Et samfund skal måles på, hvordan vi behandler de svageste – også dyr

Vi har gennem årtier effektiviseret landbruget. Det har givet høj produktion og eksport i verdensklasse. Men effektiviseringen har også haft en pris. Når dyr presses sammen på minimal plads, når produktionshensyn vejer tungere end trivsel, og når kontrol ikke følger med ambitionerne, så svigter vi det ansvar, vi har som samfund.

Dyr er ikke produktionsenheder. De er levende væsener, der kan føle smerte, stress og frygt. Derfor bør vi stille langt højere krav til pladsforhold, adgang til det fri, transporttid og slagteforhold. Vi skal styrke kontrollen og sikre, at brud på reglerne får reelle konsekvenser. Og vi skal støtte de landmænd, der går forrest og investerer i bedre dyrevelfærd – i stedet for at lade dem konkurrere på ringere vilkår.

Dyrevelfærd handler ikke kun om etik. Det handler også om kvalitet, fødevaresikkerhed og om Danmarks internationale omdømme. Forbrugerne efterspørger i stigende grad varer, der er produceret ansvarligt. Hvis vi vil være et landbrugsland i fremtiden, skal vi være kendt for høj kvalitet – ikke for laveste fællesnævner.

Men ansvaret stopper ikke ved staldporten. Også kæledyr oplever svigt, overavl og uansvarlig handel. Her skal vi have strammere regler for opdræt, bedre registrering og mere oplysning, så færre dyr ender som kastebolde.

Et samfund måles på, hvordan vi behandler dem, der ikke selv har en stemme. Hvis vi mener alvorligt, at vi er et ansvarligt og solidarisk samfund, så gælder det også vores forhold til dyr.

Vi kan godt producere fødevarer og samtidig sikre ordentlige forhold. Det kræver politisk vilje og klare prioriteringer. Spørgsmålet er ikke, om vi har råd til bedre dyrevelfærd. Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være.