Et svinevalg – og hvad så?
Svinevalget blev til et svine-besværligt folketing. Venstrefløjens forhåbninger om forbedringer er nu begrænset til håb om en ”rødlilla” regering med fortsættelse af det løftebrydende velfærdsforlig. Ingen kan rigtig være tilfreds. Jørgen Alfastsen skriver om valgresultatet
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Nu er der gået en måneds tid med skygge- og mummespil på de to borge: Christiansborg og Marienborg. Vælgerne har skaffet politikerne et valg på halsen, som de ikke rigtig kan bruge til noget fornuftigt. Mon ikke vælgerleden på Borgen er mærkbar ude i de dunkle kroge? Der skumles. Begejstringen er ikke til stede. Den dyre valgkamp flyttede ikke rigtig noget.
Folketingsvalget havde den laveste stemmeprocent i 35 år. Øjensynlig havde mange vælgere det som Dan Turéll, da han udtalte: ”Når jeg ser en stemmeseddel, føler jeg mig som en muhammedaner, der ser på et spisekort, der udelukkende består af retter med svinekød.” Desillusionen er udbredt.
Så nu har vi fået en masse småpartier og tilmed tre løsgængere få dage efter valgdagen. De sidder nu nede i grebningen, hvor der lugter fælt. Politikerleden stiger støt og roligt. De traditionelt store magtpartier Socialdemokratiet og Venstre har fået historisk elendige valg. Vælgerne har styrket fløjene, men Løkke står på midten og kræver lidt dumstædigt en regering hen over midten, som vælgerne lige har dømt ude. Et blåt politisk bælgøje.
Venstrefløjen tabte
Efter forrige folketingsvalg var der ”rødt” flertal, som Mette Frederiksen ikke ville benytte sig af. Hun ville hellere omringe sig selv med to Venstrepartier. Hun lagde ud med at forære Store Bededag til arbejdsgiverne og give topskattelettelser til de rige.
Nu er det ”røde flertal” gået tabt. De blå vandt, men er splittede til atomer. Et laset og hullet kludetæppe med løse sømme.
En skæbnestund for SF
SF gik til valg på en rød regering. Den indeholdt Det Radikale Venstre, som aldrig har været rødt. Hvis i tvivl, så tjek deres økonomiske fordelingspolitik. Nu taler SF’s formand pludselig om en rødlilla regering, og formanden ”vil gerne se nærmere på Velfærdsforliget.”
Det svarer fuldstændig til at basere sig på ”en borgerlig økonomisk politik i bred forstand”, som SF knækkede halsen på under Thorning/Corydon regimet. Vil SF med i regering nu, så skal de tilslutte sig Velfærdsforliget. Det vil ske på vej ind i en økonomisk krise igangsat af Kong Gulerod ovre i Det Hvide Hus.
Det kan godt være, at regeringsforhandlingerne pt ikke foregår i et sort tårn, men indholdet i politikken minder efterhånden umiskendeligt om den uspiselige bryg fra dengang. Det sovses ganske vist ind i et forslag om at nedsætte endnu en pensionskommission. Sådan en havde vi også i 2022, hvor formanden hed Jørn Neergaard Larsen, og de barslede for nøjagtig fire år siden med en rapport med titlen: ”Fremtidssikring af et stærkt pensionssystem.” Hvem sagde syltekrukke 2.0?
Det forekommer i øvrigt taktisk uklogt, at SF’s formand stiller sig så positivt og imødekommende an. Derved svækker hun jo sin egen forhandlingsposition. For tør Mette Frederiksen og Socialdemokraterne vitterlig gå i regering med de borgerlige uden SF?
Regeringsgrundlaget vil blive særdeles blåt. I 2011 var garanten for det Margrethe Vestager. Nu er det Lars Løkke. Har nutidens SF en rød linje? Har man lært noget af sin nyere historie? Har Mette Frederiksen?
Velfærdsforliget som historiens største løftebrud
Velfærdsforliget blev indgået i 2006. SF deltog ikke. Løftet i forliget var følgende:
”Styrkelsen af de offentlige finanser, som på langt sigt optræder i kraft af det nye tilbagetrækningssystem, reserveres til at sikre finansiering af velfærdsamfundet i fremtiden. Midlerne skal bruges til at finansiere merudgifter til blandt andet pleje og sundhed, når der kommer flere ældre, og til en styrket indsats mod nedslidning på arbejdsmarkedet.”
Så fulgte et historisk vælgerbedrag. Efterlønnen blev forringet fra fem år til tre år og er de facto nærmest afskaffet. Der er givet skattelettelser på 84 milliarder, hvor to tredjedele er gået til de 30 procent med de højeste indkomster. Det offentlige forbrug i forhold til BNP er lavere i dag end i 2006. Der mangler ca. 50-60 milliarder i velfærdsinvesteringer.
Danmark har med Velfærdsforliget EU’s højeste pensionsalder, og de unge vil få færre år på pension end de nuværende ældre. Det er ikke sikkert, at de er raske, når de går på pension. Bare spørg i 3F. For modsat løfterne i Velfærdsforliget er forbedringen af arbejdsmiljøet også udeblevet. Løftebrud på løftebrud. Det er naturligvis politisk uholdbart. En folkelig protest i gule veste venter forude.
Nyvalg eller ny regering
Måske får vi en regering, men Løkke skal nok passe på ikke at presse citronen for hårdt. Der er jo en årsag til, at mange iagttagere ikke vil udelukke et nyvalg, hvor den seneste opinionsmåling viser, at vi nærmer os et såkaldt rødt flertal. Demokrati er en krævende styreform. Den kræver oplyste og aktive borgere.
Skal der for alvor findes holdbare løsninger for svin, grundvand, havmiljø, klima og natur, så kræver det et handlekraftigt rødt-grønt flertal. En ny regering med den nuværende mandatfordeling skal være svineheldig, hvis den overlever sit første leveår. Det er trods alt mere, end 25.000 spædgrise opnår.
Det er faktisk ikke nogen katastrofe at afholde valg, selv om det lige nu øjensynlig er statsministerens standpunkt. Forståeligt nok efter tre katastrofevalg. Men måske er der ingen vej udenom?
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
