gøre skovene mere klima-modstandsdygtige, hvilket er afgørende forudsætninger for en retfærdig grøn omstilling. I samme ombæring er der brug for, at vi dropper tilskud til afbrænding af biomasse fra skovene, og i stedet sender de penge i retning af ægte vedvarende energiformer, som havvindmøller, solenergi og jordvarme.

Lige nu skaber det vedvarende energi-direktiv en nedadgående spiral. Men vi kan nå at vende udviklingen. Medlemmerne af EU-parlamentet har en unik mulighed – og en pligt til at handle på den. De kan indtil klokken 13 på onsdag fremsætte forslag om at ændre direktivet, så man fjerner skovenes biomasse fra listen over vedvarende energikilder. De kan stemme det igennem i løbet af 13. september, og har altså 48 timer til at gøre det rigtige. Hvis det mislykkes, risikerer de at lægge os fast på en katastrofal kurs i årtier, med højere udledninger, tab af biodiversitet og overtrædelse af menneskerettigheder.

Oversat af Morten Hammeken for Solidaritet. Bragt i samarbejde med This is Europe. Første gang bragt i The Guardian.


Om skribenten

Greta Thunberg

Greta Thunberg

Svensk klimaaktivist og stifter af Skolstrejk för Klimatet. Læs mere