Endelig kaldes ghettoloven for det, den er – bundhamrende diskriminerende

Det er ikke hver dag, vi råber af glæde på arbejde. Når EU oplever det ene højre-ryk efter det andet, er det som om der bliver længere mellem lejlighederne til at juble.

Men torsdag 13. februar gik der faktisk et jubelråb igennem Enhedslistens små kontorer i EU-Parlamentet i Strasbourg. For der læste vi sammen pressemeddelelsen fra EU’s generaladvokat, Tamara Ćapeta.

Pressemeddelelsen kom i forbindelse med, at hun netop havde offentliggjort sin anbefaling i det, der på EU-sprog hedder sag C-417/23 | Slagelse Almennyttige Boligselskab, Afdeling Schackenborgvænge, men som de fleste nok bedre kender som sagen om ”ghettoloven”.

Klar dom må føre til konsekvenser

Hvor man med EU-dokumenter nogle gange skal se teksten tæt efter for at finde den reelle betydning, var denne pressemeddelelse anderledes. For allerede i overskriften blev holdningen gjort lysende klar: Den danske lovgivning om almene boliger i omdannelsesområder udgør direkte forskelsbehandling på grund af etnicitet.

Klarheden er ikke mindst vigtig, fordi vi har set, hvordan de partier – der i sin tid stemte for loven (S, DF, V, LA, SF og Konservative) – ofte ikke har villet stå ved, hvor diskriminerende loven faktisk er.

I Enhedslisten har vi derimod hele tiden sagt, at ghettoloven i sidste ende var baseret på racisme – og det er jo faktisk det, EU’s generaladvokat nu giver Mjølnerparkens beboere og os ret i.

Helt konkret skrives der bl.a. i EU-domstolens pressemeddelelse:

”Generaladvokat Tamara Ćapeta konkluderer i sit forslag til afgørelse af dags dato, at opdelingen i »vestlige« og »ikkevestlige« indvandrere og deres efterkommere er baseret på etnisk oprindelse. Generaladvokaten er af den opfattelse, at selv om »ikkevestlige« personer er en etnisk mangfoldig gruppe, er det, der forener denne gruppe, ikke en række fælles faktorer, der skaber et »etnisk tilhørsforhold« inden for denne gruppe, men snarere den danske lovgivers opfattelse af, at denne gruppe ikke besidder de samme karakteristika som den anden gruppe, de »vestlige« personer.”

Det synes jeg er en klar afvisning af flere af de undskyldninger, vi blev mødt med, da loven blev vedtaget tilbage i 2018. Nu vil jeg holde øje med, hvordan ikke mindst SF og de få venstreorienterede socialdemokrater, der måtte være tilbage, kommer til at forholde sig til den vurdering. For det kan sige meget om den retning, partierne vil bevæge sig i fremover.

Skader integrationen

Som om overskriften og de hårde ord om den diskriminerende lov ikke var nok, besluttede generaladvokaten sig også for at tage en anden, men vigtig pointe med: Stik imod hvad nogle ellers prøvede at påstå var formålet med loven, så kan dens ”etniske kriterier” i sidste ende komme til at føre til dårligere integration:

”For det andet stigmatiserer det etniske kriterium, som den danske lovgiver anvender, den etniske gruppe, hvis strukturelle ulemper med hensyn til deres evne til integration i det danske samfund er blevet erkendt, hvilket mindsker snarere end øger deres chancer for at blive integreret i dette samfund.”

Det er en betragtning, som i mine øjne bør være det sidste søm i ghettolovens kiste – for hvis loven både anerkendes som ulovligt diskriminerende og potentielt integrationsskadende, er der ikke nogen god grund til at beholde den.

Vil regeringen mon lytte?

Det store spørgsmål er selvfølgelig – som det ofte er med vores regering – hvordan den vil reagere, når regeringen får at vide, at det den gør, ikke er i orden.

Når man tænker på hvor glade bl.a. statsministeren har været for med rette at tale om retsstatens forhold i andre EU-lande, må man kunne forvente, at regeringen rent faktisk lytter til, hvad der bliver sagt – i stedet for at lede efter måder at omgå det på.

Derfor bliver et af de store spørgsmål nu, hvordan de officielle reaktioner fra de involverede partier vil være.