En ny international fredsbevægelse – Rødt Venstre til fredskonference i Paris
I begyndelsen af oktober samledes over 600 aktivister, fagforeningsfolk og politikere fra hele verden i Paris, for at opbygge et nyt internationalt samarbejde mod krig og oprustning. Rødt Venstre deltog med en delegation bestående af Per Møller Jacobsen, Ali Hansen og Anton Schou
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Konferencen blev indledt med en række møder med La France Insoumise (LFI) – den venstrefløjsbevægelse, der i dag spiller en central rolle i opbygningen af en bred front mod krig og social ulighed i Frankrig.
Her blev der udvekslet erfaringer fra bevægelsen omkring de gule veste. LFI’s aktivister fortalte, hvordan protesterne i 2018 begyndte som en reaktion på stigende brændstofpriser, men udviklede sig til et socialt oprør mod ulighed og eliter. Undervejs dukkede nationalistiske og racistiske tendenser op, men i stedet for at tage afstand fra bevægelsen valgte LFI at engagere sig direkte i den.
Ved at møde folk dér, hvor de var – på rundkørsler og arbejdspladser – lykkedes det at dreje utilfredsheden i en progressiv retning. Den erfaring gjorde stort indtryk, fordi den viser, hvordan man med politisk tålmodighed kan bekæmpe reaktionære strømninger uden at overlade terrænet til højrefløjen.

Antikrig, antiracisme og klassekamp
Senere på dagen deltog Rødt Venstres delegation i et møde, hvor temaet var international solidaritet.
Der blev udvekslet erfaringer fra faglige kampe i Italien, hvor havnearbejdere har nægtet at laste våben, og fra USA, hvor antikrigs-aktivister samarbejder med sygeplejersker og lærere. Fællesnævneren var tydelig: kampen mod krig er også en kamp mod racisme, fattigdom og social ulighed.
Fredskonferencen
Selve fredskonferencen, der fandt sted 4.–5. oktober, samlede repræsentanter fra 18 lande, herunder både USA, UK, Israel, Palæstina, Ukraine og Rusland.
Den første dag var et møde for ca. 150 deltagere, ledere politiske organisationer, valgte politikere og flere parlamentsmedlemmer fra forskellige lande, hvor b.la. talere fra Gaza og Israel fortalte om livet under belejring og bombardementer. Diskussionen viste, hvordan krigspolitikken i Vesten hænger sammen med social nedskæring hjemme: milliarder går til våben, mens velfærden forringes.
Lørdagens sessioner handlede om krigen i Europa og behovet for en uafhængig fredsbevægelse. Et af de mest bevægende øjeblikke kom, da aktivister fra Rusland, Hviderusland og Ukraine stod side om side på scenen. De understregede, at fred må sættes over territoriale krav, og at almindelige mennesker i alle tre lande ønsker en afslutning på volden.
Her blev det tydeligt, at fred ikke blot er et spørgsmål om diplomati, men om at skabe sociale bevægelser, der kan stå imod nationalisme og militarisering. Den fælles længsel efter fred og værdighed var mærkbar i salen.

Palæstina og global solidaritet
Søndagens store møde i Dôme de Paris samlede over 4.000 mennesker. Blandt talerne var Mahaseen Abed El Hadi fra den jødisk-arabiske bevægelse Standing Together.
Hun beskrev med rolig stemme, hvordan palæstinensere både i Gaza og i Israel lever under konstant frygt, og hun appellerede til et stop for krigen og til solidaritet på tværs af religiøse og etniske skel. Hendes ord – ”Længe leve Palæstina!” – blev mødt af stående bifald og understregede, at kampen for fred er en kamp for lige rettigheder.
Fagbevægelsens rolle
I sin afslutningstale mindede John Rees fra Stop the War Coalition om, at krig aldrig har været arbejderklassens politik. Han opfordrede fagforeninger og sociale bevægelser til at gå forrest i kampen mod oprustning og fremmedfjendskhed – og annoncerede, at der allerede i juni 2026 vil blive afholdt en ny international fredskonference i London.
Hans budskab var klart: internationalt samarbejde mellem bevægelser og fagforeninger er nøglen til at stoppe den globale militarisering.
Kampen for fred og social retfærdighed
Fredskonferencen i Paris viste, at en ny international bevægelse er ved at tage form. Den forener antikrigs-aktivister, fagforeninger og folkelige bevægelser, som deler en fælles forståelse: At kampen for fred er en kamp for social retfærdighed – og at denne kamp må føres nedefra.
Erfaringen fra Paris giver grund til håb. For selv i en tid, hvor regeringer investerer i krig, viser tusinder af aktivister, at solidaritet, ikke militarisme, er den virkelige vej til sikkerhed.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
