Et tiltrængt, reflekteret blik på zionismen – Anmeldelse af “Det forjættede land”
Med udsendelsesrækken ”Det forjættede land” bringer Radio IIII tiltrængte nuancer til debatten om zionismens karakter. Det er en brugbar podcast for alle interesserede, skriver historiker Jesper Vestermark Køber i denne anmeldelse

Israels krig i Gaza er ikke kun en blodig krig om territorie, terrorbekæmpelse og folkefordrivelse. Det er også en krig på ord, hvor kampen om at definere begreber som folkemord, etnisk udrensning og kolonialisme dagligt udspiller sig på både sociale og traditionelt redigerede medier.
I denne semantiske krig spiller særligt et begreb en hovedrolle: Zionisme. For nogle betegner ordet jødernes drøm om et hjemland på lige fod med andre folkefærd. For andre er det en racistisk og diskriminerende kolonial ideologi.
Særligt sidstnævnte fortolkning er omdrejningspunkt for dele af venstrefløjens kritik af Israel. Således definerede Enhedslisten i en vedtagelse fra maj 2024 sig selv som et anti-zionistisk parti, fordi ”zionismen giver jøder forrang og arbejder for jødisk dominans på bekostning af andre etno-religøse grupper inden for samme territorium.”
Broen mellem zionismens fortalere og modstandere synes uendelig lang, hvis ikke den for længst er faldet sammen. Erklærede zionister forstår således tit anti-zionisternes opgør med den jødiske nationalisme og den jødiske stat som en blandt flere former for antisemitisme, som Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik i november 2023 hævdede.
Men netop fordi udlægningen af zionismen er blevet en vigtig slagmark i den offentlige debat, er der i høj grad grund til at belyse og forstå, hvad begrebet dækker over. Netop dette har Radio IIII gjort i november og december med serien ”Det forjættede land”.
Programrækken er både et fremragende stykke formidling om en af Europas mere særprægede og kontroversielle former for nationalisme og et nuanceret forsøg på at berige den aktuelle debat om et ømtåleligt emne.
Dele af programmet vil nok provokere venstrefløjens anti-zionister, fordi det insisterer på at forstå baggrunden for zionismen. Men programmet tilbyder også rig mulighed for refleksion og indblik i de problemer, som det zionistiske projekt skabte og siden har måttet forholde sig til.
Zionismens fædre
De to værter, journalisten Anne Pilegaard Petersen og professor i global historie Jakob Egholm Feldt, fortæller zionismens historie kronologisk fra 1800-tallets Europa, hvor tanken om et jødisk hjemland blev udviklet, til nutidens Mellemøsten, hvor Israel er en markant magtfaktor. Dansk radio tager sig sjældent så grundigt og seriøst af et emne af idehistorisk karakter, og det er tydeligt, at formidlingen befinder sig på et sikkert forskningsmæssigt fundament.
I hvert afsnit interviewer journalisten Pilegaard Petersen forskeren Feldt. Som eksperten råder Feldt over stoffet og sikrer en solid forskningsformidling. De første afsnit, som handler om tiden før staten Israels oprettelse, gennemgår grundigt baggrunden og konteksten for den zionistiske idés opståen.
Ud af det europæiske jødehad og modernitetens fremskridtstro voksede ideer om et hjemland for jøderne frem. Efter de første fem afsnit når vi frem til staten Israels oprettelse i 1948. Herefter beskæftiger programmet sig både med zionismens ofre og de generationer, som er vokset op i den israelske stat uden at have oplevet hverken holocaust eller tiden under det britiske mandatområde.
Overordnet set udspringer zionismen af en drøm om frihed for det jødiske folk. Men som programmet understreger, er frihedstrangen kommet til udtryk på mange forskellige måder. Serien går særlig tæt på tre skikkelser, der har haft afgørende indflydelse på zionismens historie: Theodor Herzl, David Ben-Gurion og Benjamin Netanyahu. Tre personer som står for vidt forskellige udlægninger af zionismen.
Den europæiske, sekulære intellektuelle Herzl erkendte sent i sit korte liv et behov for et fælles hjemland for de europæiske jøder. Dette hjemland involverede ikke nødvendigvis en stat i Palæstina, og han lagde afstand til tankerne om at give den jødiske religion nogen særstatus i den fremtidige jødiske stat.
Ben Gurions zionisme tog udgangspunkt i ønsket om at skabe en selvstændig stat i Palæstina. Men heller ikke hos ham betød religionen det store. Hans zionisme udtrykte socialistiske og kollektivistiske idealer om at skabe en moderne, demokratisk stat i Mellemøsten.
Den sidste i rækken er den i dag mest kontroversielle af dem alle: Benjamin Netanyahu. Hans højrefløjszionisme er distinkt anderledes end de to første. Som programmet forklarer, er den en del af det nye Israel, hvor socialismen ligesom i Europa har tabt kampen om at definere samfundsudviklingen.
I dag er zionismen – repræsenteret af Netanyahu og ligesindede – kendetegnet ved ønsker om at udvide det israelske territorie og umuliggøre en levedygtig palæstinensisk stat. Samtidig har Netanyahu etableret en stærkere alliance med de zionister, som med religiøse og historiske grunde argumenterer for Israels udbredelse og ret til landet.
Et program for venstrefløjen
Som programmet viser, findes der altså ikke kun én zionisme. Der er flere indbyrdes konkurrerende fortolkninger, som over tid og i forskellige sammenhænge har kæmpet om den rette forståelse af jødernes identitet, fællesskab og historie. Det ville således være en fejl at sidestille zionismen med den politik, Israel fører, eller det aktuelle Israel, der står som et monument over venstrefløjens nederlag og en tragedie for palæstinenserne.
Men som programmet også understreger, er det i dag – hvor Israel som land har eksisteret i over 75 år – mere og mere vanskeligt at adskille de to. Derfor er det nødvendigt at vide, hvordan zionismen opstod og har udviklet sig.
De ti afsnit fortæller selvsagt ikke hele historien om zionismen. Programmet beskæftiger sig i udpræget grad med ideer og i mindre grad med den politiske historie. Som lytter får man således en indføring i zionismens historie og nogle af de mange veje, ideologien har taget. Samtidig opdager man hurtigt, at serien har langt mere sympati for zionismen, end man normalt finder på venstrefløjen.
Men det skal ikke holde den nysgerrige og videbegærlige socialist, fredsaktivist eller inkarnerede tilhænger af den palæstinensiske kamp fra at lytte til de mange refleksioner og nuancer, programmet deler ud af.
Historien om zionismen kan give alle en introduktion til de tanker, der har formet alt fra repræsentanter for en forfulgt jødisk minoritet i Europa til lederne af en af verdens stærkeste militærmagter. Og det gælder, ligegyldigt om lytteren er vakt af en indædt vrede på palæstinensernes vegne eller troligt bakker op om en to-statsløsning.
Selvom palæstinenserne ikke indtager nogen stor rolle i programrækken, formidler de to værter gang på gang de spændinger, indvandringen til Det Osmanniske Rige og siden Det britiske mandatområde skabte mellem de herboende palæstinensere og tilflytterne.
Programmets styrke ligger i værternes stærke bevidsthed om historiens betydning og ønsket om at trænge ned under laget af slagord og skældsord, der præger den politiske debat. Netop i belysningen af zionismens mange grene og forandringer hen imod vores egen tid får vi byggestenene til at forstå den ulykkelige situation, palæstinenserne og israelerne befinder sig i dag.
Efter programrækkens afslutning kan man i hvert fald få den tanke, at zionismen på begge fløje forstås mere snævert og radikalt, end den behøver. I dag modsvares den israelske regering og højrefløjs fortolkninger af den yderliggående venstrefløjs, og begge fortolkninger gør sit for at underkende andre former for zionisme.
Men ønsker man et andet sted at starte sin søgen efter mening og forklaring på en væsentlig del af konflikten i Mellemøsten, er der god grund til at lytte, perspektivere og hente viden i ”Det forjættede land”.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER