Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
12. juni. 2025

En undskyldning

Mikael Hertoft sender her en undskyldning for det klodsede forløb, der endte med, at Alle På Gaden For Et Frit Palæstina-initiativet ikke modtog Enhedslistens Græsrodspris

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Jeg vil gerne undskylde for, at Enhedslisten ikke gav sin græsrodspris til Alle på Gaden For Et Frit Palæstina-initiativet (herefter Alle På Gaden) ved partiets årsmøde. Det kan jeg ikke gøre på Enhedslistens vegne, for jeg er bare menigt medlem af Enhedslisten, selv om jeg var delegeret. Men jeg vil give den på egne vegne.

Jeg synes, det er så pinligt.

Tingene var ellers lige begyndt at gå godt. Enhedslisten havde fået taget sig sammen til efter lang tid at støtte demonstrationerne mod folkemordet også dem, som Alle på Gaden for et Frit Palæstina laver. Vi havde på årsmødet vedtaget en glimrende udtalelse om udviklingen i Gaza i næsten total enighed. Og så var det en glimrende ide, som et symbol på enheden at give Græsrodsprisen til Alle på Gaden.

Men Enhedslistens forretningsudvalg valgte så fredag aften på et ekstraordinært møde at stille fire betingelser for at “Alle på Gaden” kunne få prisen. Betingelserne var:

  • Netværket kan fremskaffe en bank-konto, hvor hverken den person, der står på kontoen, adressen for foreningen, eller personen bag et evt CVR-nummer har tilknytning til Internationalt Forum.
  • De repræsentanter, som modtager prisen, skal ikke have afvist at tage afstand fra Hamas i medierne.
  • En evt. takketale ikke strider mod Enhedslistens grundlæggende principper eller konkrete forslag, der behandles på årsmødet.
  • Pengene gives kun til udgifter i forbindelse med afvikling af demonstrationerne.

Det er selvfølgelig ikke betingelser, man stiller til nogen, der skal modtage en ærespris.

Bange for at blive beskyldt for at støtte Hamas?

Enhedslisten er måske bange for at blive beskyldt for at støtte nogen, der støtter Hamas. Men for det første støtter Alle på Gaden ikke Hamas – de kræver, at folkemordet stopper. Det er også derfor, Enhedslisten støtter demonstrationerne.

For det andet vil Enhedslisten blive beskyldt for hvad som helst – at støtte Hamas og terrorister og være antisemitter osv. Sådan arbejder den israelske propagandamaskine og dens medløbere. Grove beskyldninger mod alle modstandere.

Alle På Gaden afviste på baggrund af Enhedslistens betingelser at modtage prisen, og i solidaritetsmiljøet for Palæstina er der udbredt vrede mod Enhedslisten.

Civil ulydighed på årsmødet

Vi var mange, der på årsmødet var utilfredse med forretningsudvalgets klodsede behandling af Alle På Gaden – og der blev spontant igangsat en indsamling af penge til dem.

Der er indsamlet små 50.000 kroner – næste fem gange mere end Græsrodsprisens 10.000 kroner.

Vi var også mange delegerede, der fulgte opfordringen fra talerstolen til at deltage i “akutdemonstrationen” mod Israels kapring af hjælpeskibet Madleen, blokaden af nødhjælpen og arrestationen af dem om bord.

Så kære Alle På Gaden: Endnu en gang undskyld – og vi ses til demonstrationerne.

Et par delegerede fra Enhedslisten Valby reklamerer for den spontane indsamling til støtte for “Alle på Gaden for et frit Palæstina”, der blev igangsat på Enhedslistens årsmøde 7-9. juni. Der er indsamlet små 50.000 kroner. OBS: Indsamlingen på telefonnummeret på billedet er lukket. Foto Absalon Billeshøj.

Opdatering 17. juni 2025: Tidligere stod der, at indsamlingen havde indsamlet omkring 60.000 kr. Det passer ikke. Der blev indsamlet små 50.000 kr.

Om skribenten

Mikael Hertoft

Mikael Hertoft

Mikael Hertoft er maskinarbejder, cand.mag. i russisk og øststatskundskab og lærer i dansk som andetsprog. Har arbejdet i Rusland, Ukraine og Kaukasus og som indvandrerlærer i dansk. Nu pensionist. Medlem af Enhedslisten. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER