Et ugentligt højdepunkt – Anmeldelse af “Historien om Marx”

I min barndom kunne man købe hæfter med tegneserier, men det var pengene nu ikke til. Men der var en søndagsavis, hvor man kunne læse Villys eventyr. Så hver søndag var en spændt venten på hvilke eventyrlige oplevelser, der ventede vores luftbårne helt.

På samme måde er vi nogle stykker, som i de seneste uger har ventet på Solidaritets søndagsudgave: Her er der nemlig et nyt kapitel i podcasten Historien om Marx. Den er i ni afsnit – fra hans fødsel i Trier i 1818 til hans død i London 64 år senere.

Jeg har ventet med spænding, fordi forfatteren Reinout Bosch mesterligt forstår at skabe en fortælling, hvor både det historiske og personlige får sin del. Der er en tydelig sammenhæng mellem Marx’ omgivelser og udviklingen i hans politik.

Marx på Europa-turné

Afsnit 3 handlede om eksilet i Bruxelles og om de trange forhold, hvor Jenny Marx fødte et barn hjemme i Tyskland. Da hun vendte tilbage, havde hun også en tjenestepige med, og hun følger familien resten af livet og er begravet med de andre i London.

Vi får også historien om den tyske arbejderforening, de mange diskussioner præget af forskellige nationaliteter. Det førte frem til Den kommunistiske korrespondancekomite – og højdepunktet: Det kommunistiske Manifest.

Det politiske miljø fik vi også tidligere en spændende beskrivelse af – plus de mange diskussionspilsnere i en tyk cigarrøg – i kapitel 2 om tiden i Paris, en by fyldt med tyske, britiske, polske og italienske revolutionære.

Med fjerde del nåede vi frem til det afgørende år 1848, hvor vi starter med et møde i Paris’ 12. arrondissement. Det er et rigtigt arbejderkvarter, og mødet ender med en stor demonstration, som finder sted på trods af forbud. Kongen flygter, og republikken bliver udråbt. Revolutionen bredte sig til en masse byer i Europa. Det blev en revolution, der kom til at præge en hel generation.

Revolutionen lykkedes ikke, og Marx søgte derefter en bredere organisering end Kommunisternes Forbund. Folket var jo selv trukket på gaden. Men borgerskabet kom tilbage, og i 1849 blev Marx atter udvist. Konklusionen på revolutionen blev for Marx, at det er et arbejderparti, der er brug for.

Klog og underholdende

Bosch har en lang litteraturliste, hvor han også nævner amerikaneren Hal Draper – det er ikke nogen tilfældighed. Draper er også manden med det brede perspektiv på klassekamp og partiudvikling – Solidaritet har udgivet flere bøger af ham på dansk.

Men Bosch anfører ikke nogen danske bøger. Forlaget Fremad udgav i 1965 en folkelig bog om Marx i tre bind: Karl Marx: Liv og værk af Georg Reinhold Mac – men Mac lever som socialdemokrat nok ikke op til vores krav! Den skulle have fået øgenavnet “Mac-værket”.

Min egen første erfaring med Marx var uglebogen 1964 med Marx’ ungdomsskrifter. Jeg fik den i julegave af min kæreste – den havde forord af Villy Sørensen og prægede i mange år debatten om marxisme og fremmedgørelse.

Bosch har lavet en fremragende historie – en fin fortælling med alle sider af historien. Hvis Solidaritet stadig udgiver bøger (det gør Solidaritet, red.), synes jeg, der er et fint materiale her. Hvert afsnit ì podcasten er forsynet med en flot tegning, der rigtigt ville komme til sin ret i en gammeldags bog!