Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
19. december. 2020

Efter oprøret: Det nye politiske billede i Polen

Polen står stærkt polariseret ovenpå de omfattende abortdemonstrationer i efteråret. Ny protestbevægelse vinder frem.

Journalisten Szymon Hołownias nystiftede bevægelse, Polen 2050 er blevet registreret som parti, og stiller op til næste præsidentvalg. Ifølge meningsmålinger er partiet blandt de mest fremgangsrige efter protesterne i efteråret. Pressefoto fra Polen 2050.
4 min. læsetid

Polen står stærkt polariseret ovenpå de omfattende abort-demonstrationer i efteråret. Ny protestbevægelse vinder frem.


Af Søren Riishøj

De omfattende protester i Polen mod forfatningsdomstolens kendelse 22. oktober, som gav grønt lys for en yderligere skærpelse af abortlovgivningen, er ebbet ud. Men de har bestemt påvirket det politiske billede.

Protestgrupper et velkendt fænomen i Polen

Oprøret, der fandt sted samtidig med endnu en bølge af corona-pandemien tog fart, skal også ses som en reaktion mod de tidligere afholdte præsidentvalg og parlamentsvalg. For store, folkelige protester er bestemt ikke noget nyt i Polen. Som Aleksandra Pawlicki beskriver det i en analyse for det polske ”Newsweek”, har protester og demonstrationer flere gange været afsæt for oprettelsen af flere helt nye ”midlertidige protestgrupper”.

Mange polakker har været vrede og godt trætte af de gamle partier, og forsøger sig derfor med alternative ‘bevægelsespartier’. Her kan nævnes Janusz Palikots ‘Din Bevægelse’, den liberale bevægelse ‘Moderne’, punkmusikeren Pawel Kukiz ‘Kukiz’-15′-bevægelse, og LGBT-aktivisten Robert Biedrońs parti, ‘Forår’. De fik alle pladser i parlamentet, men opgangen holdt ikke længe. De nød godt af folks vrede, men det var ikke nok på længere sigt.

Polen 2050

Man skulle umiddelbart tro venstreblokken, som blandt andet Wiosna hører til, havde draget fordel af protestbølgen. Det er herfra, de store kvindeprotester har fået størst opbakning. Efter meningsmålingerne at dømme, er det dog ikke sket. Som Marta Lempart, der var blandt lederne af protesterne forklarede det, går folk på gaderne og protesterer, selv om de har meget forskellige politiske overbevisninger. Gaden er ikke det samme som forandring i en bestemt retning.

Den store vinder er ifølge meningsmålingerne den polske journalist Szymon Hołownias bevægelse, ‘Polen 2050’. Mange ser i hans bevægelse en tiltrængt tredje kraft i polsk politik. Holownia slår på, at vrede kan sætte ting i bevægelse, men målet må være at skabe en ny vision, en ny konstruktion for Polen. Ellers holder fremgangen ikke. Mange er godt trætte af Lov og Retfærdighedspartiet, men folket skal have et bæredygtigt alternativ.

Løsningen er ikke oprettelse af én fælles front imod regeringen, siger Hołownia – der skal være alternative muligheder. Spørgsmålet om abort bør afgøres ved en folkeafstemning. Borgerplatformen, indtil nu det største oppositionsparti, har haft svært ved at finde fodfæste. Lederen Borys Budka mener, at afgørelsen skal tilhøre kvinderne selv. Det ønsker den tidligere formand, Grzegorz Schetyna ikke, mens Cesary Tomczyk, der er parlamentsmedlem for Borgerplatformen mener, at dialogen med kvindebevægelsen ikke kun skal dreje sig om adgang til abort, men om frihedsrettigheder mere bredt. Ifølge flere meningsmålinger ønsker de fleste den nuværende lovgivning om abort fastholdt, mens adgang til fri abort støttes af op mod 30 procent af befolkningen.

Fra punk til populisme. Den tidligere punksanger Paweł Kukiz er gået ind i polsk politik, og startede den højrekonservative bevægelse Kukiz’ 15. Han fik 21 % af stemmerne ved første runde af præsidentvalget i 2015. Han er i dag medleder af centrumkoalitionen Koalicja Polska.

Uroligheder og polarisering

Det var ikke alt ved demonstrationerne, der foregik lige fredeligt. Både den konservative Cesary Tomczyk og venstrefløjspolitikeren Barbara Nowacka blev eksempelvis udsat for gasangreb af moddemonstranter. Wlodzimierz Czartarsty fra Venstreblokken følte sig til gengæld groft chikaneret af politiet, da han var på gaden. Klager over vold er også kommet fra den modsatte lejr. I et sjældent givet interview til det højrenationale ugeskrift ”Do Rzeczy”, siger forfatningsdomstolens forkvinde, Julia Pryblebska, at både hun og hendes familie lige siden demonstrationernes start har været udsat for brutale trusler og grov chikane, både fra radikale abortmodstandere og tilhængere.

Tilhængerne af totalt forbud mod abort sammenlignede hende ligefrem med Hitler. De følte, at sagsbehandlingen trak for længe ud. Tilhængerne kaldte hende sadist og råbte ifølge hendes udsagn: ”Vi kommer efter dig”. Przyblebska fastholder, at de retslige procedurer er blevet fulgt til punkt og prikke, efter 13 dommere trak afgørelsen om abortforbud. Afgørelsen var med andre ord ikke Przyblebskas personlige at træffe. Andre mener derimod, at der var tale om en ”politisk inspireret afgørelse” fra forfatningsdomstolens side. Under alle omstændigheder står Polen stærkt polariseret tilbage efter de store demonstrationer, og det sidste ord er næppe sagt i den sag endnu.


Om skribenten

Søren Riishøj

Søren Riishøj

Lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet. Tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994).   Læs mere

Nyeste artikler