Er ‘Vandets Dag’ blevet udvandet?

I dag lever hver tredje person uden adgang til sikkert drikkevand, og FN forudser en dramatisk stigning i vandforbruget – mere end 50 % inden for de næste 20 år – og knaphed – op til 5,7 milliarder mennesker kan komme til at bo i områder med knaphed på vand i mindst en måned om året i løbet af  de kommende 30 år). Der er altså udsigt til desperate tider for en stor del af verdens befolkning – som formentlig vil blive klimaflygtninge, når vi med høj hastighed bevæger os mod klima-apartheid. Vandkrisen er en stor del af klimakrisen.

Kilden til problemerne

Vandkrisens væsentligste drivkraft er de multinationale virksomheder, som er ansvarlige for forurening, privatisering og usikre vandforsyninger i en stor del af verdens livsvigtige ferskvands-ressourcer. Dette gælder i særlig grad landene i det globale syd.

De magtfulde interesser omtales dog ikke gerne af FN eller vandmyndigheder på Vandets Dag, så det er på tide, at vi retter fokus på at løse disse store udfordringer.

Udvinding af skifergas med fracking i store dele af USA, Afrika og Sydamerika forårsager øget vandmangel. En enkelt boring forbruger et sted mellem 7 – 15 millioner liter rent drikkevand om året. I USA er der alene 35.000 boringer. Vandet tilsættes giftige kemikalier, som går i grundvandet. I områder med meget fracking ses en øget forekomst af leukæmi bland små børn, og mange af områderne oplever flere jordskælv end normalt. Virksomhederne ser stort på, om frackingen foregår tæt på sårbare områder som i Okavango-deltaet i Namibia, Vaca Muerta i Argentina eller vådområder i West Virginia. Fracking udleder mere end halvdelen af verdens metan, som er mindst 25 gange så klimaskadelig som CO₂ (- målt over 20 år er det mere end 80 gange så skadeligt).

Foruden problemerne med udvinding af skifergas, er der en lang andre problemer med verdens vandressourcer, der fortjener opmærksomhed på Vandets Dag. Fattige bymennesker i Mellemamerika slår sig ulovligt ned i regnskoven, hvor de fanger fisk i floderne ved brug af pesticider, Industrilandbrug i både nord og syd forurener drikkevand og vandmiljø med pesticider. I Chile blev vandforsyningen privatiseret i 1981 af den daværende diktator Augusto Pinochet, hvilket landets befolkning stadig må lide under.

Og for at gøre ondt værre, begyndte man i december 2020 man at forhandle drikkevand på Wall Street. Det er altså ikke længere en menneskeret, men et spørgsmål om at have penge, hvis man vil slukke tørsten. På Vandets Dag mandag 22. marts i år vil græsrodsbevægelser og miljøgrupper i det globale syd og nord sætte fokus på nogle af disse problemer.

Mange af dem er med i den globale anti-fracking-koalition, Shale Must Fall, og deres hashtags er derfor: #WeAreWaterNotWallStreet – #SOSWater – #WaterisLife – #WaterisaHumanRight og #WaterWithoutBorders.