En lille bog om at sprog og kulturer ikke står alene. Interview med Jakob Skovgaard-Petersen

Jeg sætter mig på den azurblå madras i sofaen og spiser en abrikos, drikker kaffe og alkohol og ryger hash, mens jeg skriver om alkymi i min almanak.

Det danske sprog er fyldt med ord, der har sin oprindelse i arabisk, og det har Jakob Skovgaard-Petersen nu skrevet bogen Lille leksikon med arabiske ord på dansk, som udkommer 26. november på Informations Forlag. Han er professor i islam og den arabiske verden ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, og jeg mødte ham i en café på KUA for at tale mere om den lille bog med de mange ord.

Bogen består af 27 opslag med små essays om 27 forskellige danske ord med arabisk oprindelse. De 27 essays henviser så til en lang række andre ord med oprindelse i arabisk.

”På dansk er der ikke lige så mange ord med arabisk oprindelse som fra de store vesteuropæiske sprog – især engelsk, fransk og tysk. Men det kommer ikke så langt efter de sprog. Der er fx langt flere ord med oprindelse i arabisk end fra russisk og polsk, selv om de lande ligger meget tættere på. De danske ord med arabisk oprindelse har dog ikke taget turen direkte til Danmark. De har haft nogle mellemlandinger i Europa, i Frankrig og Italien for eksempel”, fortæller Jakob Skovgaard-Petersen.

Arabisk på dansk

Den arabiske indflydelse på dansk afspejler på den måde historiens gang. Den første bølge med arabiske ord fandt sted i middelalderen, hvor arabisksprogede videnskabelige tekster blev oversat til latin. Her kom et ord som alkymi og algebra (med den arabiske artikel al) ind i Europas sprog.

Et par århundreder senere – under renæssancen – var det handelsforbindelserne, som var afgørende for, hvilke arabiske ord der fandt vej til Europa. Det gjaldt især ord for luksusvarer, som den rige del af Europas befolkning lod importere fra Østen. Fx forskellige slags stof. Satin kommer fra arabisk, ligesom det engelske cotton (bomuld, red.) kommer fra det arabiske qutn. Hvis du er kommet til skade, bruger du måske gaze som forbinding, og det skriver Jakob Skovgaard-Petersen også om i bogen:

”Der er en grum ironi i, at den by, der gav verden gazeforbindingen, i disse år har fået bombet sine hospitaler og mangler alt udstyr – inklusive gazebind.”

I 1700- og 1800-tallet skete der noget. Oven på de europæiske oversættelser af Tusind og en nats eventyr fremstod mere den muslimske verden spændende, dragende og sågar erotisk for Europas læsende publikum. Det var den såkaldte orientalisme, hvor Østen blev set som noget dekadent og lidt farligt. Ord som fakir, divan og kalif fandt i denne periode vej til Europa.

”Under oplysningstiden begyndte folk i Europa at interessere sig for andre samfund på en ny og mere seriøs måde. Her blev Orienten en form for spilleplade, som man kunne bruge til at forstå samfundene i Europa ved at betragte dem fra en helt anden synsvinkel”, fortæller Jakob Skovgaard-Petersen.

Den sidste periode med udpræget arabisk indflydelse på det danske sprog er den periode, vi befinder os i nu. Med indvandringen til Europa og mange mennesker med mellemøstlig baggrund har flere arabiske ord fundet vej til en form for slang, der bruges blandt unge mennesker. Ord som shabab (homeboy, red.) og sharmuta (luder, red.) kommer herfra.

”For nogle år siden lavede en gruppe sprogforskere bogen Gade/dansk ordbog – En håndbog i ghettodansk. Her er arabisk et af en række sprog, som danske unge lader sig inspirere af. Engelsk eller amerikansk er selvfølgelig det største. Det er ord, der indgår i en ungdomsverden og hiphop. Det er fx ord for biler, piger, penge, fængsel og politi”, forklarer professoren.

Men arabisk er en del af dansk hverdagssprog og kultur. Mange starter nok dagen med en kop kaffe – og det er et arabisk ord, ligesom sofa. På den måde minder Jakob Skovgaard-Petersen om, at arabiske ord er en helt indgroet del af den danske hygge. ”Om lidt er kaffen klar”, som Povl Dissing sang, og som der også står i det lille leksikons opslag om kaffe.

Arabisk i politik

I den netop overståede valgkamp havde SF’s medlem af Regionsrådet i Region Hovedstaden, Sadek Al-Amood en valgplakat, hvor der står ”Stem din shabab ind”. Shabab er som nævnt et eksempel på et af de arabiske ord, som for nylig også har set dagens lys i Danmark.

”Det sjove er, at shabab er flertalsformen af ordet shab, som betyder ung mand. Det er et nyt ord, som for en araber bliver brugt på en lidt forkert måde. Når man taler om flere unge mænd, ser man i Danmark faktisk også den engelske flertalsform shababs. På den måde har flere sprog blandet sig med hinanden, og begrebet er også vokset ud af de såkaldte ghettoer. Det er en del af ungdomskulturen”, siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Men det er ikke kun i SF’eres valgplakater, at den nye brug af arabiske ord har fået politisk opmærksomhed. I foråret 2025 beklagede De Konservatives Mai Mercado sig over, at Den Danske Ordbog havde optaget ord som inshallah og wallah:

”Dansk er dansk. Arabisk er arabisk. Hold det adskilt”, skrev Mai Mercado blandt andet på sin Facebook-side. Jakob Skovgaard-Petersen har svært ved at se problemet.

”Sprogene udvikler sig. Ideen om at man kan holde sprogene adskilt er historisk og sprogvidenskabeligt forkert. Den Danske Ordbog optager bare de ord, der bliver brugt, og folkene bag ordbogen gør bare deres arbejde. Det er politikerne, der politiserer – og der lader til at være en vis fjendtlighed over for arabisk kultur”, mener Jakob Skovgaard-Petersen.

Men er den fjendtlighed ikke også til at forstå? Hvis man ser på den senere historie, har der været en del terrorangreb, som er blevet udført af folk med arabisk baggrund. 11. september, bomberne i London i 2005, lastbilen i Nice, skyderierne på Bataclan i Paris – for at nævne nogle stykker.

”Vi skal tage terrorisme meget alvorligt. Jeg har selv været vidne i retssager om terrorisme, og vi skal slet ikke lade som om, at folk med baggrund i mellemøstlig kultur ikke begår terrorisme. Men det hjælper næppe at nedgøre en hel kultur og et helt sprog, hvis man vil komme problemet til livs”, siger islam-professoren.

Galeanstalten

I Danmark er politikere og debattører fra højrefløjen gået i krig mod visse kurser på universiteterne. Det gælder fx bloggeren Rune Selsing, som er gået til angreb på det, han kalder ”universiteternes galeanstalter”. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt har set sig sur på det, han kalder ”ballademagere” på universiteterne – det er fx forskere i feminisme og migration. Og Liberal Alliances Henrik Dahl har ment, at amerikansk identitetspolitik har været ved at overtage Københavns Universitet.

Jakob Skovgaard-Petersen har også mærket til Henrik Dahls vrede. I en debat i Folketinget i maj 2021 gik Henrik Dahl til angreb og kaldte Skovgaard-Petersen ”notorisk enøjet” i sin forskning i Mellemøsten. Det måtte jeg spørge til.

Du har haft en beef – for nu at bruge et hiphop-udtryk fra engelsk – med Henrik Dahl. Hvad gik den ud på?

”Henrik Dahl har haft en beef med mig. Han kaldte mig for en utroværdig forsker, og Henrik Dahl mener tilsyneladende, at han er i stand til at vurdere, hvad der er god og dårlig videnskab. Det er selvfølgelig meget ubehageligt at blive hængt ud i Folketinget. Jeg ser det som et symptom på noget typisk i tiden; Folk der har brugt megen tid på internettet mener nu, at de er lige så kloge som folk, der har brugt årevis på at forske i et emne. På den måde minder det lidt om vaccineskeptikerne under corona-pandemien. Det lader til at handle om at fastslå, at min forskning er udtryk for den såkaldte wokeisme, og at jeg så er repræsentant for det”, siger Jakob Skovgaard-Petersen.

I amerikansk sammenhæng har man hørt om indskrænkninger og øget kontrol på universiteterne, især efter Trump blev præsident igen. Har du lagt mærke til noget i Danmark?

”Morten Messerschmidt og Henrik Dahl havde jo deres udfald, hvor de gjorde forskellige forskningsemner på universitetet til grin. De mente, at universiteterne skulle føre mere selvjustits med kurser, som i deres øjne var ved at gå til i “wokeisme”. De gjorde ikke mit emnefelt til grin. Det var meget vigtigt – jeg var bare den forkerte forsker. Jeg syntes, at der i den debat var meget stille fra de store partier. SF sagde heller ikke rigtig noget. Modstanden kom mest fra De Radikale og fra Enhedslisten”, fortæller Jakob Skovgaard-Petersen om den politiske opmærksomhed på hans forskning.

Men hvad med fra den anden side. Er der fx nogen muslimske studerende eller andre, som har været sure over, at du har læst op fra koranen?

”Folk kan jo mene, hvad de vil, men jeg har aldrig oplevet noget, også selvom jeg underviser i historisk, kritisk læsning af islamiske kilder. Jeg har haft mange muslimske studerende, og ingen har brokket sig. Nogle af dem er endda blevet imamer efterfølgende”, siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Ordet imam er desuden også med i Lille leksikon med arabiske ord på dansk. Imamen vil i den arabiske verden ofte være den person, der står foran og leder bønnen, og han behøver for så vidt ikke have en længere uddannelse. En imam er således noget andet end en sheikh eller en khatib. Men det står alt sammen i det lille leksikon.