En roman, en digtsamling og en lang dialog. Anmeldelse af “Aldrig længere væk end en tanke” af Per Bregengaard

Kan man blive så rød, at man ruster fast? Det er der jo nok en del kritikere af socialismen, der vil mene. Nogle folk på venstrefløjen vil nok også argumentere for, at det let kan ske, hvis ikke vi hele tiden forholder os kritisk og nuanceret til de socialistiske teoretikere og deres analyser. Den interessante problemstilling sættes til debat i Per Bregengaards seneste bog, som han selv kalder for en eksistentiel og politisk essayistisk roman med selvbiografiske træk.

Læserne kender Per fra hans mangeårige virke som politisk aktivist først i Venstresocialisterne og siden i Enhedslisten. Per har været i front for talrige græsrodsbevægelser og været politiker i Københavns Borgerrepræsentation, senest som skoleborgmester i to perioder frem til 2006. Sideløbende har Per enten alene eller sammen med andre været forfatter til en længere række bøger om pædagogik, økonomi, uddannelsespolitik og socialisme. En kæmpetyk historiebog er det også blevet til.

Svær at sætte i bås

Den seneste bog, han har skrevet, er lidt sværere at sætte i bås, og der er yderst få – hvis overhovedet nogen – på den litterære venstrefløj, der har produceret noget lignende. Det er både en roman, en digtsamling, en lang dialog mellem forfatteren og hans ven, som yderligere usædvanligt ikke længere er blandt de levende – og så er det et langt og fascinerende essay, hvor personer med forskellige livsanskuelser og handlemønstre brydes verbalt.

I lange passager af bogen diskuterer bogens hovedperson med sin afdøde ven, der kalder sig et kristent menneske. Hovedpersonen derimod er overbevist ateist og socialist. ”Siden min spæde ungdom har jeg været ideologiarbejder af Guds nåde”, siger han lidt ironisk. Han vil forstå verden, han vil forandre, og han vil kæmpe.

Vennen er lidt skeptisk med hensyn til det realistiske i at kunne ændre fundamentalt ved tingenes tilstand. Men han vil bestemt gerne forstå og tolke på tingene. Det gør han blandt andet ved hjælp af sine digte, som der bringes et fyldigt uddrag af i bogen.

Hovedpersonen forsøger naturligvis at overbevise sin ven om, at det materialistiske historiesyn er det eneste rigtige, mens vennen insisterer på, at man ikke kan sætte alt på formel. Alligevel er det tydeligt, at de beriger hinanden.

Hovedpersonen takker sin ven for, at han har åbnet døre til andre verdner og har åbnet sider hos ham, og som han undertrykker: ”Du har været og er et redskab til at lære mig selv at kende eller rettere til at skabe forandringer i min identitet og personlighed. Det er vel på en eller anden måde lykkedes, selvom jeg kan være en insisterende stædig rad. – Det kan du også”.

Ungdomsoprør og efterdønninger

Både hovedpersonen og hans ven er rundet af ungdomsoprøret og 1968. Det præger hele deres livsindstilling. De er antiautoritære og insisterer på menneskelig frigørelse. Hovedpersonen træder ind på kampscenen, og der er masser af spændende, lærerige og morsomme refleksioner over, hvordan det er gået for ham og venstrefløjen siden 68. Vennen er lidt mere tilbageholdende. Han vil hellere være en god flipper end en overklog marxist. Alligevel er det ikke de store historiske begivenheder, der er det mest centrale.

Hovedpersonen forklarer: ”Mit ydre og indre liv er naturligvis på godt og ondt knyttet sammen, men det er indersidens bagvedliggende tankemylder og ikke min ydre gøren og laden i fortiden, der er romanens fokus”. For både bogens personer og i sandhed også for den interesserede læser foregår der således en proces omkring det indre liv, som der søges at blive skabt en større klarhed og sammenhængende mening i.

Det kræver lidt tålmodighed af læseren, hvis man vil have alle pointerne med. Nogle gange skal man lige læse afsnittet en gang til for at få den fulde betydning. Til gengæld er der bestemt belønning, når man som læser erkender: ”Her var en ny vinkel på tingene, sådan havde jeg ikke set på dem før”.

Så hvis man vil have et dybere perspektiv på sammenhængen mellem det indre og det ydre liv, poetiske beskrivelser og digte, der åbner nye horisonter, så er det bare at gribe fat i bogens sider. Jeg anbefaler, at man bruger et par farveblyanter og gør sine understregninger og notater. For der bliver helt sikkert brug for at vende tilbage til nogle af bogens guldkorn.

Aldrig længere væk end en tanke – vores venskab i min hjertehjerne, af Per Bregengaard. 232 sider, Forlaget Solidaritet 2024, medlemspris 75 kr. – normalpris 150 kr.

Teksten er først udgivet på Socialistisk Information.