EU sætter igen erhvervshensyn over menneskerettigheder

At hensyn til markedskræfter vejer tungere i EU end hensyn til miljø og klima er ikke verdens største nyhed. Alligevel er der grund til at rejse kritik af den nuværende udvikling i EU, hvor regler for bæredygtighed er kommet under et særligt stort pres. Det gælder både regler om greenwashing og kædeansvar for multinationale virksomheder.

EU har de seneste år forhandlet om et direktiv for anti-greenwashing. Det skulle skærpe reglerne for den vildledende markedsføring, som mange virksomheder bruger til at kalde klimaskadelige produkter for bæredygtige. Greenwashing – eller på godt dansk grønvaskning. EU-Kommissionen har nu trukket forslaget i land i ellevte time.

Nok engang vejer hensyn til virksomhedernes bundlinjer tungere end bundlinjerne for planeten og mennesker. Og for at gøre ondt værre er grønvasknings-fadæsen kun det seneste eksempel.

EU har nemlig også udvandet sit direktiv om virksomhedsansvar for ganske nylig.

Rettidig omhu? Ikke for normale mennesker

Forestil dig et kæmpe Mærsk-fragtskib blive skåret op under farlige arbejdsforhold midt på Esplanaden i København, lige foran hovedkontoret. Det virker absurd. Men på en strand i Indien er det pludselig ikke så svært at forestille sig – og det var netop dér, Mærsk for få år siden fik ophugget sine skibe under stærkt kritisable forhold.

Der kom en smule negativ omtale i medierne, men ellers slap koncernen for konsekvenser. Ansvarlige var jo – formelt – lokale underleverandører. Mærsk kunne uden videre vaske hænderne og betale en lav pris for en beskidt opgave.

Den slags ansvarsforskydning var netop det, EU’s kommende due diligence-direktiv skulle imødegå. Med direktivet skulle store virksomheder forpligtes til at sikre, at menneskerettigheder og miljø ikke blev krænket i de dybere led af deres værdikæder – altså hos underleverandører og samarbejdspartnere længere væk. Det er dét, man kalder due diligence: rettidig omhu.

Direktivet var langt fra perfekt, og i Enhedslisten ønsker vi os langt mere håndfaste regler for kædeansvar. Dog var forslaget et første skridt væk fra den junglelov, som virksomheder lige nu nyder godt af, og mennesker og miljø kommer i klemme i.

Men nu er fødderne blevet kolde i EU. Den såkaldte omnibus-pakke, som netop er fremsat af EU-Kommissionen, udvander due diligence-kravene markant. Ifølge det nye forslag skal virksomheder fremover kun forholde sig til deres direkte forretningsforbindelser – altså et lille udsnit af de ofte meget komplekse og omfattende leverandørkæder, som præger de største europæiske virksomheder.

Prominente politikere kritiserer Kommissionen

Det har fået en lang række prominente europæiske politikere til at kritisere EU-Kommissionen. I et fælles brev opfordrer de Kommissionen til at holde fast i reglerne. Foruden Mogens Lykketoft tæller signaturerne Josep Borell, EU’s tidligere ”udenrigsminister”, flere tidligere vicepræsidenter i EU-Kommissionen og sågar Luxemburgs ærkebiskop.

Konsekvenserne ved at droppe reglerne er ikke kun teoretiske. Den danske regering erkender selv i et notat til Folketingets Europaudvalg, at denne forenkling “kan have negative konsekvenser for menneskerettigheder og miljø, primært uden for EU.”

Danmarks regering igen på den forkerte side

Alligevel støtter regeringen op om forslaget. Det officielle argument lyder, at man ønsker at forenkle bureaukratiske regler og lette rapporteringsbyrden – og ja, nogle af EU’s bæredygtighedskrav har måske i praksis været til mere nytte for konsulenter og revisorer end for klimaet.

Men at reducere hele problematikken til papirarbejde er forkert. Forslaget har konkrete konsekvenser for virkelige mennesker. Det handler om, hvorvidt europæiske virksomheder skal begynde at tage noget som helst ansvar for forholdene længere ude i deres leverandørkæder – eller om de kan fortsætte med at vende det blinde øje til.

Desværre tyder alt på, at både EU og den danske regering foretrækker det sidste.