En venstrefløj for arbejderklassen

I de seneste år har vi set en markant forskydning i arbejderklassens politiske orientering. Højrefløjen har i stigende grad fået fat i de arbejdere, der traditionelt har været en del af venstrefløjens kernevælgere. Det ser vi med Meloni i Italien, AFD i Tyskland og Trump i USA.

Udviklingen er ikke tilfældig – men det betyder ikke, at den er uundgåelig. Nøglen til at besejre højreekstremismen er, at venstrefløjen genvinder arbejderklassen. 

Skal det ske, kræver det, at venstrefløjen sætter reelle forbedringer af arbejdernes vilkår i centrum for den førte politik.

Venstrefløjen skal kort sagt være den ubestridte forkæmper for arbejderklassens interesser. 

Det betyder en kompromisløs kamp for højere lønninger, kortere arbejdstid, bedre arbejdsmiljø og stærkere rettigheder på arbejdsmarkedet. Når regeringer fjerner en fridag som Store Bededag uden ordentlig kompensation, skal venstrefløjen ikke blot kritisere – vi skal insistere på, at tabet rettes op, ved lov om nødvendigt.

Vi skal ikke være fordømmende

Mange af mine kollegaer i skurvognene kan føle sig overset af en venstrefløj, som de føler bruger mere tid på identitetspolitik end på deres hverdag. Det betyder ikke, at de kampe ikke er vigtige, men arbejderklassen skal aldrig føle, at de bliver talt ned til. 

Venstrefløjen vinder ikke ved at skælde ud på vælgere, der føler sig fremmedgjorte; blot fordi nogen måske ikke forstår eller bekymrer sig i samme grad, betyder ikke at de foragter.

Vi vinder ved at vise, at vi forstår bygnings- og industriarbejdernes, pædagogernes og sosu’ernes bekymringer og tilbyder løsninger, der stemmer overens med vores værdier.

En aktiv industripolitik, sunde arbejdsplader og et opgør med EU’s løndumping

Globaliseringen har ramt arbejderklassen hårdt. Mange job er forsvundet, andre job er blevet presset voldsomt på løn- og arbejdsvilkår. I byggeriet, hvor jeg selv arbejder, er der en udbredt holdning om, at eksempelvis arbejdsmiljøet er for nedadgående.

Venstrefløjen skal turde føre en aktiv erhvervspolitik, hvor staten investerer i produktion, teknologi og grøn omstilling – men uden at overlade arbejderne til en usikker fremtid. Der skal være tryghed i skiftet til et mere bæredygtigt samfund.

Mange arbejdere oplever, at EU’s regler underminerer deres løn og arbejdsforhold, eksempelvis gennem social dumping. 

Venstrefløjen skal tage en offensiv og konfrontatorisk holdning til social dumping og arbejdskriminalitet. Danske arbejdere skal ikke sættes i konkurrence med udenlandske kollegaer uden de samme rettigheder.

Når arbejdere tager arbejde på tværs af landegrænser, skal det være som kollegaer. Vi skal de grådige arbejdsgivere og udnyttelsen til livs. Vi skal insistere på sammenhold, samarbejde og lige rettigheder. 

Fællesskab frem for splittelse

Arbejderklassen har historisk været organiseret gennem fagforeninger og stærke fællesskaber.

Venstrefløjen skal genoplive denne ånd af solidaritet – ikke kun gennem symbolik, men gennem reel politisk handling, der styrker arbejdernes muligheder for at organisere sig og få indflydelse på deres egne vilkår.

Venstrefløjen vinder ikke arbejderklassen tilbage ved at ændre sine værdier, men ved at genopdage dem. Det kræver en fokuseret og kompromisløs klassekamp for bedre vilkår, en respektfuld tone over for vælgerne og en politik, der skaber tryghed i en omskiftelig verden.

Hvis venstrefløjen ikke leverer det, vil højrefløjen fortsætte med at sætte dagsordenen – og arbejderne vil blive efterladt med løsninger, der ikke er til deres fordel.