European Left Alliance er stiftet – men hvad er det?

I mange år var Enhedslisten medlem af Europæisk Venstreparti – European Left – ELP i daglig tale. Det var en samarbejdsorganisation for Europæisk Venstrefløj, hvor lidt mere end halvdelen af europæiske venstrefløjspartier var med.

Det var ELP’s ambition at få flere og til sidst alle europæiske venstrefløjspartier med. Men det gik anderledes. Et par af Enhedslistens tætteste samarbejdspartnere fra Portugal og Finland forlod partiet. Op til EU-valgene i 2019 og 2024 samarbejdede Enhedslisten med de andre partier i valgalliancen ”Now the People”.

Efter EU-valget i 2024 stiftede partierne fra ”Now the People” så ”Europæisk Venstre Alliance for planeten og folket” – European Left Alliance for the People and the Planet. ELA i daglig tale.

Enhedslisten valgte at tilslutte sig denne nye alliance og meldte sig ud af European Left. Solidaritet har tidligere skrevet om det. og det kan du læse her.

Men hvordan går det så på den europæiske venstrefløj?

Kompromissets kunst i European Left

Enhedslisten var afgørende i at få lavet European Lefts kompromis om Ukraine. Det skete sammen med Bloco Esquerda fra Portugal og Vänsterförbundet fra Finland.

Kompromisset var at fordømme Ruslands invasion i stærke vendinger – samtidig med, at European Left krævede en samlet proces af forhandlinger, tilbagetrækning af de russiske styrker og våbenhvile.

Her er den tekst, Enhedslisten lykkedes med at få igennem på European Left Partys kongres for to år siden:

”Krigen i Ukraine eskalerer og udvikler sig til en global trussel. Den russiske invasion af Ukraine har allerede medført tusindvis af dødsfald og tvunget millioner af mennesker på flugt, hovedsageligt kvinder og børn. Den systematiske ødelæggelse af vital infrastruktur fører til skyhøje priser på energi og mad over hele verden, hvilket rammer især de fattige og dem, der arbejder og lever under usikre forhold.

Vi fordømmer Ruslands militære aggression mod Ukraine, som er en forbrydelse under international humanitær lov. Der er ingen retfærdiggørelse for krig. Vi betragter Den Europæiske Unions manglende evne til at håndhæve Minsk-aftalerne som et alvorligt problem, og vi udtrykker vores dybeste solidaritet med alle de mennesker, der lider under de ødelæggende konsekvenser af en konflikt, der har varet i mere end 8 år, og som er blevet forværret med den russiske invasion.

Vi står fast imod denne aggression, der direkte krænker menneskerettighederne, og udtrykker vores solidaritet med alle mennesker i Rusland og Ukraine, der modstår denne krig og lider under antidemokratiske, politiske systemer. Der er en atomtrussel og en risiko for en generalisering af konflikten: Denne krig må stoppe øjeblikkeligt.

Vi mener, at de næste skridt for at stoppe krigen vil være: – en tilbagevenden til forhandlingsbordet, – en våbenhvile, – tilbagetrækning af alle russiske tropper fra Ukraine.

Vi modsætter os Ruslands annektering af fire regioner i Ukraine, en beslutning, der repræsenterer en eskalering af krigen og gør forhandlingerne mellem Ukraine og Rusland endnu sværere. Desuden er enhver russisk annektering af Ukraines land en krænkelse af FN’s charter og international lov.”

Det er ikke fejlfrit – men efter min vurdering var det ganske klogt.

Der var ikke et ord om at sende våben til Ukraine, for det kunne partierne slet ikke blive enige om.

Kompromisset er brudt sammen

Men nu er det ikke længere European Lefts linje. Efter partierne i ELA er brudt ud, tager European Left meget stærk afstand fra at sende våben til Ukraine. Partiet er nu stærkt imod at sende krydsermissiler til Ukraine, som kan bruges på militære mål inde i Rusland – det gælder selv om de først og fremmest bliver brugt til at bombe lufthavne – hvorfra det russiske luftvåben bomber ukrainerne – samt ammunitionsdepoter.

Når formanden for EU-parlamentet beder den tyske regering om at sende krydsermissiler til Ukraine, kalder European Left det ”en uansvarlig videre eskalering”. Denne ”eskalering” blev, tilføjer European Left, ”på tragisk vis støttet af nogle venstrefløjspartier”.

Det er en stærk kritik, og blandt dem de kritiserer, er Enhedslisten, repræsenteret ved Per Clausen.

European Left kritiserer altså våbenleverancerne til Ukraine, som kan stoppe de russiske angreb. Dermed har partiet droppet det tidligere kompromis. Det er vel ikke overraskende, at når de partier som har repræsenteret den ene side i et kompromis, har forladt European Left Party, så går kompromisset også i opløsning.

Ind på banen kommer ELA

Enhedslisten har nu sammen med seks andre partier dannet ”European Left Alliance for the People and the Planet” – som gerne vil forkortes ELA.

Det kan man se på partiets ny hjemmeside – der er meget oplysende i al sin magerhed.

Syv partier står bag, og det er lige akkurat det minimum, man skal bruge for at få økonomisk støtte fra EU-parlamentet.

Deriblandt er der mindst fem partier, der støtter at sende våben til Ukraine: Enhedslisten, Vänsterpartieti i Sverige, Razem fra Polen, Bloco de Esquerda fra Portugal og Vänsterforbundet i Finland.

De to sidste partier i alliancen er Podemos fra Spanien og La France Insoumise fra Frankrig.

Men ELA’s politiske linje i forhold til Ukraine er ikke af den grund blevet soleklar. Her er en oversættelse af det samlede afsnit om krig og fred:

”Europa for fred og retten til selvbestemmelse.

Alle verdens folk har ret til frihed og selvbestemmelse. Ruslands invasion af Ukraine og folkemordet i Gaza – med Israels ulovlige besættelse af palæstinensiske områder – kræver, at EU konsekvent handler i respekt for international lov og for fred bygget på retfærdighed. Alle besættelser skal ophøre, og de invaderende tropper skal trækkes tilbage.

Støtten til de besatte folk skal styrkes, og der skal pålægges stærke målrettede sanktioner mod de invaderende magter. EU bør fokusere på forsvaret af menneskerettigheder, international lov og på genoprettelsen af diplomatiske bestræbelser mod en retfærdig fred.”

Det er faktisk mindre radikalt og mindre klart end det, European Left vedtog for to år siden.

EU skal handle – men hvad skal folket?

ELA forestiller sig, at det alene er EU, der skal gøre noget. Hele afsnittet handler om, hvad EU ifølge ELA’s mening skal gøre i forhold til Gaza og Ukraine. Altså handler afsnittet om ingenting. For i det højredrejede EU og EU-parlament er der ingen chance for, at EU vil gøre det, venstrefløjen ønsker.

Der er ingen forslag til, hvad folket kan gøre – fx lave solidaritetsbevægelser eller demonstrationer for Palæstina og Ukraine.

For det andet er der heller ikke i denne tekst et ord om at sende våben til Ukraine – så på dette punkt er der heller ikke mere klarhed end i European Left. Splittelsen i European Left bliver altså videreført i det nye parti.

ELA’s Ukraine-politik er faktisk værre end det, Enhedslisten lykkedes med at forhandle sig frem til på European Left Partys kongres for to år siden.

Formelt set er partiet stiftet

ELA har for nylig holdt sit stiftende møde. EU godkendte 27. september ELA som et europæisk parti, og ELA har også afsendt en ansøgning om økonomisk støtte.

På det stiftende møde – hvor der også blev behandlet vedtægter og politisk platform – deltog en eller to personer fra hvert af de nationale partier. I alt var det altså en forsamling på omkring 10 personer. Enhedslistens Hovedbestyrelse havde valgt David Rønne og Frederikke Hellemann til at repræsentere Enhedslisten i det nye europæiske parti.

David Rønne oplyser, at den vedtagne politiske platform – der er grundlag for arbejdet i ELA – ikke har været behandlet i Enhedslistens Hovedbestyrelse. Til gengæld er der planer om at afholde en stiftende kongres for ELA en gang i foråret. Der vil den politiske platform blive behandlet igen, fortæller David Rønne.

En vag politisk platform

I EU-lovgivningens øjne er ELA teknisk set et politisk parti – men i praksis er det et samarbejde mellem nationale partier, som efter planen vil få økonomisk støtte fra EU. Det er ikke det samme som venstrefløjsgrupperingen i EU-parlamentet, som hedder ”Left” eller ”Venstre”. I parlamentsgruppen ”Left” er der både partier, der støtter ELP og ELA.

Det er uklart, hvordan og hvor demokratisk det nye ELA vil komme til at fungere. De har vedtaget at etablere en tænketank, men hvordan den vil forholde sig til den europæiske venstrefløjs nuværende tænktetank Transform – der har lavet et godt stykke arbejde i mange år – ved jeg ikke.

Deres ærede skribent kender heller ikke noget til, hvordan ELA er blevet diskuteret i andre af medlemspartierne. Men i Enhedslisten har organisationen kun været oppe at vende en gang – da Hovedbestyrelsen vedtog at melde sig ud af ELP. Den politiske platform er ikke blevet behandlet i Enhedslistens ledende organer.

Man kan roligt sige, at ELA’s politiske platform er bemærkelsesværdig vag på andre punkter. Det gælder for eksempel i forhold til kravet om ophævelsen af den private ejendomsret til produktionsmidlerne. Det står der ikke noget om. Platformen er fuld af smukke ord – noget som en kritisk læser kunne kalde varm luft.

Ideen om folket som drivkraft i forandringen af samfundet står knap nok nævnt i platformen. Nåh jo, man husker, at man vil arbejde sammen med fagforeninger, NGO’er, sociale bevægelser og civilsamfundsorganisationer.

Nedenfor kan du selv studere platformen i sin helhed.

Platformen lægger op til, at ELA er for folket– ikke med folket. Folket er partiets klient, ikke en kraft som partiet forsøger at aktivisere til kamp for dets egne interesser.

Der er nu to partier på venstrefløjen i Europa, hvor der før kun var et. Hvis det skal være et fremskridt, er det foreløbig slet ikke klart hvordan.