DR’s afpublicering af “Grønlands Hvide Guld” underminerer nødvendig debat om Danmarks koloniale arv

I årtier har Danmark været portrætteret som den store, velmenende giver, der sender bloktilskud til et økonomisk afhængigt Grønland.

Men dokumentaren udfordrer denne ensidige fortælling og kaster et nødvendigt lys over, hvordan Grønlands undergrund i årtier har skabt værdi for Danmark – mens den grønlandske befolkning ikke har haft mulighed for at høste de økonomiske fordele af sine egne ressourcer.

Danmark har udnyttet Grønland økonomisk

Det er derfor dybt problematisk, at DR har valgt at fjerne dokumentaren efter massiv kritik og politisk pres. Den kritik, der især retter sig mod regnestykket – hvor kryolitminen i Ivittuut fra 1854 – 1987 angiveligt havde en omsætning svarende til 400 milliarder kroner i nutidsværdi – er blevet omdrejningspunktet for hele debatten.

Men det skygger for den større fortælling: Den økonomiske værdi, der aldrig blev i Grønland, og Danmarks økonomiske udnyttelse, som har haft vidtrækkende konsekvenser for Grønlands udvikling og selvbestemmelse.

Det er værd at bemærke, at en af dokumentarens hovedkilder, økonomiprofessor Torben M. Andersen – som advarede DR om at bruge regnestykket – samtidig slår fast, at kryolitten ”har været en god forretning” for Danmark.

Det er altså ikke størrelsen på omsætningen eller beløbet, der er afgørende, selvom det godt kan fremstå sådan i DR’s dokumentar. Pointen er, at kryolitten har skabt værdi for Danmark, og at hovedfortællingen om Grønland som ensidig modtager af støtte må suppleres med erkendelsen af, at værdiskabelsen også har været til Danmarks fordel.

Når debatten om dokumentaren kun handler om tal og DR’s krisehåndtering, overser vi den væsentlige diskussion om det økonomiske uretfærdighedsforhold, der har præget Danmarks relation til Grønland i århundreder.

Grønland har ikke fået en retfærdig andel af sine egne ressourcer; og den langsigtede konsekvens af denne ulighed mærkes stadig i dag af den grønlandske befolkning. Det er denne ubalance, vi som nation bør tage ansvar for – ikke kun diskussionen om, hvorvidt ét tal er korrekt.

Historien skal ikke censureres

Af samme grund er der også mange grønlændere, som værdsætter de perspektiver og historier, dokumentaren bringer frem i lyset, men som fuldstændig forsvinder i den danske tal-diskussion.

Når DR vælger at afpublicere dokumentaren, fratager det os alle – også de stemmer fra Grønland, der faktisk vil deltage i diskussionen – muligheden for åbent at tage stilling til indholdet. Det skader ikke kun den offentlige debat, men understøtter også den dominerende fortælling om Danmark som den velgørende magt.

Samtidig er det bekymrende, at anerkendte forskere, der beskæftiger sig med koloniale problemstillinger – med DR’s afpublicering og i den offentlige debat – bliver delegitimeret, miskrediteret og intimideret. Det sætter demokratiske værdier som armslængdeprincippet, forskningsfrihed, kunstnerisk frihed og pressefrihed under pres i en situation, hvor fagfolk rejser vigtige diskussioner, der udfordrer den danske selvforståelse.

Hvis der er fejl i dokumentaren, skal de naturligvis diskuteres åbent – men det skal ske i offentligheden, ikke bag lukkede døre. Kritisk debat forudsætter adgang til det materiale, vi diskuterer.  DR’s censur af dokumentaren fratager både den danske og den grønlandske befolkning muligheden for at tage stilling til de svære sandheder, den rejser.

Den historiske kendsgerning er, at Grønlands ressourcer er blevet udnyttet til fordel for Danmark, uden at Grønland har haft kontrol over sine egne værdier. I stedet for at rette kritik mod DR og forskerne, der medvirker i dokumentaren, bør vi som samfund konfrontere den koloniale arv og anerkende Grønlands ret til både selvbestemmelse og økonomisk uafhængighed. Det er dét, vi skal diskutere og sætte fokus på.

Danmark skal tage ansvar

Dokumentaren sæter spørgsmålstegn ved de forudindtagede opfattelser af forholdet mellem Danmark og Grønland og åbner op for en bredere og mere nuanceret samtale. Det er ikke kun et spørgsmål om økonomi, men om den historiske ulighed, der har præget vores relationer.

Hvis vi virkelig ønsker at forstå vores egen historie og ansvar, må vi ikke lade os distrahere af regnestykker, men derimod fokusere på den grundlæggende uretfærdighed, der har formet forholdet mellem Grønland og Danmark som kolonimagt.

Det er på tide, at vi som nation konfronterer denne virkelighed. Dokumentaren rejser vigtige spørgsmål om, hvordan vi forstår vores fælles historie. Vi skal tage ansvar for de konsekvenser, vores koloniale fortid har haft.

Det er ikke et spørgsmål om at forsvare eller angribe DR’s dokumentar – det handler om at få øje på de underliggende realiteter, som stadig præger vores forhold til Grønland i dag. Kolonihistorier er oftest skrevet af dem, som har koloniseret – hvilket gør det væsentligt at fortælle kolonihistorien fra den koloniseredes perspektiv.