Efter Coronaen skal vi have borgerløn

Coronakrisen viser med al ønskelig tydelighed, at vores velfærdssamfund er baseret på samfunds-og arbejdsmarkedsforhold, der var gældende, da Danmark i 60’erne og 70’erne var under forandring fra et landbrugssamfund til et industrisamfund. Men meget har ændret sig siden. Globaliseringen er en realitet, som i høj grad har ændret arbejdsmarkedet. Den danske industriproduktion er i stor stil flyttet udenlands eller helt lukket ned.

Hvad er borgerløn?

Borgerløn eller basisindkomst er en indkomst, der gives ubetinget og individuelt til alle borgere med varigt ophold i et land – altså uden behovsprøvning og arbejdspligt, og som er af en sådan størrelse, at det er muligt at leve af den, om end på et beskedent niveau.

+

Den industriproduktion, der er tilbage, kræver mindre og mindre arbejdskraft pga. automatisering. Under 50.000 personer arbejder i det primære landbrug, og landbrugets andel af BNP er under 3%. Danmark er blevet et service-og informationssamfund, hvor mange på arbejdsmarkedet er selvstændige freelancere og/eller iværksættere. Velfærdsstaten er ikke blevet tilpasset denne virkelighed, hvilket tydeligt viser sig under en krise, som den vi står i lige nu. Krisen rammer borgerne på helt forskellig vis, og som konsekvens heraf er det en særdeles kompliceret proces at udarbejde hjælpepakker, der som vi skal forvente af en velfærdsstat, kommer alle hjørner af arbejdsmarkedet til gode. Hjælpepakkerne bliver derfor udviklet løbende i takt med, at det står klart, at store grupper ikke er omfattet. Og udløsningen af hjælpen er betinget af dokumentation, og bliver en bureaukratisk proces, der umuliggør en hurtig her-og-nu indsats. Den tillid, der oprindeligt lå til grund for, at det danske velfærdssamfund kunne fungere smidigt og med behørigt hensyn og respekt for den enkelte borger, er blevet afløst af mistillid og kontrol.

Borgerløn som en stopklods for bureaukratisering, mistillid og kontrol

Vi har hårdt brug for, at der bliver udviklet og indført et mere tidssvarende socialt sikkerhedsnet. Her kommer borgerløn ind i billedet som en hurtig og effektiv del af svaret på denne udfordring. Med borgerløn vil alle til enhver tid være sikret basisforsørgelse.

Indførelse af borgerløn vil af mange blive betragtet som et radikalt skridt, men faktisk er en sådan udbetaling helt i tråd med velfærdsstatens indførelse af udbetalinger af folkepensionen, SU, børnecheck samt efterløns-og sabbatorlovsordningen.

“Vi skal definitivt væk fra en velfærdsstat, der har udviklet sig til et kontrol-og disciplineringsorgan, som har meget ringe effekt på beskæftigelsen, men til gengæld forringer livskvaliteten hos mange borgere. Ved at fjerne kontrol og tvang og imødekomme jobløs vækst, altså vækst i produktionen udelukkende baseret på automatisering, kan borgerløn lægge grundstenen til en fremtidig arbejdsmarkedspolitik, der kombinerer sociale hensyn med en bedre fordeling af arbejdet.”

Der er flere årsager til at vores velfærdssamfund skal gentænkes. Hidtil har materiel vækst været anset som en forudsætning for opretholdelse af velfærdsstaten. Mange betragter det derfor som uomgængeligt, at velfærd er betinget af yderligere vækst i samfundet. Men vi må indse, at denne vej ikke længere er farbar. Klima- og miljøbelastningen på globalt plan sætter sammen med ressourceknapheden en stopper for fortsat udnyttelse af kloden. Derudover medfører produktionsstigninger ikke nødvendigvis, at vi får skabt flere jobs og derigennem flere skatteindtægter og øget forbrug. Øget produktion er i stort omfang baseret på øget automatisering. Endelig har transformationen fra industri-og landbrugssamfund til service- og informationssamfund betydet en voldsom vækst i prekariatet – den gruppe af borgere, der ikke har et fast arbejde, men som tilbyder deres arbejdskraft på freelancevilkår. Sidst men ikke mindst har vi de sidste 30 år transformeret vores beskæftigelsessystem fra et system baseret på tillid til et system baseret på mistillid og tvang. Et Kafkask skræmmebillede, hvor medarbejderne bruger 80 % af deres arbejdstid på administration og kontrol, og er pålagt at sende magtesløse borgere på lønkompenserende overførselsindkomster afsted på meningsløse kurser og i håbløse jobprøvninger. Parallelt hermed er kompensationsgraden – den procentdel af medianen af en gennemsnitlig timeløn dagpengene dækker – reduceret med over 20%.

Skal vi fastholde vores demokratis ideal om frihed, lighed og fællesskab kommer det til at ske på helt nye betingelser. Første skridt er utvivlsomt et opgør med både venstre-og højrefløjens forestilling om at den enkeltes identitet og livskvalitet hænger uløseligt sammen med lønnet arbejde, og at kontrol og tvang er vigtige redskaber for at ”motivere” borgerne til at komme i arbejde. Vi skal definitivt væk fra en velfærdsstat, der har udviklet sig til et kontrol-og disciplineringsorgan, som har meget ringe effekt på beskæftigelsen, men til gengæld forringer livskvaliteten hos mange borgere. Ved at fjerne kontrol og tvang og imødekomme jobløs vækst, altså vækst i produktionen udelukkende baseret på automatisering, kan borgerløn lægge grundstenen til en fremtidig arbejdsmarkedspolitik, der kombinerer sociale hensyn med en bedre fordeling af arbejdet.

Fortalere for borgerlønnen, historisk set

Ideen om en borgerløn eller basisindkomst for alle kan føres helt tilbage til det 16. århundrede, med Thomas More som fortaler. Efter 2. verdenskrig er ideen blev støttet og foreslået i flere udformninger af hele 7 nobelpristagere af helt forskellig ideologisk observans– lige fra Milton Friedman til James Tobin. Filosofferne Bertrand Russel og Jürgen Habermas er også deltagere i denne bevægelse. I Danmark blev begrebet borgerløn især kendt med bogen ”Oprør fra Midten” fra 1978. På verdensplan oplever ideen i disse år en voldsom opblomstring anført af blandt andet den britiske professor i udviklingsstudier, Guy Standing, den belgiske filosof og økonom Philippe Van Parijs og den danske lektor ved York University i England og formand for BIEN Int. Louise Haagh.

+

Midt i den angstprovokerende Covid-19 tid har vi også oplevet nogle af Danmarks bedste sider. Krisen viser os et billede af, at vores befolkning, virksomheder, myndigheder, politikere m.fl. ikke lader sig slå af banen i en kritisk og udfordrende situation, men formår at samarbejde og ride stormen af med samfundssind og hensyntagen. Sundhedsvæsenet står sin prøve, dagligvarehandlen tryller med logistikken, webshops får pakker bragt ud. Hjemmefra arbejder alle, der kan. Forældre underviser, støtter op om og leger med deres børn. Hjælpepakker udløses, mens store dele af erhvervslivet udviser forståelse for restriktionerne, samtidig med at de holder vejret og tripper for at åbne hellere før end siden.

Coronaen har vist os, at en radikalt anderledes tilgang til arbejde og hverdag er mulig

Under coronaen har hjemsendelse af medarbejdere og nedlukning af skoler og daginstitutioner tvunget de fleste familier ind i helt nye rutiner og familiemønstre. Hjemmearbejde og -undervisning, stærkt begrænset omgang med andre børn og voksne ud over medlemmerne af husstanden har sammen med de reducerede muligheder for at udøve almindelige udendørsaktiviteter vendt op og ned på hverdagen. For de fleste er det umiddelbart hård kost; men mange har også oplevet, at den påtvungne nærhed i den lille flok har sine overraskende positive sider. Dagen kan begynde stille og roligt, når ikke alle skal hurtigt ud ad døren. Eftermiddage og aftener er friholdt for kørsel til fritidsaktiviteter, møder med videre. Aftensmaden kan tilberedes og indtages samlet. Børnefamilier melder om, at børnenes sprog udvikler sig hurtigt i tæt dagligt samvær med nærværende voksne, at koncentrationen stiger, og konflikterne mindskes, når dagligdagens stress og jag reduceres. Samtidig har mange fundet ud af, at deres børn faktisk foretrækker kreative aktiviteter som at bygge, male, synge og spille frem for computeren, når bare de voksne gider deltage og giver sig tid. Nogle får også øje på, at det kan underholde at lave kartoffeltryk, og at det er betydeligt billigere end at gå i Den Blå Planet og Tivoli. Kort sagt: kvaliteten i samværet kan stige, når der er mere tid til rådighed. Ikke at isolationen på nogen måde er ønskværdig på den lange bane – børn skal selvfølgelig se andre børn, og far og mor have mulighed for at udfolde egne aktiviteter.

“Borgerlønnen træder i stedet for eksisterende lønkompenserende overførselsindkomster. Satserne for borgerlønnen fastlægges til en størrelse, der sikrer, at ingen, der i dag er på en lønkompenserende ydelse, stilles økonomisk ringere efter indførelse af borgerløn. Alle ikke-lønkompenserende ydelser såsom boligstøtte, medicintilskud med videre fastholdes.”

Alle bliver friere, ingen bliver fattigere

Med indførelse af borgerløn kan der blive åbnet for mange flere muligheder for at gå ned i arbejdstid eller måske helt droppe arbejdet, mens børnene er helt små eller i andre perioder af livet, hvor det kan være en nødvendighed eller en lettelse at kunne trække sig fra arbejdslivet. En fast, om end mindre indtægt som grundlag, kan således være nøglen til en livskvalitet, der ikke kun beror på materielle goder, forbrug og endeløs, unødvendig og klimabelastende vækst.

I Alternativet har vi udarbejdet en borgerlønsmodel, hvor formålet er at gøre borgerne friere, ikke rigere. Alle borgere har fra de bliver født ret til borgerløn. Borgerlønnen træder i stedet for eksisterende lønkompenserende overførselsindkomster. Satserne for borgerlønnen fastlægges til en størrelse, der sikrer, at ingen, der i dag er på en lønkompenserende ydelse, stilles økonomisk ringere efter indførelse af borgerløn. Alle ikke-lønkompenserende ydelser såsom boligstøtte, medicintilskud med videre fastholdes. Dog erstatter borgerlønnen til alle under 18 de eksisterende børne-og ungeydelser. Som konsekvens heraf bortfalder alle beskæftigelsessystemets kontrolopgaver og administrationen og bureaukratiet reduceres væsentligt. Modellen forudsætter, at der fortsat ydes hjælp til jobsøgning og planlægning af omskoling og videreuddannelse til de borgere, der ønsker det.

Borgere i job, der tjener mere efter skat end den udbetalte borgerløn, kommer ikke umiddelbart til økonomisk at mærke noget til borgerlønnen. De bliver ikke rigere, men friere, da borgerlønnen for denne store gruppe vil være et fast gulv, en fast sikker indtægt, i deres økonomi, uanset hvad der sker. Det kommer dem til gavn i dagligdagen på samme måde som en forsikring, og vil være en kontant hjælp i tilfælde af arbejdsløshed, indtægtsnedgang i egen virksomhed som f.eks. under coronakrisen eller behov for/ønske om nedsat arbejdstid. Sidstnævnte kan komme på tale i forbindelse med en familieforøgelse, sygdom i familien, ønsket om en mindre stresset dagligdag eller udlevelse af en iværksætterdrøm.

Den disponible indkomst holdes altså konstant for borgere med en indtægt over borgerlønnen. Det sker ved ændring af skatte-og afgiftssystemet, og betyder at borgerlønnen for denne gruppe er indtægtsneutralt for de offentlige finanser.

Borgerløn skal være en rettighed

Borgerlønnens størrelse påvirkes ikke af ens arbejdsindkomst.

Borgerløn på Solidaritet

Vil du læse mere om borgerløn? Så kan du starte her:

• Erik Christensen: Er en grøn jobgaranti en god idé?
• Dayton Martindale: Er dit arbejde en omgang bullshit? David Graeber forklarer, hvorfor kapitalismen skaber så mange unyttige jobs.
• Henning Melgaard: Ubetinget Basisindkomst – i hele EU!
• Lars Lundmann: Folk vil gerne arbejde – og der ER råd til det
• Margit Kjeldgaard: Gang i økonomien uden hjælpepakker: Borgerløn i stedet for forslaget fra SF og EL
• Per Bregengaard: Borgerløn med små skridt – man skal nyde, før man bliver god til at yde
• Per Bregengaard: Borgerløn – en rød rose med blå torne

+

Alle danske statsborgere med ophold i Danmark får ret til borgerløn. Et tidsbegrænset ophold i udlandet i forbindelse med f.eks. uddannelse, lønarbejde eller andre engagementer påvirker ikke denne ret. Statsborgere, der flytter permanent fra Danmark, fortaber retten. Flytter man tilbage til Danmark, kan en delvis ret til udbetaling opnås, som det kendes fra folkepensionen.

Er man ikke statsborger, men har permanent ophold, (hvilket forudsætter at man har været i Danmark i 4 eller 8 år og har søgt og fået permanent ophold) er man omfattet på samme måde som statsborgere. Dog falder borgerlønnen straks ved fraflytning ud over ferieperioder.

Borgerløn gør ikke folk dovne, men vi kan få mindre pseudoarbejde og mindre stress

Modstandere af borgerløn frygter at indførslen vil føre til samfundets og velfærdsstatens sammenbrud, fordi rigtig mange vil vælge udelukkende at leve af borgerlønnen, og at der derfor kommer til at mangle arbejdskraft, produktion og skatteindtægter. Dog siger de fleste af modstanderne samtidig, at de selv vil fortsætte med at arbejde. Det er alle de andre, der nok ikke vil. I Alternativet deler vi ikke denne bekymring. Dels er vi sikre på, at de fleste borgere gerne vil bidrage positivt til fællesskabets ve og vel. Det faktum, at der i Danmark dagligt erlægges 900.000 ubetalte timer i frivilligt arbejde svarende til over 100.000 fuldtidsstillinger, understøtter dette synspunkt. Dels er der ingen tvivl om, at der både i det offentlige og private bruges tid på arbejde, der ikke har nogen som helst reel værdi for hverken samfund eller virksomheder – pseudoarbejde, der pålægges medarbejderne i virksomheder og institutioner på grund af unødig kontrol og irrelevante dokumentationskrav.

Afskaffer vi dette overflødige og desillusionerende tidsspilde vil det sammen med den øgede automatisering give plads til, at alle kan arbejde tilsvarende mindre, vel at mærke uden at det går ud over kvaliteten. I stedet vil livskvaliteten øges, og presset på sundhedssystemet pga. stress og deraf følgende sygdomme vil blive mindsket. Lad os drage fordel af den tænkepause, som corona-nedlukningen har påført os, til at åbne op for en ny begyndelse med mere velfærd i form af højere kvalitet, ikke bare i arbejdslivet, men i alle livets faser. Det er ikke i sig selv nogen nytte til at samfundet sikrer mennesker et lønnet job, de kan få tiden til at gå med. Først, når arbejdet synes nyttigt for borgerne selv og deres omgivelser, er det i sandhed givtigt for et moderne velfærdssamfund.