5.-6. oktober 2019 skal Enhedslistens årsmøde tage stilling til et forslag om at ændre partiets vedtægter. Forslaget vil gøre op med hvordan partiet vælger sin hovedbestyrelse. Forslagsstillerne er prominente figurer - og i øjeblikket diskuterer partiet demokrati og om hvorvidt årsmødet kan anses som repræsentativt for medlemmerne. Foto: Enhedslisten.
10 min. læsetid

Det kan blive medlemmerne af Enhedslistens magtfulde hovedbestyrelse som kommer til at afgøre Mette Frederiksens fremtid. Men hvordan ser fremtiden selv ud for hovedbestyrelsens medlemmer? Fremtrædende partimedlemmer kritiserer nemlig hovedbestyrelsen for at være et »ekkokammer for osteklokker i København, Århus og Aalborg« og vil ændre valgreglerne, så de 25 i højere grad kommer til at afspejle partiets 9000 medlemmer. Men der er ikke enighed partiet.


Af Kim Kristensen

Der er sagt og skrevet meget om Enhedslistens næsten mytologiske hovedbestyrelse.

De magtfulde 25 mænd og kvinder, som gennem årene har vendt tommelfingeren op eller ned, når det handlede om at holde skiftende socialdemokratiske regeringer ved magten. Men nu vender flere fremtrædende medlemmer af partiet så fingeren nedad overfor netop hovedbestyrelsen: Denne repræsenterer ikke Enhedslistens 9000 medlemmer! På det kommende årsmøde 5.-6. oktober foreslår flere fremtrædende partimedlemmer derfor at ændre vedtægterne for valget at hovedbestyrelsen. Det skal ske for, at hovedbestyrelsen får »en bredere forankring i hele medlemskredsen«, som det hedder i ændringsforslaget. Forslaget går derfor ud på dels at mindske mindretalsbeskyttelsen ved valget til hovedbestyrelsen og dels lade dette foregå ved en elektronisk urafstemning. I dag vælges hovedbestyrelsen på årsmødet.

»Hovedbestyrelsen skal afspejle medlemmerne«

»For mig handler det om, at den magtfulde hovedbestyrelse bør afspejle medlemmerne,« siger medlem af hovedbestyrelsen, Allan Ahmad. »Også de medlemmer, der er politisk aktive på andre måder end ved at være aktive i lokalafdelingerne året rundt – og på den måde kan være så heldige at blive delegeret til årsmødet. Ja, selv mange af de aktive medlemmer i afdelingerne har jo ikke muligheden for at få indflydelse på hovedbestyrelsen. Selv om der for eksempel i lokalafdelingen i Stevns kommer 20 til møderne, så er der stadig kun plads til to delegerede på årsmøderne. Det gør, at hovedbestyrelsen ikke har politisk føling med, hvad der foregår i medlemmernes hverdag, og bliver et ekkokammer for osteklokker i København, Århus og Aalborg.«

Vi har behov for mindretalsbeskyttelse af dem, der bor uden for de tre store byer. Den mindretalsbeskyttelse, der er i dag, er designet til at beskytte de tre stiftende partier mod hinanden. Vi er forhåbentlig kommet videre. Allan Ahmad, hovedbestyrelsesmedlem i Enhedslisten

»Vi har behov for mindretalsbeskyttelse af dem, der bor uden for de tre store byer. Den mindretalsbeskyttelse, der er i dag, er designet til at beskytte de tre stiftende partier mod hinanden. Vi er forhåbentlig kommet videre. Jeg håber, at de delegerede på årsmødet, vil udvide demokratiet og give indflydelse til alle de medlemmer, som ikke er på årsmødet«, fortæller hovedbestyrelsesmedlemmet.

Den oprindelige ‘mindretalsbeskyttelse’ forsvinder

Den nuværende mindretalsbeskyttelse, som stammer fra 1989, hvor DKP, VS og SAP stiftede Liste Ø, betyder, at hver delegeret på årsmødet højst kan stemme på et antal kandidater svarende til halvdelen (oprundet til nærmeste hele tal) af det antal hovedbestyrelsesmedlemmer, der skal vælges. Det tal foreslås nu ændret, så der kan stemmes på op til 20 personer. Og ikke mindst at dette altså skal foregå ved en elektronisk urafstemning, som afholdes samtidig med urafstemningen om folketingskandidater. Desuden skal der indføres en geografisk kvotering, så der mindst skal sidde ét hovedbestyrelsesmedlem fra hver storkreds i hovedbestyrelsen.

At stemme til hovedbestyrelsen vil give mulighed for, at de medlemmer, der ikke kan deltage på årsmødet, kan få lov til at bruge deres medlemsskab og indflydelse aktivt. Maja Albrechtsen, hovedbestyrelsesmedlem i Enhedslisten
Skal Enhedslistens årsmøde og »øverste myndighed« stadig vælge partiets hovedbestyrelse – eller skal alle medlemmer kunne stemme direkte via en elektronisk urafstemning? Foto: Enhedslisten.

Mere gennemsigtighed

Medlem af hovedbestyrelsen Maja Albrechtsen henviser samtidig til, at stemmeprocenten i urafstemningerne om folketingskandidaterne er steget, siden Enhedslisten i 2014 gik over til elektroniske afstemninger om kandidaterne.

Ved samme lejlighed fjernede partiet de facto mindretalsbeskyttelsen ved opstillingen. Folketingskandidaterne vælges dog stadig på årsmødet, da afstemningen er vejledende – og årsmødet i følge vedtægterne sammensætter og stemmer om den liste der udgør partiets øverste kandidater.

Maja Albrechtsen fremhæver, at stemmeprocenten i 2013, hvor medlemmerne stadig skulle møde op i deres lokale afdeling for at stemme, var 16,5 procent lød den ved årets vejledende urafstemning på 49,2. »At stemme til hovedbestyrelsen vil give mulighed for, at de medlemmer, der ikke kan deltage på årsmødet, kan få lov til at bruge deres medlemsskab og indflydelse aktivt,« siger hovedbestyrelsesmedlemmet.

»Det er for mig at se langt mere åbent og demokratisk, og tager også hensyn til dem, der ikke kan deltage på årsmødet på grund af handicap, sygdom eller familiære forpligtelser. Det vil med stor sandsynlighed også give et helt andet ejerskab og større interesse i ledelsen, at man selv har valgt den, og kan vælge nogle andre året efter, hvis man er utilfreds. Samtidig er det vigtigt, at man udvider muligheden for, at de opstillede kan fortælle om deres holdninger og visioner, så man har et mere solidt politisk grundlag at vælge ud fra. Det kunne være mulighed for en længere tekst, en række spørgsmål om centrale politiske emner, man kan forholde sig til eller noget tredje. Det centrale er gennemsigtighed, så vi er sikre på at have en ledelse, der afspejler de faktiske politiske visioner og strømninger i partiet«.

Udover Allan Ahmad og Maja Albrechtsen tæller gruppen af forslagsstillere blandt andre folketingsmedlemmerne Mai Villadsen, Eva Flyvholm og Rosa Lund samt den tidligere mangeårige politiske rådgiver og finansordfører Pelle Dragsted.

Det piercede medlem

Selv om magtbalancen mellem hovedbestyrelsen og folketingsgruppen langsomt men sikkert har ændret sig til sidstnævntes fordel gennem Enhedslistens første 25 år i Folketinget, har førstnævnte både formelt – og reelt – stadig det sidste ord, når der tages stilling til større politiske aftaler.

I anden halvdel af 1990’erne blev der således talt om, at den daværende Nyrup-regerings liv lå i hænderne på det »piercede medlem af Enhedslistens hovedbestyrelsen«, når folketingsgruppens forhandlere skulle have deres mandat (medlemmet var den nuværende socialdemokratiske børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, som dengang tilhørte Liste Øs venstrefløj).

Under Thorning-regeringen var det hovedbestyrelsens 25 medlemmer som blåstemplede de historiske aftaler om finansloven i henholdsvis 2011, 12 og 14. Og senest godkendte hovedbestyrelsen efter folketingsvalget med stemmerne 15 for og fem imod (fire undlod) et mandat, som gik forud for det såkaldte ‘forståelsespapir’ med Socialdemokratiet, De Radikale og SF.

Mindretalsbeskyttelsen i vedtægterne har dog sikret, at der ved valgene på årsmøderne til hovedbestyrelsen altid er blevet plads til kritikkerne af den moderniseringsproces, Enhedslisten har gennemlevet det seneste årti. »En hurtig vej til karriere i Enhedslisten er således at kræve det gamle Enhedslisten tilbage – det udløser næsten stensikkert en billet til hovedbestyrelsen,« som en avis tidligere humoristisk har konstateret.

Vi risikerer at få en situation, hvor årsmødet vedtager ét og der i hovedbestyrelsen er flertal for det modsatte. På den måde vil årsmøderne miste deres centrale funktion og egenskab som højeste myndighed i partiet. Astrid Vang Hansen, hovedbestyrelsesmedlem i Enhedslisten
Enhedslistens nyvalgte hovedsbestyrelse (2013) samlet til fællesbillede efter årsmødet. Pressens interesse for partiets “magtfulde” organ var udtalt. Foto: Jeppe Lykke Rohde.

ELs »højeste myndighed«

I dag advarer hovedbestyrelsesmedlem Astrid Vang Hansen om, at en elektronisk afstemning tværtimod vil favorisere de store byer og ikke mindst København. Alle afdelinger har nemlig, uanset størrelse, ret til mindst to delegerede til årsmøderne, hvilket medfører, at de 25 mindste afdelinger tilsammen sidder på 14 procent af stemmerne på årsmødet, selv om de kun repræsenterer syv procent af medlemmerne. Omvendt sidder 25 største afdelinger (hvoraf de 16 er i København) på uden halvdelen af stemmerne, selv om de repræsenterer 58 procent af medlemmerne.  

Vigtigst for Astrid Vang Hansen er dog, at ændringen vil desavouere årsmødet. Årsmødet er nemlig ifølge vedtægterne Enhedslistens »højeste myndighed«.

»Ved at flytte valget af hovedbestyrelse væk fra årsmødet, vil årsmødets autoritet og legitimitet som partiets højeste myndighed blive udfordret eller ligefrem undergravet,« siger hovedbestyrelsesmedlemmet, som tilhører den trotskistiske gruppe Socialistisk Arbejderpolitik (SAP). SAP har traditionelt været en del af Enhedslistens venstrefløj.

»Argumentet for at vælge hovedbestyrelse ved urafstemning er da også netop, at årsmødet i forslagsstillernes øjne ikke er repræsentativt for medlemmerne. Men dét argument og det at ændre vedtægter på baggrund af det, kan ikke undgå at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt årsmødet er repræsentativt – og dermed legitimt som højeste myndighed – også i andre sammenhænge. Og dermed om det kan og bør sætte retningen for vores parti. Vi risikerer at få en situation, hvor årsmødet vedtager ét og der i hovedbestyrelsen er flertal for det modsatte. På den måde vil årsmøderne miste deres centrale funktion og egenskab som højeste myndighed i partiet«.

Vi har folk der ligger til venstre og højre, og folk der er tilhængere af EU og mange som er modstandere. Derfor er det vigtigt, at hovedbestyrelsen repræsenterer alle de forskellige strømninger. Ellers samler hovedbestyrelsen jo ikke partiet. Mikael Hertoft, hovedbestyrelsesmedlem i Enhedslisten

»En dramatisk svækkelse af medlemsdemokratiet«

Astrid Vang Hansen kalder det samtidig for en »dramatisk svækkelse af medlemsdemokratiet«, fordi årsmøderne er en mulighed for medlemmerne til at komme til orde overfor hinanden, hvilket hendes kollega i hovedbestyrelsen Mikael Hertoft er enig i.

»Jeg mener ikke, at vi har politiske fraktioner i Enhedslisten, men vi har strømninger,« siger hovedbestyrelsesmedlemmet. »Vi har folk der ligger til venstre og højre, og folk der er tilhængere af EU, hvad vi ikke har haft tidligere, og mange som stadig er modstandere, og mange forskellige meninger om mange forskellige ting. Og derfor er det vigtigt, at hovedbestyrelsen også repræsenterer alle de forskellige strømninger, som der er i partiet. Ellers samler hovedbestyrelsen jo ikke partiet«.

Ifølge Mikael Hertoft er problemet med elektroniske urafstemninger et principielt problem, som ikke blot handler om Enhedslisten. »Organisationsdanmark« har været, og er, under pres, fordi ingen længere møder op i foreninger og til generalforsamlinger. I stedet sidder hver især foran sin computerskærm og diskuterer i Facebook-grupper.  

»Selv om Enhedslisten har 9000 medlemmer, har vi jo ikke nær så mange aktive medlemmer,« siger hovedbestyrelsesmedlemmet. »Det er snarere en tiendedel af medlemmerne, som møder op i lokalafdelingerne, sidder i udvalgene og bruger tid på årsmøderne. De laver et stort stykke arbejde for Enhedslisten og partiet ville ikke kunne eksistere uden dem. Derfor er det vigtigt at bevare strukturen med delegerede til årsmøderne som vælger hovedbestyrelsen. Ellers risikerer vi et årsmøde stort set uden indhold og så bliver det ligegyldigt eller bare et mediecirkus – som det er i andre partier«.


Fakta: Enhedslistens hovedbestyrelse
  • Hovedbestyrelsen er Enhedslistens øverste ledelse mellem årsmøderne. Hovedbestyrelsen skal løbende sikre at partiet både politisk og organisatorisk fungerer og kan deltage i aktuelle politiske kampe. Samtidig skal hovedbestyrelsen sikre en langsigtet udvikling.
  • Dels ved at der sker en politikudvikling på relevante områder og dels ved at der udvikles strategier for partiets arbejde på udvalgte områder. Hovedbestyrelsen skal foretage de nødvendige prioriteringer for at nå de mål, der vedtages af årsmøder, delegeretkonferencer og hovedbestyrelsen selv.
  • Enhedslistens hovedbestyrelse består af 25 medlemmer valgt på årsmødet.

Kilde: Enhedslistens vedtægter

Forslaget til vedtægterne kan læses i Enhedslistens årsmødehæfte side 65, Forslag 5.6

Rettelse i artiklen foretaget den 30.9.19: I artiklen fremgik en forkert årsmødedato samt en ikke præcis formulering om, hvad Enhedslistens hovedbestyrelse for nyligt har stemt om. Fejlene er blevet rettet.


Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har bl.a. skrevet bogen “Bare kald mig Lene” om Lene Espersen.