ELA er stiftet – en “transformation” af den europæiske venstrefløj

Hele salen rejser sig, og godt 150 delegerede og gæster fra hele Europa synger med. Taktfaste klapsalver løfter nærmest partilederne op på scenen, hvor de spreder deres hænder ud som på et fodboldstadion.

Omgivet af knipsende fotografer, farvet lys og balloner istemmer politikerne – med både alvor, glæde og stolthed i blikket – det italienske kampråb: Vi er alle antifascister!

Kort tid efter skyller høj elektronisk pop ud af højttalerne i den store sal i kulturhuset, der ligger helt ned til bredden af Douro-floden i smukke, portugisiske Porto.

Menneskehavet opløses i et virvar af kram, selfies, og en lettere euforisk stemning spreder sig, da det står klart, at stiftelsen af den nye fælleseuropæiske partialliance, European Left Alliance for the People and the Planet (forkortet ELA), nu er en realitet.

Ny familie med ambitioner

Kongressen, der fandt sted samtidig med Folkemødet på Bornholm 13.-14. juni, er det foreløbige klimaks på en mangeårig proces og et udtryk for både organisatorisk nybrud og et forsøg på en politisk genstart af den europæiske venstrefløj.

Alliancen består af partier fra syv forskellige lande: Portugal (Bloco), Polen (Razem), Finland (Vänsterförbundet), Frankrig (La France Insoumise), Sverige (Vänsterpartiet) og Spanien (Podemos) – samt Enhedslisten i Danmark. Tilstede i Porto var også en lang række repræsentanter for andre organisationer og partier, der fik mulighed for at snuse til projektet. Undervejs på kongressen besluttede partierne EH Bildu fra Baskerlandet og Socialistisk Venstreparti fra Norge begge at blive tilknyttet med observatørstatus.

De udgør nu en politisk familie med adgang til EU-midler og ambitioner om fælles valgkampagner, ungdomsnetværk og skabelsen af en tænketank med hovedsæde i Bruxelles. Stillingsopslag, hvor der søges en administrativ medarbejder og en kommunikationsansat, er allerede online.

”Selvom vi måske ikke har samme prioriteter på alle områder, bliver vi stærkere, hvis vi samarbejder. ELA handler om at stoppe den yderste højrefløj og nedskæringerne i velfærden. Vi kæmper for at styrke international lov og menneskerettigheder. Vi vil være håbet for de mange. Hjælpe hinanden til at vokse, række ud efter magten og ændre folks liv”, lød det fra talerstolen fra Malin Björk fra det svenske Vänsterpartiet, der er en af to forpersoner for ELA, om ”dette historiske øjeblik”.

Revolution eller transformation

ELA vedtog på kongressen en politisk udtalelse, som indtil videre kun er offentliggjort på alliancens Instagram-side.

Den bygger videre på det politiske grundlag, som blev lanceret allerede i september sidste år, og er – sammen med et arbejdsprogram, lanceringen af et borgerforslag for at få ophævet EU’s handelsaftale med Israel, og annonceringen af en ungdomskonference i Polen – det mest konkrete output fra kongressen.

Udtalelsen slår fast, at ELA er ”en del af modstanden” i form af folkelige bevægelser for grøn omstilling og feminisme, imod racisme, diskrimination og krig, og står på lønarbejdernes side i kampen for velfærd, billige boliger og ordentlige lønninger.

Fire paroler samler teksten, og de går igen på plakater og storskærme: “transform”, “resist”, “rise” og “hope”. Læser man ned i teksten, er der ikke nogen voldsomme krav, som kan skræmme hverken SF-vælgere, Alternativet eller en venstreorienteret socialdemokrat væk.

Hvilket nok også er en selvstændig pointe: Væk med det støvede og dogmatiske image, som klæber til den yderste venstrefløj. Her er et seriøst og moderne alternativ, som kan samle bredt. En troværdig udfordring for magthaverne, en alliancepartner for centrum-venstre og et attraktivt tilbud til vælgere, der er ombejlet af højrepopulister og har gennemskuet de kriseramte status quo-partier.

Eksempelvis har ”transformation” tilsyneladende erstattet ordet ”revolution”, som traditionelt står som et centralt begreb hos mange andre på den radikale venstrefløj. I deklarationen står der:

”Intet kan stoppe en befolkning, der har håb. Med hårdt arbejde og solidaritet vil vi gøre vores til at skabe en lysere fremtid. Vi sigter ikke kun efter at forbedre eksisterende politikker, men er dedikerede til at bygge internationale alliancer, der har styrken til at transformere den globale økonomiske, politiske og sociale orden.”

Rusland og oprustning

Den mest imødesete del af udtalelsen handler om holdningen til oprustning og Rusland–Ukraine.

Om emnet skriver den nye venstrefløjsalliance, at man mener, Putin har indledt en aggressionskrig imod Ukraine og nu ”nægter at engagere sig i meningsfulde forhandlinger om en retfærdig og varig fred”. Med andre ord: Den ukrainske kamp for selvstændighed skal støttes.

Samtidig vil man lade de enkelte medlemslande i alliancen og i EU beslutte på nationalt niveau, hvordan de forholder sig til den militære trussel fra øst. Der står videre:

”ELA står for en retfærdig fred og afviser på det kraftigste planer om at finansiere militarisering på bekostning af social og miljømæssig beskyttelse. Stater bør ikke påtvinges sikkerhedsalliancer eller vilkårlige niveauer for forsvarsudgifter, såsom Trumps krav om 5 % af BNP for NATO-medlemmer. Beslutninger om forsvarsudgifter bør i stedet baseres på realistiske forsvarsbehov og skal godkendes på nationalt niveau.”

Udfordringer og muligheder

Formuleringerne om krig og fred skal ikke bare balancere mellem strammere og slappere internt i ELA: Mens partierne fra Spanien og Italien afviser militær oprustning, er polakkerne, finnerne, svenskerne og danskerne positive – så længe USA holdes ude af ligningen.

Den mere traditionelle, kommunistisk orienterede del af den europæiske venstrefløj – som er samlet i Party of the European Left (PEL) – beskylder den nye alliance for at have opgivet kampen imod NATO og skabe splittelse. Omvendt mener partierne i ELA, at kommunisterne holder fast i dogmer, der fremmedgør den almindelige befolkning – særligt de unge – blandt andet i spørgsmålet om Ukraine-krigen.

Stridighederne mellem de to forskellige fløje på den europæiske venstrefløj – der begge er en del af den samme gruppe i Europa-Parlamentet, The Left (GUE/NGL) – er tidligere blevet dækket i Solidaritet og andre medier.

Læs artiklerne her:  

• Artikel om splittelsen i PEL
• Kritisk analyse af ELA hos tænketanken Rosa Luxemburg Stiftung

Også på Solidaritet er der to artikler om ELA:

• Den ene handler om Enhedslistens brud med PEL
• Den anden gav et tidligt bud på, hvad ELA er

Solidaritet har rakt ud for at få en kommentar fra PEL, men har ikke modtaget svar inden deadline for denne artikel. Men i en mail fra PEL, rundsendt til politiske allierede, hvor situationen omtales, kan man læse følgende:

”Fremkomsten af et nyt venstreorienteret europæisk parti har uundgåeligt skabt udfordringer – som enhver splittelse ville gøre – og svækket enheden på et kritisk tidspunkt for Europa, både institutionelt og i medlemslandene (…) Denne fragmentering risikerer at påvirke bredere europæiske venstrefløjsnetværk og har allerede haft konsekvenser i Europa-Parlamentet.”

Det danske medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten, Per Clausen, er dog ikke bekymret for det fremtidige politiske arbejde. Han mener tværtimod, at stiftelsen af ELA åbner for nye, spændende muligheder.

”Jeg håber, det vil give mulighed for bedre sammenhænge mellem partier, de bevægelser vi deltager i, og det arbejde, der foregår i EU-Parlamentet. For den sammenhæng har hidtil ikke haft organisatorisk udtryk på europæisk plan,” skriver Per Clausen i en kommentar til Solidaritet.

Tyske zombier med succes

En yngre delegation fra tyske Die Linke deltog ligeledes i kongressen. Og da partiets forbundssekretær, Janis Ehling, gik på scenen for at holde tale, var det tydeligt, at de fremmødte lyttede ekstra godt efter.

Den 40-årige tysker, der var klædt helt i sort og med matchende læderstøvler, fortalte engageret om Die Linkes turbulente udvikling de seneste år. Deres succes med at tiltrække en ny generation af unge vælgere ved det seneste valg i Tyskland er en inspiration for mange, men kommer på baggrund af voldsomme interne stridigheder.

”Nogle gange kan det være nødvendigt med splittelse – selvom det ikke kan anbefales, da det nær havde kostet vores parti livet. Men vores succes havde ikke været mulig uden Sahra Wagenknecht (eks-partileder for Die Linke, der brød ud og har stiftet et nyt parti, red.),” lød det fra Janis Ehling.

”Efter splittelsen kaldte medierne os for zombier – levende døde, uden en fremtid. Men vi genopstod som Fugl Fønix. Krisen gjorde, at vi måtte tænke nyt. Vi opfandt apps og lavede kampagner på sociale medier, som aldrig var set før,” fortalte tyskeren og slog fast: ”Vi glæder os til samarbejdet. Sammen skal vi bringe håb og succes tilbage på venstrefløjen.”

Die Linkes tilstedeværelse var ikke kun interessant på grund af partiets evne til at bruge sociale medier til at forny deres kommunikation og mobilisere unge i en klar modstand mod højreekstremisterne i Alternative für Deutschland.

Partiet har – ligesom græske Syriza og irske Sinn Féin i øvrigt – endnu ikke taget stilling til, om det vil gå ind i ELA.

Die Linke er vedtægtsbundet til Party of the European Left (PEL), og det vil kræve to tredjedeles flertal på et landsmøde at ændre på den beslutning.

Ifølge Solidaritets oplysninger er det særligt blandt de unge i partiet et ønske at blive en del af ELA, og emnet vil blive taget op til diskussion i partiet.

Beslutningen er kommet et skridt nærmere med ELA’s politiske udtalelse, som Die Linkes medlemmer nu kan tage stilling til.

Fra Ukraine til Palæstina

På kongressen var det tydeligt, at arrangørerne havde sammensat et program med oplæg og debat, der fokuserede på de områder, hvor man kunne være enige: antifascisme, ungdommen og international solidaritet.

På scenen for at snakke om sidstnævnte emne var blandt andre den ukrainske Vitalii Dudin, der er ph.d. i arbejdsret og aktiv i den faglige NGO Sotsialnyi Rukh. Han har tidligere fået oversat og bragt flere analyser af situationen i det krigshærgede land her på Solidaritet.

Han opfordrede til, at venstrefløjen opretholder og styrker solidariteten med det ukrainske folk – på linje med andre kampe imod imperialisme og fascisme. Et budskab, der fik opbakning fra de andre paneldeltagere, herunder Ahmed Abofoul fra den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq og den kurdiske politiker Fayik Yagizay fra DEM-partiet i Tyrkiet.

De slog samstemmende til lyd for, at opretholdelse og respekt for international lov samt stærke internationale institutioner og retsinstanser må stå som centrale krav for venstrefløjen – uanset om det gælder Tyrkiet, Palæstina eller Ukraine.

Antifascisme for alle

Kongressens hovedtema – antifascisme – fungerede som samlende fortælling for den nye alliance. Her blev den folkelige kamp og sejr over Europas fascistiske regimer igennem det tyvende århundrede bundet sammen med nutidens modstand imod højrepopulisme og ekstremisme – både lokalt, nationalt, i EU og USA samt resten af verden.

Kampen imod fascismen blev samtidig koblet til klassiske temaer som velfærd, demokrati og kvinders rettigheder – og en åbenhed for brede samarbejder på disse dagsordener.

”Vi står på ryggen af kampene imod fascisterne i Spanien og den folkelige opstand i Portugal imod det fascistiske regime. Vi står på skuldrene af antifascister, der har kæmpet i årtierne før os, og vi har en forpligtelse til at fortsætte denne kamp i disse dystre tider, vi lever i nu (…) Kampen må bygge på en bred og forenet front, der bygger på vores fælles værdier: solidaritet, demokrati, feminisme og menneskerettigheder,” sagde Pelle Dragsted fra Enhedslisten fra talerstolen.

Her kan I se en Youtube-video med indspark i debatten om antifascisme:

Fransk optimisme og energi

Et billede på den brede antifascistiske front kunne være Frankrig, hvor venstrefløjen ved valget til Nationalforsamlingen sidste år havde succes med at holde den yderste højrefløj fra magten ved at mobilisere nye vælgergrupper og indgå i samarbejde ind over midten.

Et ansigt på det momentum, som ELA forsøger at skabe, kunne derfor også være den 25-årige Emma Fourreau, som er medlem af Europa-Parlamentet for partiet La France Insoumise. Den svensk-franske feminist og aktivist kombinerer græsrodsengagement og Instagram-stories med parlamentarisk tålmodighed og kompromisvillighed.

Hun håber, at ELA kan samle og inspirere andre unge til at involvere sig i venstrefløjens mærkesager.

“I flere år har højreekstreme kræfter organiseret sig i form af en regulær fascistisk Internationale. I dag kæmper vi tilbage med oprettelsen af en venstrefløjsalliance, der bryder med fortiden – en alliance, der fremmer et socialt, økologisk, antiracistisk og feministisk alternativ i hele Europa,” siger Emma Fourreau til Solidaritet og fortsætter:

”En stor del af Europas unge vender sig i stigende grad mod den alternative venstrefløj, som bærer de nye generationers håb om større retfærdighed og lighed. Med ELA vil vi kunne samle disse engagerede unge og arbejde sammen om at forandre de europæiske politikker, der påvirker vores liv – hvad angår økologisk omstilling, arbejdsvilkår og lige rettigheder,” vurderer den franske politiker.

---

Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.