EU-dom udløser jubel i Gellerupparken – for en stund

Der var en særlig sitren i luften i Gellerup denne uge. En dag, som beboerne havde ventet på i over et år, var endelig kommet. Siden en stor delegation rejste til Luxembourg i oktober 2024 for at overvære høringen om ghettolovens gyldighed, har spørgsmålet stået lysende klart: Er det diskrimination at behandle mennesker forskelligt på baggrund af, hvor de bor, og hvilken etnisk baggrund de har?

Dagene op til afgørelsen blev båret af fællesskab og modstand. I tre døgn samledes beboere foran en af blokkene med bålfade, kaffe og kage. Lys og snefnug blev projiceret op på betonfacaderne – et stille, men tydeligt tegn på, at Gellerup nægter at være tavs. Om aftenen mødtes man i beboerhuset for at spise sammen og se dokumentaren Helbredelsen fra Lundtoftegade samt en film om Gellerup, lavet af journaliststuderende. Ventetiden var tung.

Dommen falder

Torsdag morgen kulminerede spændingen. Omkring 150 mennesker var samlet i Samlingshuset i Gellerup. Mange havde ikke sovet. Nerverne sad uden på tøjet. Ezzeddine Azzam, beboer i en af de blokke, der er udpeget til nedrivning, og i dag en tydelig stemme for de berørte beboere, havde allerede været i radio og tv fra klokken 6.30. Senere fulgte Helle Hansen, formand for afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken, med flere liveoptrædener i tv.

Da dommeren efter en lang gennemgang på flere sprog nåede frem til afgørelsen, blev der stille i salen. Udtalelsen blev læst op på engelsk. Ordene om direkte diskrimination blev fanget og så brød reaktionen frem. Der blev klappet, krammet, jublet. Nogle græd. Lettelsen og vreden, håbet og kampen.

Jublen lagde sig dog hurtigt igen. For EU-Domstolen ophævede ikke ghettoloven her og nu. I stedet slog domstolen fast, at der kan være tale om direkte diskrimination, og sendte sagen tilbage til Østre Landsret med en klar besked: Der skal foretages en langt mere grundig og kritisk vurdering af, om lovgivningen strider mod EU-rettens forbud mod etnisk forskelsbehandling.

“Man kan ikke bare fortsætte som hidtil”

EU-Domstolen peger blandt andet på, at beboere i såkaldte omdannelsesområder udsættes for en øget risiko for førtidig opsigelse af deres lejemål og dermed tab af deres hjem. En risiko, som kan være større end i andre boligområder med samme socioøkonomiske udfordringer, men uden den samme andel af beboere med ikke-vestlig baggrund.

Konsekvenserne af ghettolovgivningen er allerede massive. Mere end 1.000 boliger er revet ned. Hundredvis af familier er blevet tvunget væk fra deres hjem, deres netværk og deres hverdag. Det var beboere i Mjølnerparken, der i sin tid stævnede staten, men dommen rækker langt videre. Den angår alle, der kæmper for retten til et hjem uden diskrimination.

I Samlingshuset i Gellerup blev afgørelsen derfor modtaget som et vigtigt og principielt gennembrud.

“Dommen viser, at den måde, ghettoloven er blevet brugt på, rejser alvorlige juridiske spørgsmål. Det er en klar besked om, at man ikke bare kan fortsætte som hidtil,” siger Helle Hansen.

Mennesker, rettigheder og værdighed

Beboerne opfordrer nu Aarhus Kommune og de ansvarlige myndigheder til at tage dommen alvorligt og bruge den som afsæt for en ny proces, en proces med reel demokratisk inddragelse og respekt for de mennesker, der bor i området.

“Nedrivninger og beslutninger truffet hen over hovedet på os har ikke løst de reelle problemer. Hvis man vil skabe tryghed og sociale løsninger, skal det ske sammen med beboerne ikke imod dem,” lyder det.

Budskabet fra Gellerup er tydeligt: Kampen handler ikke kun om mursten, men om mennesker, rettigheder og værdighed.

“Vi vil dialog, ikke konflikt. Vi vil være med til at skabe en tryg, bæredygtig og retfærdig fremtid for Gellerupparken – og for alle, der rammes af denne lovgivning,” afslutter Helle Hansen.

Du kan læse dommen her: Forbud mod forskelsbehandling: Domstolen præciserer i forbindelse med den danske lovgivning om almene boliger, hvilke situationer der kan udgøre forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse