Kvinder, familie og fællesskabers værdi og bidrag udlades ofte i de økonomiske regnemodeller. Lise Lotte Hansen sætte spot på den diskrimination - som gennem historien og til stadighed - ikke medregner værdien af bl.a. det reproduktive arbejde. Men også den spirende bevægelse der ønsker et opgør med denne praksis. Foto: Publicdomainpictures
11 min. læsetid

Økonomisk teori udelader oftest den værdi som kvinder, familie og fællesskaber bidrager med til samfundet. Blinde vinklersom burde være fundamentet i al økonomisk tænkning og praksis. En spirende bevægelse er i gang med at skrive ’de glemte aspekter’ ind i den akademiske tradition.


Af Lise Lotte Hansen

Katrine Kielos starter sin bog ’Det eneste køn’ (Pressto, 2013) med en klassisk anekdote i den økonomiske teori. ’Hvordan får du din aftensmad?’ spørges der, og Adam Smith, nationaløkonomiens fader, svarer: ’Vi får vores aftensmad fra slagteren, bryggeren og bageren; og andre fornødenheder fx fra lysestøberen. Men det er ikke et resultat af, at de kan lide os, men af at de tjener deres egne interesser gennem byttesystemet.’ 

Adam Smith ‘glemte’ kvinderne

Det handler om den ’usynlige hånd’, som får det økonomiske system og dermed samfundet til at fungere. Grundlaget for det hele er egeninteressen. Men Katrine Kielos stiller spørgsmål ved, om det virkelig var egeninteressen, som gav Adam Smith hans aftensmad. Hans mor passede husholdningen, og en kusine sørgede for hans privatøkonomi. Der er altså ved siden af den økonomi, som Adam Smith skriver om, en anden økonomi – som ikke alene varetages af ’det usynlige køn’ – men som måske også bæres af det ’usynlige hjerte’. 

Som Katrine Kielos skriver, så véd vi ikke, hvorfor Adam Smiths mor tog hånd om ham. Der har sikkert været et element af økonomisk nødvendighed og egeninteresse, men sandsynligvis også et ønske om at give omsorg og kærlighed til sønnen. Og mon ikke sønnen også nærede omsorg for og kærlighed til sin mor? Og ikke bare havde hende i huset af ren og skær egeninteresse?

feministisk øko omslag
Anbefalet læsning: Per Bregengaard (2018) analyserer hvordan nationaløkonomien diskriminerer kvinder og bremser en progressiv politikudvikling.
Køb bogen her.

Jeg har desværre ikke selv fundet på udtrykket ’det usynlige hjerte’. Katrine Kielos bruger det i sin bog, og hun har udtrykket fra Nancy Folbres bog ’The invisible heart: Economics and family values’, New Press, 2001. De er begge en del af bølgen af kritik af økonomisk teori og politik, som også inkluderer den meget populære Kate Raworth: ’Doughnut økonomi. Syv principper for en fremtidig økonomi’, Informations Forlag, 2018. Raworth nøjes dog ikke med at kritisere, hun tilbyder også en alternativ økonomisk forståelse. Kate Raworth er ikke feministisk økonom, men hendes kritik og mål for økonomien er meget lig det, som den feministiske økonomi lægger vægt på.

I dansk sammenhæng har Per Bregengaard skrevet ‘Et feministisk blik på økonomi – et bidrag til kritikken af nationaløkonomien og til udviklingen af en demokratisk, rød-grøn omstillingspolitik’, Forlaget Solidaritet, 2018.

En god introduktion til feministisk økonomisk videnskab er Margunn Bjørnholt og Alisa McKay (red): Counting on Marilyn Waring. New advances in feminist economics, Demeter Press, 2014.

Feministisk økonomi handler om forholdet mellem køn og økonomi. Allerede i 1898 skrev Charlotte Perkins Gilman ’Women and Economics’, men først i 1990’erne blev feministisk økonomi anerkendt som selvstændig videnskabelig retning inden for økonomien.

Først 100 år efter, at Charlotte amerikanske Perkins Gilman skrev ’Women and Economics’ (1898) blev feministisk økonomi anerkendt som en selvstændig retningen indenfor økonomien. Foto: Wikipedia

Ud af den snævre økonomiforståelse

Feministiske økonomer tilhører ikke det samme videnskabelige paradigme, men kan dog siges at have et fælles ståsted med fem karakteristika, som Marilyn Power opregner i artiklen Social provisioning as a starting point for feminist economics’.

  1. At indarbejde omsorg og ubetalt arbejde som grundlæggende økonomiske aktiviteter. 
  2. At bruge menneskelig trivsel som definition på økonomisk succes. 
  3. At analysere økonomiske, politiske og sociale processer og magtforhold. 
  4. At inkludere etiske værdier og målsætninger i analyser. 
  5. At undersøge forskelle på køn, klasse, etnicitet m.fl. 

Feministisk økonomi dækker over et bredt felt af interesser og problematikker. Overordnet er der tre forskellige retninger: Kritik af den traditionelle økonomiske teori. Bidrag til hvad der skal tælles og hvordan vi tæller. Samt – Økonomiske analyser af kønsproblemer. 

Grundlagskritik og alternativer

Den feministiske økonomi beskæftiger sig både med forholdet mellem det produktive og det reproduktive arbejde og med økonomiens menneskesyn. De kritiserer mainstream-økonomiens antagelser om den økonomiske mand, homo economicus. I stedet argumenterer de for, at vi skal tale om det sociale menneske, homo socius.

Mig eller vi

Adam Smith mente at vide, at aftensmaden kom fra slagteren, bageren og bryggeren. Han ‘glemte’ at indregne sin egen mors produktion af måltiderne i sine teser om økonomisk egeninteresse og byttesystemer, som blev en af grundstenene i den økonomiske liberalisme. Her et portræt af Margaret Smith. Foto: Wikimedia Commons

I mainstream-økonomi ses det enkelte individ som uafhængigt, udelukkende rationelt handlende og altid styret af egeninteresse. Men sådan er mennesket ikke, det er også sårbart og dybt afhængigt af andre. Det skabes af andre, det overlever gennem omsorg og kærlighed, det gøres til menneske gennem opdragelse i nære relationer og i samfundet, og det orienterer sig mod fællesskaber og mod fælles normer og værdier. Udgangspunktet for feministisk økonomi er et positivt menneskesyn: At mennesker er fornuftige, ansvarlige, socialt indlejrede, og at de ikke er modstandere af samfundsmæssige regulering.

Problemet er blot, at dette tager den økonomiske teori ikke højde for – og slet ikke den neo-liberale politisk-økonomiske udgave. Den hylder det uafhængige, konkurrencedygtige, robuste, egeninteresserede individ, og den ser kun den værdi, som det produktive arbejde skaber, den ser kun pengeøkonomien. Det betyder, at omsorg for mennesker, fællesskaber og natur presses. 

Det kommer til udtryk i forhold til det offentlige omsorgsarbejdes status. Men også den daglige omsorg for hinanden, hjemmet, lokalsamfundet og mulighederne for at være aktiv i foreninger presses. Det betyder, at menneskets behov for at give og modtage kærlighed og den tid, der skal til for at gøre det, bliver uden samfundsmæssig betydning.   

Omsorgskrise

Den amerikanske politiske teoretiker Nancy Fraser taler ligefrem om, at vi befinder os i en omsorgskrise. Der eksisterer nemlig et afhængighedsforhold mellem det produktive og det reproduktive arbejde: Hvis ikke der bliver født børn og de socialiseres, så er der ingen arbejdskraft … og hvis ikke den arbejdskraft har mulighed for at hvile, spise, blive raske, så bliver den mindre effektiv. 

Det afhængighedsforhold er helt forsvundet i nutidens politik-økonomiske diskurs. I stedet bliver omsorg af alle slags gjort til en modsætning til produktivitet og samfundsmæssig værdiskabelse. Det betyder et stigende pres på både det betalte og det ubetalte omsorgsarbejde.

Enhedslisten brugte et eksempel der udstiller problematikken: Udføres rengøring i private hjem af et rengøringsfirma, skabes der økonomisk værdi, udføres rengøringen derimod af en kommunal hjemmehjælper, er det en offentlig udgift, og udføres den af et medlem af familien, ja, så har den ingen betydning for økonomien.  Lise Lotte Hansen

Men det kan have langt mere vidtrækkende konsekvenser, fordi den ensidige prioritering af produktivt arbejde og økonomisk vækst destabiliserer de reproduktive processer, som er en forudsætning for samfundets eksistens. Det vil føre til en samfundsmæssig krise, som i første omgang primært kommer til udtryk som en omsorgskrise, men som kan føre til sammenbrud i den globale kapitalisme som sådan.

Feministisk økonomi udfordrer dermed mainstream-økonomiens grundlag og samfundsmæssige magt. De stiller spørgsmålstegn ved det ensidige fokus på økonomisk vækst og opstiller andre evalueringskriterier for økonomisk succes. For eksempel om økonomien sikrer fysisk, psykisk, social, kulturel og økologisk robusthed. Eller de anbefaler at bruge menneskerettighederne som redskab til at evaluere makroøkonomiske politikker.

BNP og “gender budgetting”

Det andet centrale tema er en kritik af, hvad der tælles, og hvordan der tælles. Hvordan man opgør BNP har især været udsat for kritik. Det ensidige fokus på produktivt arbejde og pengeøkonomien skaber en begrænset forståelse af, hvordan økonomien virker. 

Enhedslisten brugte et eksempel der udstiller problematikken: Udføres rengøring i private hjem af et rengøringsfirma, skabes der økonomisk værdi, udføres rengøringen derimod af en kommunal hjemmehjælper, er det en offentlig udgift, og udføres den af et medlem af familien, ja, så har den ingen betydning for økonomien. 

Kvinder med deltidsarbejde bidrager ikke til økonomien

En anden problematisk effekt af denne måde at opgøre økonomien på er, at det fremstår som om, at kvinder – der ikke er fuld tid på arbejdsmarkedet – ikke bidrager til økonomien, og at de udgør en arbejdskraftreserve. I Danmark er de pårørende på arbejdsmarkedet, og det har konsekvenser for dem, at de skal tage sige mere af syge og gamle familiemedlemmer og venner. Ældresagen udarbejdede i 2015 en rapport, som viser, at de pårørende er hårdt belastet, og at det påvirker deres arbejdsmarkedsdeltagelse på forskellig måde; nogle er ligefrem blevet syge eller sygemeldt på grund af stress. Flertallet af de pårørende er kvinder. 

Kvinder – en byrde for velfærdsstaten

En anden konsekvens sås, da Velfærdskommissionen i 2005 udråbte kvinder til en byrde for velfærdsstaten. Fordi kvinder har mindre lønarbejde end mænd, og fordi de tjener mindre, bidrager de med mindre skatteindbetaling. Samtidig er udgifterne til kvinder større end til mænd. Det resultat kan kun fremkomme, fordi offentlige udgifter til graviditet og fødsler tælles med, og fordi kvinders ubetalte omsorgsarbejde ikke tælles med. 

Særlig absurd er situationen, når mange ældre kvinder passer og plejer deres mænd. Men når de ældre kvinder så har brug for pleje, ja, så er mændene døde eller for syge, og så bliver de til en offentlig udgift.  I nogle lande – især i det globale syd – er man begyndt at lave overslag på værdien af det ubetalte omsorgsarbejde. I Norge opgør man det ubetalte omsorgsarbejde hver tiende år. I 2010 udgjorde det 26 % af BNP, den samlede værdi af produktionen.  

Feministiske økonomer foreslår også at indføre ’gender responsive budgetting’. Det vil sige at køns-mainstreame både indtægter og udgifter i de offentlige budgetter og evaluere dem i forhold til de ligestillingspolitiske mål. Det gør man i en række europæiske lande, men ikke i Danmark. I fx England og Skotland har feministiske økonomer, forskere, eksperter og aktivister etableret ’Women’s budget groups’, der kommenterer på de offentlige budgetter, udfører analyser og træner aktivister. Der eksisterer også et europæisk ’gender budget’ netværk.  Det understreger nødvendigheden af feministisk aktivisme for at gennemføre forandringer i den økonomiske politik og styring.  

Summa summarum er, at ‘Det usynlige hjerte’ ikke bare er nødvendigt for, at vi har et godt samfund, det er også nødvendigt for, at vi overhovedet har et samfund.Lise Lotte Hansen

Kønsproblemer & dilemmaer

Jeg har sådan set allerede givet flere eksempler på analyse af køns- og samfunds-problemer fra feministisk økonomisk perspektiv. Her vil jeg blot nævne et eksempel på det, der er et dilemma i den feministiske økonomi, og som der er forskellige holdninger til: Hvad skal tælles med? Hvad gør det f.eks. ved omsorgen, hvis den puttes ind i regnemodeller? Hvilke konsekvenser har det, hvis det ikke kan betale sig?

Et godt eksempel er spørgsmålet om vold mod kvinder. Feministiske økonomer har både vist, hvor meget det koster samfundet i tabt arbejdsfortjeneste og sundheds- og sociale udgifter, og hvordan det økonomisk kan betale sig at forebygge volden. Men hvad hvis det nu ikke kan betale sig, skal samfundet så ikke gøre noget ved vold mod kvinder? Underminerer det så argumenter omkring retfærdighed og rettigheder? Den nogenlunde samme problematik gør sig gældende for spørgsmål omkring klima, miljø og økologi. Hvad er problemet ved at gøre det til økonomiske problemer? 

Tilbage til overskriften: Summa summarum er, at ‘Det usynlige hjerte’ ikke bare er nødvendigt for, at vi har et godt samfund, det er også nødvendigt for, at vi overhovedet har et samfund.


Foto: Facebook/Lise Lotte Hansen

Lise Lotte Hansen, kultursociolog, køns-og arbejdsmarkedsforsker på Institut for Samfundsvidenskab & Erhverv, RUC. Leder af Center for Køn, Magt & Mangfoldighed, RUC. Initiativtager til den politiske organisation Feministisk Forandring.