Det Jødiske Samfund vil ikke forholde sig til vores kritik

I de seneste uger har Danmark oplevet det, som nok er den mest offentlige uenighed blandt danske jøder i nyere tid, da 18 jøder i avisen Politiken den 25. juni udfordrede organisationen Det Jødiske Samfund, DJS, på dens Israel-politik. 

DJS vil fremstå, som om den repræsenterer jøder i Danmark generelt. Vores pointe var, at vi ikke vil repræsenteres af folk, som støtter Israels brud på konventioner.

Vi henviste til de tætte zionistiske bånd og budskaber, som kommer fra DJS, såvel som en standardbøn for Israels militære succes, som bliver reciteret i synagogen i Krystalgade. Alt imens befolkningen i Gaza udsættes for frygtelige lidelser og død, når dette militær har succes.

Det Jødiske Samfund har placeret sig et klart politisk sted – det udfordrer vi

Formanden for DJS, Henri Goldstein, svarede, at han ikke mente ”at danske jøder skulle placere sig et helt bestemt sted i forhold til en konflikt, som vi ikke har ansvar for”.

Klar udenomssnak, for hele vores pointe var jo ikke at kræve, at DJS skulle placere sig et bestemt sted. Vi kritiserede derimod, at DJS allerede har placeret sig et klart politisk sted – og at vi udfordrer den placering. 

To andre medlemmer af DJS har også ytret sig i Politiken-debatten (J. Goldschmidt og E. Chievitz). De slår på, at den jødiske debat om Israel skal tages internt i DJS, i den organisation hvor de fleste af os ikke er medlemmer.

Jeanne Goldschmidt spørger, hvorfor vi stiller os udenfor, og hun lokker med, at der også internt er ”meningsbrydninger” (i forhold til Israel må vi forstå), så for hende er vi velkomne til at være vrede inde i organisationen.

Vi vil vise palæstinenserne, at vi støtter deres kamp for våbenhvile

Men vi vil noget andet. Vi vil vise verden og ikke mindst palæstinenserne, at vi støtter dem i deres kamp for våbenhvile i Gaza og imod den årelange undertrykkelse, de har været udsat for. Vi vil sige det højt og deltage i Palæstina-demoer. Og hvis der er kritik mod Henri Goldsteins politik internt i DJS, vil vi opfordre kritikerne til at komme ud og sige det højt.

Der kan og skal ikke være et slags et-parti-system blandt jøder, og ledelsen i DJS repræsenterer ikke alle jøder. Langt fra. Det bør politikere, medier og andre tage bestik af, når de gerne vil høre danske jøders meninger om antisemitisme m.m. DJS har ca. 1600 medlemmer ud af de minimum 6.000 jøder i Danmark, og de 1600 er åbenbart ikke engang enige med hinanden og deres ledelse.

Vi har tidligere nævnt flere eksempler på, at ledelsen i DJS og synagogen i Krystalgade støtter Israel uforbeholdent. Det skærer i hjertet ikke mindst i en tid, hvor Israel internationalt er anklaget for folkedrab og krigsforbrydelser. Så nu må man stoppe med at lade som om, DJS er bredt favnende som repræsentant for jøder i Danmark.

Ikke i vores navn

Jonathan Ofir, Guy Davidi, Isha Neman, Tara Adler, Klaus Goldschmidt, Boaz Barkan, Yonatan Goldshtein, Naja Broad, Lise Goldschmidt, Line Halberg, Glæde Kummer, Morten Thing, Robert Refby, Tamara Holkenov, Zen Donen, Dave Haliva, Gabriella Kaplan.