Enhedslistens ‘centrale værdier’ – hvad mener Per Clausen, og hvad mener ChatGPT?

Lad os starte med det formelle. I Enhedslistens vedtagelser leder man forgæves efter begrebet ’centrale værdier’, det være sig i principprogram eller i andre årsmødevedtagne dokumenter. Begrebet må dermed siges i EL-sammenhæng at være en nyskabelse.

Det betyder naturligvis ikke, at partiets medlemmer ikke er i deres gode ret til at have opfattelser af, hvad man mener er eller bør være EL’s grundværdier eller hvad der kan fortolkes eller udledes af det allerede vedtagne; men formelt definerede og vedtagne ’centrale værdier’ leder man altså forgæves efter.

Hvis centrale værdier taler vi om?

Det er indlysende, at et parti er baseret på et sæt fælles opfattelser og fortolkninger af virkeligheden, ønsker og visioner. De vigtigste nedfældes i programmer og andre vedtagelser, andre er underforståede, er fortolkninger og holdninger og en del af partiets ikke-nedskrevne kultur. Alt i alt kan man sagtens kalde dette politiske og moralske kompleks ’værdier’, og man kan også heraf udlede principper.

Men jo fjernere man kommer fra det vedtagne og nedskrevne, jo mere bevæger man sig ud på det subjektives tynde is. I værste fald kan man ende der, hvor VS’ oprør mod larsenismen i SF startede, nemlig med en ’moderniseret’ afart af den ’demokratiske centralisme’, hvor frugtbar politisk uenighed transformeres til afvigelser, der behandles bureaukratisk alt efter ledelsens politiske prioriteter og hvad der tjener kortsigtede formål.

Set i det lys skal ’værdier’ anvendes med stor forsigtighed. Tænk bare på ’danske værdier’ – et begreb der findes lige så mange fortolkninger af, som der er danskere, fordi fortolkningen af, hvad der udgør disse værdier f.eks. afhænger af ens placering i samfundets hakkeorden, ens tro eller noget helt tredje. Som målestok for vigtige beslutninger er ’værdier’ således noget, man skal omgås med stor varsomhed – noget som folketingets indfødsretsudvalg i disse dage må sande.

Når det ikke er ligegyldigt, om der findes et sådan sæt formelt vedtagne ’centrale værdier’ eller ej, er det ikke blot og bart flueknepperi eller goldt sofisteri, for det er forholdet til disse ’centrale værdier’, der fremover skal danne grundlag for den yderst alvorlige beslutning om medlemmers eksklusion, hvis det ekstraordinære årsmøde vedtager hovedbestyrelsens forslag til vedtægtsændringer.

Det er således vigtigt at fastholde, at indstilling til eksklusion skal begrundes konkret og være rodfæstet i fx et principprogram og ikke i i subjektive ’synsninger’, fornemmelser eller andet, man med et stormpetersensk udtryk kunne kalde ’elastik i metermål’.

De centrale værdier – principprogrammet og ChatGPT

Men hvad mener de forskellige aktører så, er Enhedslistens ’centrale værdier’? Og hvorledes forholder de sig til partiets principprogram? Det kan man se herunder.

Hovedbestyrelsens forslag til årsmødeudtalelse og vedtægtsændringer:

For Enhedslistens Hovedbestyrelse er ’ligeværd, demokrati og menneskerettigheder’ de ’centrale værdier’.

En søgning i EL’s principprogram gav disse resultater:

Ligeværd – 0

Demokrati – Mange

Menneskerettigheder – 0

For Per Clausen – medlem af Hovedbestyrelsen – er EL’s centrale værdier også ’ligeværd, demokrati og menneskerettigheder’ suppleret med ’afstand fra alle former for målrettet vold mod civile – uanset hvem der begår den’ og ’at vi ikke har dobbelte standarder’. Søger man efter Per Clausens supplerende ’centrale værdier’ i principprogrammet, optræder de i lighed med ’ligeværd’ og ’menneskerettigheder’ heller ikke der.

ChatGPT

Medlemmer af Enhedslisten har også prøvet at spørge ChatGPT. På spørgsmålet: ’Har Enhedslisten nogle centrale værdier’, er svarene:

”Ja, Enhedslisten har en række centrale værdier, som danner grundlaget for deres politik og vision for samfundet. Her er nogle af de mest fremtrædende:

1. Socialisme: Enhedslisten arbejder for et socialistisk samfund, hvor magt og ressourcer er fordelt retfærdigt. De ønsker at bekæmpe økonomisk ulighed og sikre, at samfundets rigdomme tilhører fællesskabet frem for en lille elite.

2. Økologisk bæredygtighed: Enhedslisten prioriterer en grøn og bæredygtig omstilling for at bekæmpe klimakrisen og beskytte miljøet. De ønsker at reducere CO₂-udledninger, satse på vedvarende energi og sikre, at Danmark lever op til sine internationale klimaforpligtelser.

3. Demokrati: De arbejder for mere demokrati på alle niveauer af samfundet, både politisk og økonomisk. Dette indebærer bl.a. større borgerinddragelse, demokratisering af arbejdspladser og modstand mod centralisering.

4. Solidaritet: Solidaritet er en kerneværdi for Enhedslisten, både nationalt og globalt. De arbejder for social retfærdighed, stærke velfærdsordninger og hjælp til udsatte grupper. Internationalt støtter de kampen mod undertrykkelse og imperialisme.

5. Antiracisme og ligestilling: Enhedslisten går aktivt imod racisme, diskrimination og social eksklusion. De kæmper for ligestilling mellem kønnene, rettigheder for LGBTQ+ personer og en mangfoldig og inkluderende samfundsmodel.

6. Antikapitalisme: Partiet er grundlæggende kritisk over for kapitalisme, som de mener skaber ulighed, udnytter arbejdskraft og skader miljøet. De ønsker en økonomi baseret på fællesskab og bæredygtighed frem for profit.

7. Fred og international solidaritet: Enhedslisten er imod militære interventioner og ønsker et Danmark, der arbejder for fred gennem diplomati og internationalt samarbejde. De er modstandere af NATO og ønsker at styrke FN’s rolle”.

For ChatGPT er der altså også en række ’centrale værdier’, men kun ’demokrati’ er sammenfaldende med ELs hovedbestyrelsens og Per Clausens.

Naturligvis er ChatGPT hverken orakel eller sandhedsvidne, og hovedbestyrelsen og Per Clausen har lov til at fremsætte deres egen opfattelse af det, man opfatter som ’centrale værdier’. Der er formentlig heller ingen i Enhedslisten, der ikke går ind for ’ligeværd’, ’demokrati’ og ’menneskerettigheder’, ligesom det naturligvis skal være muligt at ekskludere folk.

Men eksklusionssager må begrundes konkret og skal forankres i principprogrammet, så det kan undre, at fx erfarne politikere som Per Clausen ikke henviser til principprogrammet. Skal de ovenfor diskuterede ’centrale værdier’ derfor bruges som målestok, ville det være klogt på baggrund af en bred partidebat at ændre principprogrammet, så de indgår i dette, før man skrider til eksklusionssager.