Enhedslistens DNA og eksklusionsrumleriet
De foreslåede ændringer af eksklusionsparagraffen i Enhedslistens vedtægter giver grund til bekymring for det enkelte medlems retssikkerhed. Det skriver det tidligere medlem af Enhedslisten Viggo Jonasen, som selv blev ekskluderet fra partiet, i dette debatindlæg
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
I mit for tiden ikke-parti Enhedslisten (EL) rumsterer Pelle Dragsted med tanker om at komme af med nogle medlemmer med forkerte meninger. “Rødt Venstre” er en gruppe, som er uenig i beslutningen om at ophæve samarbejdet med DFLP – Democratic Front for the Liberation of Palestine – og som efter det oplyste afviser at kalde 7. oktober-massakren en “terroraktion”.
EL blev stiftet som en sammenslutning af ikke altid enige organisationer. Derfor også partiets DNA: vedtægter, der skal forebygge hurtige og bureaukratiske afklapsninger ved politiske nuanceforskelle.
Enhedslistens vedtægters § 24 om eksklusion siger, at det medlem, der af FU påtænkes indstillet til eksklusion, skal have forelagt “anklagen”, før FU træffer beslutning om at indstille til HB at ekskludere medlemmet.
Det er en helt fornuftig bestemmelse, som – hvis den efterleves – giver medlemmerne en vis retssikkerhed over for vilkårlig eksklusion. Og reglen om fem sjettedeles flertal i Hovedbestyrelsen (HB) for eksklusion kan for så vidt også anses som en retsbeskyttelse for medlemmet – især hvis HB-medlemmerne læser papirerne og ikke blot følger Forretningsudvalgets indstilling.
Nu handler vedtægternes § 24 om eksklusion af det enkelte partimedlem. Det er altså hans/hendes handlinger, der skal beskrives i en eksklusionsindstilling.
Vil partimedlemmerne ændre vedtægterne sådan, at man vil tillade eksklusion af grupper? Vil partiet kræve medlemsliste af den gruppe, som påtænkes ekskluderet? Og – hvad hvis sådant krav ikke imødekommes?
Hvordan står det enkelte hidtil-partimedlem i eksklusionsprocessen?
Vil partimedlemmerne kræve, at et “anklaget” partimedlem står frem for HB og afsværger støtte til Rødt Venstre? Eller: at hun/han skal udtale, at “jeg erklærer, at aktionen 7. oktober var en terroraktion”? Er det partiskadelig adfærd at sige: “Aktionen 7. oktober var en militær aktion – alle militære aktioner indebærer terror. Og aktionen udløste en endnu større militær terroraktion fra Israel”?
Hvordan skal HB og den lokale partiafdeling agere over for et medlem, som siger: ”Næh, jeg er ikke medlem af den gruppe. Næh, jeg har ikke nægtet at kalde angrebet 7. oktober for en terroraktion?”
Uenigheden om DFLP har vakt stor opmærksomhed blandt borgerlige og socialister. En borgerlig kommentator har anvist Pelle Dragsted vejen til politisk succes: “Gør som Pia Kjærsgård: smid landsbytosserne ud”.
Hvis Enhedslisten vælger Pia Kjærsgaard-vejen, kan det meget vel give et pænt bidrag til øget desillusion og faldende energi på den venstrefløj, som i forvejen er præget af en vis håbløshed over Israels og Ruslands kriges succes og varighed – og valget af den store løgnhals i USA.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER