En samlet socialistisk venstrefløj? SF og Enhedslisten bør slå sig sammen

Den danske venstrefløj står i en situation, hvor de politiske udfordringer vokser hurtigere end vores svar på dem. Uligheden stiger, arbejdsmarkedet præges af usikkerhed, boligmarkedet udelukker stadig flere, og klimakrisen kræver strukturelle indgreb snarere end justeringer i kanten.

Samtidig har Socialdemokratiet konsolideret sig som et midtsøgende regeringsparti, hvor hensynet til styrbarhed og økonomisk “ansvarlighed” ofte vejer tungere end ambitionen om grundlæggende forandring.

Det rejser et centralt spørgsmål: Er venstrefløjen organiseret på en måde, der matcher den historiske situation?

En venstrefløj – flere partier

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten deler i dag et betydeligt politisk værdifællesskab. Begge partier forsvarer en stærk offentlig sektor, omfordeling, kollektive løsninger og en aktiv stat i klima- og socialpolitikken. Alligevel opererer de som to adskilte projekter, der ofte konkurrerer om de samme vælgere og den samme politiske plads til venstre for Socialdemokratiet.

Denne fragmentering har en pris. Når beslægtede partier prioriterer interne forskelle frem for fælles retning, svækkes den samlede gennemslagskraft. Det gælder både parlamentarisk og i den bredere ideologiske kamp om, hvordan samfundets problemer overhovedet forstås. Resultatet er en venstrefløj, der ofte reagerer på Socialdemokratiets dagsorden i stedet for selv at sætte den.

Samtidig har Socialdemokratiet kunnet definere, hvad der fremstår som “realistisk” og “ansvarlig” politik. Det har indsnævret det politiske råderum og gjort mere vidtgående forslag til noget, der konstant skal forsvares som undtagelser snarere end nødvendigheder.

Et reelt politisk alternativ

I den sammenhæng er spørgsmålet om en samling af SF og Enhedslisten ikke blot organisatorisk, men strategisk. En samling vil ikke ophæve politiske uenigheder eller interne diskussioner. Men den vil flytte dem ind i en fælles ramme, hvor de kan håndteres politisk frem for strukturelt.

En sådan samling bør ikke forstås som et kompromis mellem reform og systemkritik, men som et forsøg på at forbinde dem. SF’s erfaring med politisk gennemførelse og bred appel og Enhedslistens forankring i bevægelser, faglig kamp og systemkritik rummer tilsammen potentialet for et mere sammenhængende socialistisk projekt. Et projekt, der både kan formulere ambitiøse mål og arbejde seriøst med, hvordan de realiseres.

Et samlet socialistisk parti vil kunne fungere som et reelt alternativ på venstrefløjen – ikke kun som støtteparti eller korrektiv, men som en selvstændig politisk kraft med ambitioner om magt og samfundsforandring.

Ikke ved at kopiere udenlandske modeller, men ved at skabe en dansk, moderne form for bred socialistisk organisering, der kan rumme forskellighed uden at miste politisk klarhed.

En invitation til debat

Spørgsmålet er ikke, om en samling vil være vanskelig. Det vil den. Spørgsmålet er snarere, om den nuværende organisering giver venstrefløjen den styrke, situationen kræver.

Er det tid til at tænke større end de eksisterende partistrukturer?

Kan en samling styrke både den parlamentariske kamp og forbindelsen til bevægelser uden for Christiansborg?

Og hvad kræver det – politisk, organisatorisk og kulturelt – at skabe et fælles socialistisk projekt, der faktisk kan udfordre magtens centrum?

Disse spørgsmål fortjener en åben og seriøs debat på venstrefløjen. Ikke som en øvelse i positionskamp, men som et forsøg på at afklare, hvordan vi bedst organiserer kampen for et mere lige, demokratisk og solidarisk samfund.