Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
14. september. 2021

Enhedslisten-kandidat: Det er nu, de ‘grønne partier’ skal træde i karakter – og stoppe byggeriet på Amager Fælled

Med Dansk Folkepartis udtræden af forliget bag Amager Fælled, har De Radikale og SF fået en gylden mulighed serveret på et sølvfad. Tør partierne tage den – og lægge handling bag ord?

Det kontroversielle byggeri på Amager Fælled er igen blevet sat på prøve, efter Dansk Folkeparti har trukket sig. Foto: Københavns Kommune

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Kære SF og Radikale – så er det nu I skal bevise, at I hører til i den grønne blok.

Historien om Lærkesletten på Amager Fælled er en drømmehistorie om hvordan almindelige mennesker, der brænder for en grøn hverdag og deres by, sammen kan flytte den politiske dagsorden og rammen for byudvikling. Københavnerne har valgt en grøn vej – men hvilken vej vælger I?

Efter utallige klager, nævnskendelser og et crowd funded fogedforbud mod By&Havn – initiativet formåede at samle mere end 2 millioner kroner ind på et døgn – er det mere end tvivlsomt, om byggeriet overhovedet er lovligt.

Derfor trak Dansk Folkeparti sig i går mandag 13.9 fra forliget bag byggeriet.

Dermed er der kun to ting, der står i vejen for at redde vores unikke bynatur og de gamle fiskelejer i Fiskerihavnen – Københavns sidste rester af sin historie som havneby.

De to ting er SF og De Radikale.

Da lokalplanen for byggeriet skulle vedtages tilbage i februar var der kaos. Radikale ville gerne stemme imod, men kun hvis SF også stemte imod. Kære Radikale – tiden er moden nu. Københavnerne har meget klart vist jer vejen.

Og samme besked gælder for SF: Partiet har gjort et stort nummer ud af, at byggeriet slet ikke er en del af deres politik – tværtimod. Men så længe der var flertal for byggeriet ville de alligevel stemme for, og arbejde for mindre forbedringer. Om det har styrket kampen for en grøn og bæredygtig hovedstad vil jeg lade jeres vælgere bestemme. Jeg er ikke overbevist.

Dansk Folkeparti har givet både SF og Radikale en fribillet ud af det katastrofale betonforlig – tag den, og vis dermed jeres vælgere, at I er seriøse omkring bevarelsen af vores bynatur. Bygges der først, er naturen væk for altid.

Ikke mere snak – nu skal der handling til.


Om skribenten

Absalon Billehøj

Absalon Billehøj

Kandidat for Enhedslisten til borgerrepræsentationen i Københavns Kommune. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER